Den vilde jagt på elefanten fortsætter



Nyhed lagt på den 25 oktober 2012  | 
Myndighederne i Hongkong har netop konfiskeret fire ton elfenben, som en af de største mængde konfiskeret elfenben nogensinde. 2011 har været det hidtil værste år for elefanten, med en total på 23 ton konfiskeret elfenben, men eksperter i WWF, der følger udviklingen forudser, at 2012 bliver endnu værre. Den dramatiske udvikling skyldes blandt andet, at der er stor efterspørgsel efter elfenben på asiatiske markeder såsom Thailand og Kina. Det betyder også, at krybskytternes jagt på elefanternes stødtænder er blevet mere aggressiv og avanceret de seneste år.

Det er rystende at der er så store mængder elfenben i omløb på de sorte markeder, og at markeder er stigende, ikke faldende. Vi arbejder på at stoppe udviklingen, ved bland andet at presse på for politiske løsninger. Det skal prioriteres politisk at beskytte dyrene, hvis vi gerne vil beholde dem i fremtiden” siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

FN reagerer på den kritiske situation

Udviklingen de seneste år har været så voldsom, at illegal handel med truede dyr er blevet anerkendt i FN som en ny form for organiseret kriminalitet, og som kræver en større indsats at stoppe og kontrollere. Det er sket i FN’s narkotika- og kriminalitetskontor. FN’s konvention imod multinationalt organiseret kriminalitet er den gældende traktat, og den er underskrevet af 147 lande.
 
Regeringer opfordres til at stramme lovgivningen, og sørge for, at krybskytterne ikke undslipper straffene. Det har nemlig været et problem hidtil, at risikoen for krybskytterne har været lav, fordi de i nogle tilfælde ikke blev straffet, og fordi straffen har været lille i forhold til den potentielle økonomiske gevinst for dem. Grunden til det er, at ulovlig handel med truede dyr hidtil ikke er blevet betragtet som seriøs kriminalitet, og det vil man nu i FN forsøge at ændre.

Det er et skridt i den rigtige retning, at de i FN endelig har anerkendt hvor seriøst problemet er. Forhåbentligt vil regeringerne rundt om i verden handle mere kraftigt på det nu, især med de skræmmende sager der kommer frem nu. Situationen er meget kritisk” siger Gitte Seeberg.

Berygtet krybskytte fanget i Cameroun

Sidste år blev befolkningen i Cameroun vidne til en sand massakre, da krybskytter slog ikke færre end 450 elefanter ihjel i en af landets nationalparker. I starten af oktober fik myndighederne i Cameroun så en vigtig sejr, da én af de mest berygtede krybskytter og elfenbensmuglere i Centralafrika, Symphorien Sangha, blev anholdt. Med anholdelsen af Sangha har de nu muligheden for at sende et signal til krybskytterne, og de omkringliggende regeringer, om at de i Cameroun prioriterer kampen mod ulovlig handel med truede dyr.
Loxodonta africana African elephant Young bulls head to head as they play at fighting/ interation Sub-Sarahan Africa
© Martin Harvey / WWF-Canon Forstør
Poached ivory elephant tusks confiscated by anti-poaching patrols, Gabon, Africa.
© WWF-Canon / Bas Huijbregt Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus