Google støtter WWF på Valentine’s Day | WWF Denmark

Google støtter WWF på Valentine’s Day



Nyhed lagt på den 14 februar 2017   |  
Google.
© Google
Af Ronyia Sindi

Google har skabt et interaktivt spil, som er spækket med kærlighed og en opfordring til folket, om at støtte WWF og vores kamp for skældyrets – et af verdens mest truede dyr – overlevelse.

I anledning af Valentine’s Day, præsenterer Google et interaktivt spil, hvor et skældyr i kærlighedens navn, ruller sig igennem fire forskellige baner. Når spillet er slut, er det muligt at donere et beløb til WWF, som kæmper for at ende udnyttelsen af skældyret  - også kaldt en pangolin.
 
Google skubber det truede skældyr på rulletur i kærlighedens tegn, og han er på en mission for at nå frem til sin udkårne, hun-skældyret, der venter ham på den anden side af kloden. I banerne møder han-skældyret forhindringer i klassisk arkadespil-stil, hvor alt fra kviksand til skildpadder med store skjolde er i vejen for ham. Men hans vilje er svær at knække! Ghana, Indien og Fillipinerne er nogle af de lande, som pangolinen ruller igennem for til sidst blive genforenet med sin elskede.

Seks ingeniører og animatorer har brugt et år på at udvikle spillet. Ved endt spil kommer der en opfordring, om at donere et beløb til WWF og støtte skældyrets overlevelse. Hos WWF er vi taknemmelige for Googles tillid til os – og det flotte initiativ.
 
Nuttethed med et dybt budskab
Udover farverig animation, der topper på nuttetheds-skalaen, bringer Google et værdifuldt budskab – pangolinen er dét truede dyr i verden, som er mest udsat for krybskytteri og ulovlig handel på det sorte marked. Dette skal der sættes en stopper for.

WWF har igennem mange år samarbejdet med andre organisationer, for at det er krybskytterne i Afrika og Asien – og ikke det truede skældyr, som bliver fanget. Det arbejde sker både gennem nationale initiativer for anti-krybskytteri og for at mindske efterspørgslen af pangolinen. I Kina og Vietnam er skældyret eftertragtet på grund af kødet bliver opfattet som en delikatesse og skællene bruges til at lave traditionel medicin.

Vil du prøve spillet selv? Gå ind på Google.dk og tryk på det søde billede af de to skældyr. Når du har gennemført spillet, kan du vælge at støtte kampen for pangolinens overlevelse og WWFs arbejde for den gode sag! Vær OBS på, at du kun kan donere penge til WWF, hvis din Google-konto indstillinger er sat til engelsk.

Prøv spillet her
 
Google.
© Google Forstør
Google.
© Google Forstør
Skældyr - Pangolin.
© © Photoshot License Ltd / Alamy Stock Photo Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus