Ny sort rekord for næsehorn vækker dyb bekymring i WWF
Den bekymrer Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, som har en stor international kampagne i gang mod illegal handel med vilde dyr.
”Næsehornene bliver i høj grad ofre for krybskytterne, fordi deres horn er i høj kurs på det sorte marked rundt omkring i verden – særligt i de asiatiske lande. Det er virkelig uhyggeligt, og der er grund til at være reelt bekymret for det Sorte Næsehorn. Der er færre end 5000 af dem tilbage i hele Afrika. Krybskytteriet går i den forkerte retning, hvor der nærmest sættes nye kedelige rekorder hvert år”.
Grunden til at jagten intensiveres på de store dyr er medicin, som bliver lavet af næsehornenes horn. Markedet er især stort i Vietnam og andre asiatiske lande, og pulveret man kan købe i eksempelvis Hanois gader, er ofte lavet af ulovligt indsmuglede horn. Køb og salg af næsehornet er ulovligt i hele verden.
WWF vender trenden
WWF arbejder for at vende den kritiske trend. Ligesom resten af verden holder WWF øje med Sydafrika for at se, om landet i tilstrækkelig grad er parat til at retsforfølge forbryderne, der dræber næsehornene.”Det er nemlig ikke lovgivning, der mangler. Det gør derimod viljen til at håndhæve den” mener Gitte Seeberg. Derfor arbejder WWF ihærdigt for at presse politikerne i de berørte lande til at gøre noget for at stoppe både krybskytteri og smugling, ligesom organisationen opfordrer regeringerne til at lukke markeder, hvor ulovlige effekter fra vilde dyr, som næsehorns horn, sælges åbent. WWF arbejder også på direkte at sikre, at de eksisterende næsehornsbestande vokser så hurtigt som muligt.
”Tidligere i denne måned fløj WWF 13 næsehorn til nye hjem som en del af en række projekter, der skal etablere otte nye sorte næsehornsbestande i Sydafrika. Slaget er ikke tabt endnu, men det kræver hårdt arbejde at komme krybskytteriet til livs og redde det Sorte Næsehorn", afslutter Gitte Seeberg.


Kommentarer
blog comments powered by Disqus