Sidste chance for golfmarsvinet | WWF Denmark

Sidste chance for golfmarsvinet



Nyhed lagt på den 09 februar 2017   |  
Antallet af vaquitaer er på kun et år halveret - fra ca. 60 til ca. 30.
© WWF/Tom Jefferson
Af Ronyia Sindi

Der er nu kun 30 vaquita'er tilbage - ifølge nye alarmerende tal fra CIRVA - Den Internationale Komite for Bevarelse af Vaquita-hvalen

Det er en halvering i forhold til sidste års tal.
 
Vaquitaen - verdens mindste hval, lever udelukkende i Den Californiske Golf. Den største trussel mod arten er fiskegarn, som bruges ulovligt til at indfange den truede fiskeart totoaba-fisken. Vaquitaen fanges så som bifangst i forbindelse med totoaba-fiskeriet. Typisk overlever vaquitaen ikke.

Svømmeblæren fra totoabaen er en værdifuld delikatesse I Asien. Totoabaen bliver transporteret fra Mexico til Kina, via en illegal rute gennem USA.
 
De seneste vaquita-tal viser, at der omgående skal handles. WWF understreger, at den eneste måde vaquita-hvalen kan reddes på, er ved at den mexikanske regering sætter fuld stop og opfølgende kontrol for al fiskeri indenfor golfmarsvinets levesteder.
 
WWF opfordrer den mexicanske regering til: 
  • Straks at sætte stop for det ulovlige fiskeri af totoaba-fisken, og dermed assistere den igangværende indsats fra det mexicanske miljøministerium og den mexikanske flåde. 
  • Sikre fuld opbakning til Mexicos landbrugs- og fiskeriministerium.
  • Stoppe fiskeri af corvina-fisken, der bruges som dække for det ulovlige totoaba-fiskeri. 
  • Til at forlænge det nuværende 2-års forbud mod brug af fiskenet til ubestemt tid. 
  • Fortsætte og udvide indsatsen for at stoppe 'spøgelsesnet' - dvs. efterladte garn i havet - i vaquitaens leveområde.
Opfordring til USA
WWF Verdensnaturfonden opfordrer den amerikanske regering til omgående at stoppe forsendelser af totoaba-produkter. Og den kinesiske regering opfordres til at stoppe ulovlig transport og salg af totoaba-produkter.

WWF vil fortsat samarbejde med de lokale fiskersamfund, den mexicanske regering, det internationale samfund og donorer om at sikre en fremtid for vaquita-hvalen. WWF samarbejder bl.a. med den mexicanske regering, om at gennemføre destruktion af spøgelsesnet og etablering af sikre fiskemetoder.


Støt WWF's arbejde med havnatur - bliv WWF Havpartner for kun 50 kr. om måneden.
Antallet af vaquitaer er på kun et år halveret - fra ca. 60 til ca. 30.
© WWF/Tom Jefferson Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus