Ship Ohøj: Melville Bugten forude
Forsinket havis isolerer samfund
Vi har besøgt bygder nord for Upernavik og set hvordan mennesker her lever i tæt kontakt med naturen. De fleste indbyggere ernærer sig ved fiskeri fra joller og ved fangst. I sommerhalvåret går man på jagt i fjeldet eller sejler ud i jollerne, men om vinteren findes hunde og slæder frem og havisen bruges som eneste transportvej mellem bygder. Udfordringen er, at havisen fryser til stadig senere og at den bliver stadig tyndere. Tit skal man et godt stykke ind i vintersæsonen før isen er sikker nok til, at beboerne her tør tage en tur på isen.Næste destination: ultra lille samfund!
Næste bygd på vejen er Kullorsuaq. Kullorsuaq er et lille samfund med 436 indbyggere på kanten af den ubeboede Melville Bugt. I Kullorsuaq lever de fleste af fiskeri og fangst af sæler, hvaler, hvalros og ved lejlighed også isbjørn. I bygden er der en mindre fiskefabrik og en lokal butik – pilersuisoq – hvor man kan købe en række fornødenheder.Fantastiske eventyr venter forude
Når vi stævner ud fra Kullorsuaq er der næsten 300 km med hav, klipper og is forude. Melville Bugten er rig på fugle og havpattedyr, og vi vil have kikkerten i hånden for at se om vi kan spotte en narhval, en hvalros, der ligger og hviler sig ved kysten eller måske endda en isbjørn. Store områder af Melville Bugten er fredet for at sikre beskyttelse af naturen her.Fakta om ekspeditionen
Ekspeditionen Sailing to Siku – voyage to the Last Ice Area består af tre dele:
- Upernavik til Qaanaaq, Grønland – 24. juli til 8. august
- Qaanaaq, Grønland til Grise Fjord, Canada – 8. august til 18. august
- Grise Fjord til Pont Inlet, Canada – 18. august til 1. september
Med på den første del af rejsen er:
- Mette Frost, Grønlandsmedarbejder hos WWF Verdensnaturfonden og projektleder på Last Ice Area
- Sascha Schiøtt, fra Qaqortoq i Grønland og nu biologistuderende ved Århus Universitet
- Naturfotograf og Canon ambassadør Thorsten Milsn
- Ph.d Tim Dowson, Durham University, England.
Students on Ice
Students on Ice, en canadisk organisation, der arbejder med naturformidling for unge i hele verden, har lånt os båden Arctic Tern. Og Canon har stillet både midler og udstyr til rådighed, så vi kan dokumentere rejsen i Arktis.Sailing to Siku – voyage to the Last Ice Area
Sailing to Siku – voyage to the Last Ice Area er ekspeditionens navn. Siku er det grønlandske ord for havis og havisen er fokus for vores tur. Havisen understøtter vigtige økosystemer i Arktis, og disse økosystemer sikrer mennesker noget at leve af. Men modeller viser, at havisen både bliver mindre og tyndere i takt med at opvarmningen tager fat i Arktis.I store dele af det Arktiske Ocean forventes det, at sommerhavisen helt forsvinder, men langst den nordligste kyst af Grønland og i de østligste egne af Nunavut, Canada vil der fortsat være sommerhavis 30 år frem. Det er dette område, vi kalder the Last Ice Area. Og dette område, som vi arbejder for en sund forvaltning af – til gavn for både dyreliv og mennesker.
Last Ice Area
Last Ice Area er et WWF projekt ledet af WWF Global Arctic Programme, WWF Canada og WWF Danmark. Vi vil med projektet understøtte forskning i natur og dyreliv i et område højt mod nord, og med udgangspunkt i denne viden føre en dialog med beslutningstagere i Grønland og Nunavut om, hvordan området bedst bevares for fremtidens generationer.WWF samarbejder med the Coca Cola Company Ltd. om projektet. Kampagnen Arctic Home, der kører i USA og Canada, har sat fokus på Arktis og klimaforandringerne her.


Kommentarer
blog comments powered by Disqus