Det nordligste samfund i hele kongeriget



Nyhed lagt på den 06 august 2012  | 
Nu har vi Qaanaaq i sigte. Efter næsten to fantastiske uger på vandet er vi ved at nå Qaanaaq, og desværre også ved at nå til enden af vores rejse.

Om bare to dage tager kollegaerne fra WWF Global Arctic Programme over og vi rejser hjem, rige på oplevelser og viden om the Last Ice Area.

Siorapaluk – det nordligste samfund i hele kongeriget

Vi håber, at vi når at besøge bygden Siorapaluk – det nordligste samfund i hele kongeriget. Her bor 50 mennesker højt mod nord med fuglefjelde og hvalros som nærmeste naboer. På vejen når vi måske forbi Dundas, hvor Knud Rasmussen og Peter Freuchen i 1910 etablerede en lille handelsstation, hvor lokalbefolkningen kunne indhandle deres fangst og få importerede varer i bytte. 

Aftryk fra Den Kolde Krig 

Omkring handelsstationen lå det gamle Thule, hvor 27 familier boede. Men i skyggen af 2. Verdenskrig og på vej ind i Den Kolde Krig blev den amerikanske base ved Thule etableret, og befolkningen blev forflyttet til Qaanaaq.

Stationen står stadig ved foden af Dundas Bjerget, og vi håber at kunne gå i land her og besøge området inden sejlende sættes for sidste gang og WWF Verdensnaturfondens besætnings skiftes ud med et frisk hold landkrabber fra WWF Global Arctic Programme, der skal med Arctic Tern I til Grise Fjord og Pont Inlet, Canada.

Arctic Tern’s videre færd kan du dog stadig følge på www.lasticearea.org

Fakta om ekspeditionen

Ekspeditionen Sailing to Siku – voyage to the Last Ice Area består af tre dele:

  • Upernavik til Qaanaaq, Grønland – 24. juli til 8. august
  • Qaanaaq, Grønland til Grise Fjord, Canada – 8. august til 18. august
  • Grise Fjord til Pont Inlet, Canada – 18. august til 1. september
WWF Verdensnaturfonden leder den første del af ekspeditionen, hvorefter WWF Global Arctic Programme og WWF Canada tager over.

Med på den første del af rejsen er:

  • Mette Frost, Grønlandsmedarbejder hos WWF Verdensnaturfonden og projektleder på Last Ice Area
  • Sascha Schiøtt, fra Qaqortoq i Grønland og nu biologistuderende ved Århus Universitet
  • Naturfotograf og Canon ambassadør Thorsten Milsn
  • Ph.d Tim Dowson, Durham University, England.

Stuydents on Ice

Students on Ice, en canadisk organisation, der arbejder med naturformidling for unge i hele verden, har lånt os båden Arctic Tern. Og Canon har stillet både midler og udstyr til rådighed, så vi kan dokumentere rejsen i Arktis.

Sailing to Siku – voyage to the Last Ice Area

Sailing to Siku – voyage to the Last Ice Area er ekspeditionens navn. Siku er det grønlandske ord for havis og havisen er fokus for vores tur. Havisen understøtter vigtige økosystemer i Arktis, og disse økosystemer sikrer mennesker noget at leve af. Men modeller viser, at havisen både bliver mindre og tyndere i takt med at opvarmningen tager fat i Arktis.

I store dele af det Arktiske Ocean forventes det, at sommerhavisen helt forsvinder, men langst den nordligste kyst af Grønland og i de østligste egne af Nunavut, Canada vil der fortsat være sommerhavis 30 år frem. Det er dette område, vi kalder the Last Ice Area. Og dette område, som vi arbejder for en sund forvaltning af – til gavn for både dyreliv og mennesker.

Last Ice Area

Last Ice Area er et WWF projekt ledet af WWF Global Arctic Programme, WWF Canada og WWF Danmark. Vi vil med projektet understøtte forskning i natur og dyreliv i et område højt mod nord, og med udgangspunkt i denne viden føre en dialog med beslutningstagere i Grønland og Nunavut om, hvordan området bedst bevares for fremtidens generationer.

WWF samarbejder med the Coca Cola Company Ltd. om projektet. Kampagnen Arctic Home, der kører i USA og Canada, har sat fokus på Arktis og klimaforandringerne her.
Arctic Tern I
© Students on Ice / WWF Forstør
Arctic Tern I
© Students on Ice / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus