WWF i Tanzania


I det sydlige Tanzania ligger marinparken ”Mnazi Bay and Ruvuma Estuary Marine Park”, som blev oprettet i 2002, men som stadig er under udvikling. Den dækker 650 km2 af kystområdet mellem provinsbyen Mtwara og Ruvumaflodens delta, som danner grænse til Mozambique. Marinparken huser 11 landsbyer og cirka 30.000 mennesker. Nogle af indbyggerne er helt afhængige af fiskeri, mens andre lever af både landbrug, husdyr og fiskeri.

Udvikling i fællesskab
WWF Verdensnaturfondens pilotprojekt tager udgangspunkt i landsbyerne egne miljøplaner for at videreudvikle dem i samarbejde med myndigheder, lokale NGOer og lokalbefolkningen. Der bliver lagt vægt på bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer og på at skabe alternative indtægter end fiskeri. Projektet står også for miljøundervisning af skolebørn og forældre.

Samarbejde mellem folk og myndigheder
De fleste projektaktiviteter bliver gennemført i partnerskab med fire mindre lokale NGOer, som kender lokalområdet. WWF rådgiver myndighederne i den marine nationalpark, så de kan skabe og gennemføre en demokratisk dialog med både mænd og kvinder fra lokalsamfundene. Dialogen skal sikre, at arbejdet for at sikre naturen bliver koordineret af myndigheder og lokalbefolkning i fællesskab.

Vil du vide mere?

Se rapporter, holdningspapirer og links under Bibliotek

© WWF Verdensnaturfonden