WWF dokumenterer tonsvis af spøgelsesnet i Danmark | WWF Denmark

WWF dokumenterer tonsvis af spøgelsesnet i Danmark



Nyhed lagt på den 11 juli 2017   |  
Spøgelsesnet på bunden af Kattegat
© Rune Strøm/WWF
WWF Verdensnaturfonden har været nede på havbunden for at vise, at der er masser af spøgelsesnet i de danske farvande. Spøgelsesnet er dødsfælder for havdyrene, og loven om at indberette tabte fiskeredskaber bliver ikke håndhævet. 

Ifølge de danske myndigheder og fiskerne er spøgelsesnet ikke et problem i Danmark. Der er ingen indberetninger i systemet selvom det er lovpligtigt at indberette tabte fiskeredskaber her til lands. Nu kan WWF fremvise, at der er masser af spøgelsesnet i dansk farvand.

Forleden hoppede folk fra WWF Verdensnaturfonden i dykkerdragter og stævnede ud fra Sjællands Odde på jagt efter spøgelsesnet på bunden af Kattegat. Og der var i den grad bid.

WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Bo Øksnebjerg, tog selv en iltflaske på ryggen og var med til at hive spøgelsesnet op fra havbunden.

- På bare få timer fandt vi tonsvis af spøgelsesnet. Det er foruroligende, at det var så nemt. Vi fandt både nye og gamle fiskeredskaber, så det tyder stærkt på, at spøgelsesnet er et stort problem i de danske farvande, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg.

WWF dykkede ned til fire forskellige skibsvrag - Wotan, Zambia, Havfragt og Birgit Thor - i området mellem Sjællands Odde og Djursland. På alle fire vrag var der spøgelsesnet. Problemet kan være større andre steder, da det område som WWF besøgte er ikke særligt intensivt fisket sammenlignet med andre af vore farvande.

Spøgelsesnet er betegnelsen for mistede fiskeredskaber i form af især trawl og garn, der driver i havet eller hænger fast i skibsvrag og stenrev. Det er næppe med vilje, at fiskerne mister deres net, og det er svært helt at undgå. Problemet er, at nettene fungerer som dødsfælder for bl.a. fisk, fugle, sæler og marsvin, som kan blive viklet ind i dem og drukne. Nettene kan nemlig blive ved med at fiske længe efter, at deres ejer har mistet dem. Faktisk kan de holde 400-600 år. Når nettene undervejs begynder at forvitre udgør de et problem i forhold til plastforurening – mikroplast, der også ender i vores spisefisk.

Hvor stort er problemet i Danmark?
Ingen ved præcist hvor stort problemet med spøgelsesnet er i danske farvande. I Norge indrapporterer fiskerne hvert år, at flere hundrede kilometer fiskenet er blevet tabt. Svenske NGO’er har ligeledes dokumenteret kilometervis af fiskeredskaber på vrag i Østersøen. Globalt anslår man, at fiskeredskaber udgør hele 10 procent af det samlede plastaffald i havet.

De danske fiskeres interesseorganisationer melder, at de ikke oplever mistede fiskeredskaber som et problem, selvom bl.a. forskere og erhvervsdykkere mener det modsatte.

Fiskerne er lovmæssigt forpligtet til at indrapportere mistede fiskeredskaber til myndighederne, men loven bliver ikke håndhævet hverken af fiskere eller myndigheder. I Danmark finder indrapporteringer ganske enkelt ikke sted.

I sidste måned lød det fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at han undrer sig over, at der ingen indrapporteringer er, og at han vil ”indskærpe over for fiskerne og deres organisationer, at de gør deres for at bekæmpe spøgelsesgarn, som de er forpligtede til”. Men det er langt fra nok, påpeger WWF.

- Spøgelsesnettene er effektive dødsfælder for mange dyr og samtidig et spild af gode spisefisk, krabber og andre levende ressourcer. Det er uanstændigt. Ministeren, som både er ansvarlig for havnaturen og fiskeriet, må begynde at tage problemet alvorligt, lyder det fra Bo Øksnebjerg.

Det forlanger WWF Verdensnaturfonden af ministeren:

-Få sat et ordentligt skub i den lovpligtige indberetning af tabte fiskeredskaber. Det er ikke nok med en påmindelse til fiskerne. I Norge har de f.eks. udviklet en indberetnings-app.
-Undersøg udbredelse og omfang af spøgelsesnet på vrag og havbund systematisk i alle danske farvande, både kystnært og offshore.
-Lav en plan for oprensning af spøgelsesnet: Start med vragene.
 
Spøgelsesnet på vrag er særligt risikabelt, fordi vrag er hotspots for liv og tiltrækker mange fisk, som igen tiltrækker andre havdyr. Det svarer til at sætte fælder ved et vandhul på savannen i Afrika i tørketid.

Derudover er spøgelsesnet en overset kilde til plastforurening, som med tiden producerer mikroplast, der ophober sig i fiskene.


Kontakt
For yderligere oplysninger og interview med generalsekretær Bo Øksnebjerg kontakt: Journalist Cecilie Weinholt på 31 76 12 00 / c.weinholt@wwf.dk
 
 
Spøgelsesnet på bunden af Kattegat
© Rune Strøm/WWF Forstør
Et af nettene bjærges af generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg.
© Martin Stampe/WWF Forstør
Et af spøgelsesnettene på tæt hold. Det skal aldrig tilbage i vandet.
© Martin Stampe/WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus