Fra miljøproblem til verdens fjerde største handelskriminalitet



Nyhed lagt på den 12 december 2012  | 
108 milliarder danske kroner (19 milliarder USD). Det er den estimerede årlige globale værdi af illegal handel med truede dyr og planter, som er eskaleret så meget, at det nu er verdens fjerde største handelskriminalitet, kun overgået af menneskehandel og handel med kopiprodukter og narkotika, viser en ny rapport fra WWF Fighting illicit wildlife trafficking: A consultation with governments.

De store pengesummer truer nu ikke kun klodens sjældne arter, men styrker også kriminelle netværk og underminerer den nationalsikkerhed i nogle lande. De store pengesummer bruges nemlig til at finansiere våben, civile konflikter og understøtte terrorhandlinger.

Når krybskytterne pakker deres våben og drager ud for at slå truede dyr ihjel, tænker de kun på den store indtjening ved at nedlægge for eksempel et næsehorn. De tænker ikke på den eventuelle straf, for den har de aldrig for alvor kendt til. Gevinsten er enorm, for økonomisk vækst i Asien har betydet, at asiatiske forbrugermarkeder er vokset og har fået efterspørgslen og priserne til at stige voldsomt. Det motiverer krybskytterne til at tjene lette penge og får magtfulde kriminelle bagmænd til at involvere sig. Og risikoen er meget lille for dem. Det skyldes, at regeringerne i mange lande historisk set har behandlet problemet som et miljøproblem, og ikke som en multinational forbrydelse, som det har udviklet sig til.

”Verdens regeringer bliver nødt til at behandle den illegale handel med truede dyr som en hastesag. Industrien truer fælt verdens sjældne dyr og har vokset sig til at blive en af verdens største kriminelle industrier. Vi ser desværre kun tegn på, at det fortsætter i den forkerte retning. Vi bliver nødt til at reagere nu, hvis vi vil redde sjældne dyr som næsehornet, elefanten og tigeren, før det er for sent,” siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Det nye billede kræver nye standarder

Den illegale handel med truede dyr og planter har vokset sig til at blive et stort globalt anliggende. Det er det nye billede, som derfor kræver nye standarder hos regeringer verden over, da størstedelen af handlen går igennem kriminelle netværk, der er så velorganiserede, at den hidtidige indsats for at bekæmpe forbrydelsen ikke længere er god nok.

Regeringerne verden over opfordres af WWF til at tage fat om problemet omgående. Det betyder blandt andet, at straffene for krybskytteri og handel med truede dyr og planter skal revurderes og gøres strengere. De skal være langt hårdere end tidligere. Det skal medvirke til at få krybskytterne til også at betragte risikoen og ikke kun gevinsten, inden de tager sigte og skyder.

”Det er logisk, at hvis et problem eskalerer og vokser sig så meget større, skal bekæmpelsen af problemet udvikle sig samtidigt. Indsatsen skal øges markant. Ud over hårdere straffe skal der også investeres flere penge i at bekæmpe problemet helt konkret med f.eks. flere parkvagter, et stærkere samarbejde på tværs af landene og flere ressourcer til at redde dyr og natur. Udviklingen har været ekstrem og er sket på relativt kort tid. Situationen skriger på handling, hvis vi vil bevare arter som næsehornet, elefanten og tigeren i fremtiden,” siger Gitte Seeberg. 
Konfiskeret tigerskind
© Edward Parker WWF-Canon Forstør
Fighting Illicit Wildlife Trafficking
© WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus