Fælles front for havet: Havets natur skal beskyttes



Nyhed lagt på den 29 oktober 2012  | 
Danmark udleder stadig dobbelt så meget kvælstof til vandmiljøet, som det kan klare, og havbunden gennemtrawles flere gange om året. Havets natur er så forsømt, at 18 grønne organisationer nu samlet går til regeringen for at få beskyttet den marine natur og vendt nedturen i havet. Helt konkret ønsker Det Grønne Kontaktudvalg, der repræsenterer alle de væsentlige grønne organisationer i Danmark, at få udpeget tre nye store sammenhængende beskyttede områder på havet. 

"Havnaturen er blevet glemt i årtier, og vi oplever en støt tilbagegang i havets mangfoldighed. Men havet omkring Danmark er af enorm betydning – også internationalt – så vi har en særlig forpligtelse til at beskytte denne unikke natur. Derfor ønsker vi, at Folketinget med regeringen i spidsen tager initiativ til at få udarbejdet en målrettet og ambitiøs plan for den marine natur i Danmark", siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er formand for Det Grønne Kontaktudvalg. Udvalget har netop overrakt forslaget ”Havets Natur – et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet” til de ansvarlige ministre og udvalg.

Truslerne mod den marine mangfoldighed skyldes en lang række menneskeskabte påvirkninger: Belastning med næringssalte, udledning af miljøfremmede stoffer, ubæredygtigt fiskeri, råstofindvinding, invasive arter, klimaforandringer, fysiske forstyrrelser og forurening som følge af skibstransport. Dog står næringsstoffer, fiskeri og miljøfremmede stoffer utvetydigt som de tre største trusler mod biodiversiteten i de danske farvande. 

"Danmarks have og kyster er noget af vores mest truede danske natur. Gennem mange år er stenrev, tangskove og muslingebanker blevet ødelagt, og fødesteder for fisk og fugle forsvundet. Der må gøres en ekstra indsats for livet i havet nu, for at vende udviklingen. Vi foreslår derfor, at der udpeges tre områder, som hver især skal nyde reel beskyttelse", siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, der er med i Det Grønne Kontaktudvalg.

Den ringe beskyttelse i dag betyder, at ålegræs og tangbælter ikke længere vokser på så dybt vand som tidligere, algeopblomstringer forårsager iltsvind næsten årligt, og siden midt-90erne er antallet af bundlevende dyr i dele af Kattegat omtrent halveret. Flere bestande af fisk er kraftigt reducerede og nogle næsten helt forsvundet, ligesom flere bestande af ynglende, rastende og overvintrende fugle er på retur.

"Der er et stort behov for oprettelse af flere forstyrrelsesfrie områder på havet, hvor fuglene har fred for sejlads og jagt for eksempel, mens de fælder og ikke kan flyve i flere uger. I denne periode er de særdeles følsomme overfor forstyrrelser, og tidligere store koncentrationer af fældende svømmefugle i de danske farvande er gået stærkt tilbage", siger biolog Hans Meltofte fra Dansk Ornitologisk Forening.

Det Grønne Kontaktudvalgs forslag om marine havreservater skal ses som en del af indsatsen med den kommende Naturplan Danmark, der også skal indeholde en handleplan for havet, mens indsatser under EU’s Vandrammedirektiv og Havstrategidirektiv skal inddrages som vigtige virkemidler.

FAKTA

Udvalget foreslår, at der oprettes tre havreservater, der skal have særlig beskyttelse. De tre foreslåede områder er udvalgt efter de bedst tilgængelige oplysninger om forekomst af forskellige arter og habitater, og den ekstra beskyttelse vil betyde restriktioner for en række erhverv, så man blandt andet kan undgå ødelæggelse af havbunden.

Det drejer sig om:
  1. Det centrale Kattegat
  2. Lillebælt og det sydvestlige Kattegat
  3. Øresund

1. Det centrale Kattegat

Området strækker sig fra Nordre Rønner nord for Læsø og ned langs Danmarks grænse mod Sverige til Store Middelgrund sydøst for Anholt. Dele af området er allerede dækket af udpegede habitatområder. Kystområderne ved Læsø inkluderer ålegræsområder, stenrev, dybe skrænter og sandede områder, mens de dybere områder er rige på stenrev og boblerev og har en dramatisk topografi med skrænter, slugter, render, dale og toppe. Nogle steder forekommer også rester af unikke bunddyrssamfund, såsom Haploops-samfundet (efter et lille rørboende krebsdyr), hestemuslinge-samfundet (en meget artsrig biotop efter danske forhold) og havsvampe samt dyreliv på havbund af skalgrus. Syd for Læsø findes et stort vadehav, som er et vigtigt yngle-, raste- og fourageringsområde for spættet sæl og en lang række svømme- og vadefugle.

2. Lillebælt og det sydvestlige Kattegat

Dette område inkluderer Lillebælt, farvandet omkring Samsø og området derimellem afgrænset mod vest af Jylland og mod syd af den sydlige grænse af Habitatområdet ’Lillebælt’. Området binder en række mindre Natura 2000-områder sammen. Lillebælt har en meget varieret batymetri med dybe render og lavvandede bugter, og kysterne er typisk sandede med ålegræs og spredte sten. Lillebælt er kendetegnet af meget stærk strøm, og især i området omkring Snævringen holder de stærke havstrømme havbunden relativt fri for løst materiale og giver gode forhold for makroalger og bunddyr. Pebermusling-samfundet (Abra) og søfjer-samfundet findes også i området. Hele området er af stor betydning for rastende og overvintrende vandfugle og marsvin, der især i Lillebælts smalleste område samles i høje tætheder. I området omkring Samsø findes flere vigtige landgangs- og ynglepladser for spættet sæl.

3. Øresund

Området dækker hele Øresund fra Gilleleje i nord til Stevns Klint i syd. Øresund har et unikt dyreliv, og et Øresundssamarbejde mellem Sverige og Danmark eksisterer allerede. En række Natura 2000-områder er inkluderet i området. Siden 1932 har der eksisteret et trawlforbud i Øresund, som blev etableret på grund af intensiv skibstrafik i sundet, men som har medført, at fiskebestande og anden biodiversitet har det markant bedre end f.eks. i Kattegat. Der findes således en række specielle bunddyrs-samfund, heriblandt Haploops-samfundet og hestemuslinge-samfundet og landinger af torsk fra Øresund var i 2010 seks gange højere end landinger fra hele Kattegat. Den nordlige del af Øresund har høj tæthed af marsvin både forår og sommer og må derfor formodes at være et vigtigt fouragerings- og yngleområde.

Kontakt

  • WWF Verdensnaturfonden - Mette Blæsbjerg, havmedarbejder på 26294410
  • Danmarks Naturfredningsforening Henning Mørk Jørgensen, havbiolog, på 31193235, hmj@dn.dk
  • Dansk Ornitologisk Forening – BirdLife Denmark – kontakt: Hans Meltofte, biolog på 35352787
  • Dansk Pattedyrforening – kontakt: kontakt: Biolog, Charlotte Moshøj på 61775503 email: cmm@dmu.dk
  • Oceana – kontakt: Christina Abel, biolog på 33 15 11 60, cabel@oceana.org

Følgende står bag Havets Natur – et oplæg til handleplan for Danmarks marine natur, dyre- og planteliv

  • Biologforbundet
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Dansk Botanisk Forening
  • Dansk Entomologisk Forening
  • Dansk Geologisk Forening
  • Dansk Ornitologisk Forening – BirdLife Denmark
  • Dansk Pattedyrforening
  • Det Økologiske Råd
  • Dyrenes Beskyttelse
  • Foreningen til Svampekundskabens Fremme
  • Geografforbundet
  • Greenpeace-Danmark
  • Natur og Ungdom
  • Naturhistorisk Forening for Jylland
  • Verdens Skove (Nepenthes)
  • WWF Verdensnaturfonden
  • Observatører
  • Oceana
  • Danmarks Sportsfiskerforbund

FAKTA 1

De tre områder repræsenterer de forskellige livsgrundlag for arterne og inkludere steder med en vigtig økologisk funktion for bestemte arter, og steder med sjældne eller særligt følsomme arter. Anbefalingen er, at områderne bør have en strengere beskyttelse, end den der i dag er gældende i Natura 2000-områderne. De foreslåede områder er udvalgt efter organisationernes bedste oplysninger om forekomster af forskellige arter og habitater, men en endelig udpegning af sådanne områder bør sker på grundlag af yderligere undersøgelser. Desuden understreges det, at en beskyttelse af disse områder ikke overflødiggør en øget beskyttelse af andre områder med beskyttelseskrævende forekomster.

FAKTA: De danske havområder udgør en del af verdens største brakvandsområde, og økosystemet er på mange måder unikt globalt set i det de danske kyster og farvande indeholder en stor naturrigdom af arter og naturtyper. De danske farvande er lavvandede – et ’druknet landskab’ – der strækker sig fra det store brakvandede indhav Østersøen over Bælthavet og videre med stigende saltindhold over Kattegat, Skagerrak og ud i Nordsøens næsten oceanisk salte vand.

I alt er der udpeget 252 Natura 2000-områder i Danmark, hvoraf der er udarbejdet naturplaner for de 246. De 87 helt eller delvist marine Natura 2000-områder dækker 17,7 % af det danske havterritorium. Heraf er 9573 km2 både habitat- og fuglebeskyttelsesområder, 6610 km2 er kun habitatområder, og 2539 km2 er alene udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Der er udarbejdet naturplaner for områder dækkende ca. 12 % af de danske havområder. De resterende områder dækkes først af en forvaltningsplan i næste planperiode, der starter i 2015, og bør indtil da beskyttes i henhold til habitatdirektivets artikel 6(2) og 6(3).

FAKTA 2

De nye marine nationalparker/havreservater skal blandt andet sikre unik natur som boble- og stenrev og andre særlige og sjældne bunddyrssamfund som samfund af søfjer, hestemuslinger og tanglopper - der også kendes som haploops - er specielt sårbare overfor påvirkning fra bundslæbende redskaber, da trawlfiskeri i høj grad forstyrrer bunden og bunddyrene.

De marine nationalparker/havreservater vil indebære restriktioner i forhold til nogle aktiviteter – for eksempel ønsker de grønne organisationer et forbud for anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber i de sårbare områder, mens der i nogle områder vil være mulighed for at fiske med mere skånsomme fiskeredskaber. Det samme gælder også for råstofindvinding, mens det fortsat være nødvendigt at reducere forureningen til havet med bl.a. kvælstof, hvis der igen skal være et sundt havmiljø.

De marine oaser vil med tiden give mere natur til de omliggende områder, da de dyr og planter der trives inden for de beskyttede områder, vil brede sig til andre områder af havet. En del af områderne der foreslås udlagt til nationalparker, hører i dag ind under EU's habitats - og fuglebeskyttelsesområder, hvor det i dag er tilladt, at der både må fiskes med bundtrawl, udvindes sand og sten og drives havjagt efter fugle.

Fotokonkurrence
Nordre Mole i Frederikshavn
© Keld Gydum Forstør
Kort, der angiver forslag til større beskyttede områder i Danmark til havs
© WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus