Grønlands fremtid handler ikke kun om råstoffer og arbejdspladser



Nyhed lagt på den 04 januar 2013  | 
© Jon Aars / Norwegian Polar Institute  / WWF-Canon
© Jon Aars / Norwegian Polar Institute / WWF-Canon
© Jon Aars / Norwegian Polar Institute / WWF-CanonForstør
Af Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Råstofudvinding, økonomi og nye arbejdspladser får masser af omtale i medierne. Det er der også god grund til, fordi de store industriprojekter vil forandre det grønlandske samfund. Minister for råstofdirektoratet Ove Karl Bertelsen har blandt andet skrevet i Politiken for nylig om jernminen ved Nuuk ”For Grønland vil jernmineprojektet være en milepæl, hvis det lykkes. Vores mål er at blive en minenation – og jernmineprojektet er det første skridt i den retning”.

I fredags, med vedtagelsen af storskalaloven, blev der taget et vigtigt skridt mod, at London Mining snart kan gå i gang med jernmineprojektet. Loven vil bl.a. åbne op for, at flere tusinde kinesere og andre udenlandske bygge- og anlægsarbejdere kan arbejde i Grønland.

De store projekter er vigtige for Grønlands økonomi og fremtid som industriland. Men det er bekymrende, at naturen og miljøet fylder så lidt i debatten her i landet. Grønlænderne skal naturligvis ikke være det første folk, som ikke må udnytte sine naturressourcer, men det er vigtigt, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Indtræffer en miljøkatastrofe, kan det være uoverskueligt og tage mange år for at rette op på økosystemet.

Tag bare projektet i Nuuk. Det er det første af sin art. Derfor er det uhyre vigtigt, at fundamentet i form af lovgivning og forvaltning, bliver forsvarligt støbt, da det vil danne præcedens for potentielt mange kommende storskalaprojekter.

En stor bekymring hos Nuuk-borgerne, er, at minen efter planen, skal anlægges midt i et yderst besøgt og rekreativt område, som også bruges af fiskere og fangere. Fra minen, der skal anlægges tæt ved indlandsisen, til havnen i bunden af Godthåbsfjorden, skal der anlægges en lang grusvej. Vejen fra havn til mine går igennem områder, hvor der er rensdyr. Hvilken effekt vil det have på de støjfølsomme rensdyr?

Også den øgede skibstrafik i fjorden er bekymrende. Aldrig før har så store skibe, som ventes at servicere minen, sejlet i fjorden. Der er ikke foretaget undersøgelser over, hvilken effekt det vil have på fjordens dyreliv. Hvordan vil de store kolonier af fugle reagere på den øgede støj og forurening? Vil pukkelhvalerne, der hvert forår kommer til fjorden for at finde føde, også gøre det i fremtidens støjforurenede fjord? Hvad vil der ske med fjordens rige fiskeressourcer?

Der skal et stærkt moniteringsprogram til for at overvåge hvaler, rensdyr, fugle og andre af Nuuk fjordens og oplandets arter. Det bør være en vigtig del af planerne med så stort et anlægsprojekt i et så uberørt naturområde. Men det er det langtfra.

Et andet forhold ved jernminen vækker også bekymring. Nemlig at vandkraft ikke skal være den primære energikilde. Grønlands Selvstyre har igennem mere end et årti investeret i at udvikle grøn energi, særligt vandkraft. Regeringens erklærede vision er ”et Grønland, der primært henter sit energiforbrug fra grøn energi”. De langsigtede investeringer i vandkraft er et gode for både økonomien og miljøet. Det vil være temmelig visionsløst, hvis Nuuk projektet får lov til at gå i gang på fossile brændsler. Særligt i Grønland hvor klimaforandringerne allerede mærkes tydeligt i hverdagen.

I år var udbredelsen af sommerhavisen rekordlav og afsmeltningen af indlandsisen på sit højeste. Permafrosten er også begyndt at smelte, hvilket kan have store konsekvenser for infrastruktur, bygninger, veje og lufthavne.

Og naturen forandrer sig hastigt. De arktiske egne er ikke berømte for deres mangfoldige biodiversitet, til gengæld findes der unikke arter, som ikke findes andre steder. Det er for eksempel isbjørnen, narhvalen, grønlandshvalen og hvalrossen. Arter som gennem årtusinder har tilpasset sig livet i de kolde egne, og som ikke kan leve andre steder.

I Baffin Bugten, mellem Grønland og Canada, lever f.eks. klodens største populationer af narhvaler. Den har med sin lange og snoet stødtand været genstand for fascination og mystik igennem tiderne. Men den op til 1600 kg. tunge hval presses også af klimaforandringerne. Den er afhængig af sprækker og huller i havisen, når den årlige vandring foregår mellem vinter- og sommeropholdsstederne. Når isen opfører sig anderledes end den plejer, er der større risiko for, at dyrene bliver fanget under isen langs den ellers vante rute.

I Grønland hvor de stigende temperaturer allerede er i gang med at forandre naturens gang, er det ekstra vigtigt at være fremsynet og håndtere de store industriprojekter ansvarligt og fremtidssikre den sårbare arktiske natur. Et vigtigt skridt blev taget i fredags med vedtagelsen af en ny råstoflov, som indeholder en opdeling af det forhenværende Råstofdirektorat i en Råstofstyrelse og en Miljøstyrelse for Råstofområdet. Det er et signal om, at miljømæssige spørgsmål og vurderinger i forbindelse med anlæggelse af ny industri har prioritet og skal have større vægt i fremtiden. Men det er helt afgørende for en kommende miljøstyrelses arbejde og succes, at de nødvendige ressourcer og arbejdskraft stilles til rådighed for at løfte denne opgave tilfredsstillende - for det bliver hverken en lille eller en særlig let opgave i fremtidens Grønland.














© Jon Aars / Norwegian Polar Institute  / WWF-Canon
© Jon Aars / Norwegian Polar Institute / WWF-Canon
© Jon Aars / Norwegian Polar Institute / WWF-Canon Forstør