Når du sætter tænderne i en cashewnød, kommer den med stor sandsynlighed fra Vietnam. Landet er nemlig verdens største eksportør af cashewnødder. Vietnam’s landbrugssektor har satset stort på cashewnødder. Men de seneste år er prisen på verdensmarkedet raslet ned. Samtidig har den store vækst i produktionen haft enorme omkostninger for miljø og natur, da den langt fra hverken har været bæredygtig eller langsigtet. Begge dele har haft konsekvenser for de fattige cashew-bønder.
I mange områder foregår cashewproduktionen på stejle skråninger, hvilket skaber store problemer med erosion. Hvert år forsvinder 3-4 cm af det øverste næringsholdige jordlag, og da produktionen desuden er afhængig af betydelig brug af kemikalier, bliver jorden efterhånden mere og mere udpint. Det fører igen til, at bønderne må bruge en stor del af indkomsten fra sidste høst på gødning og kemikalier. Når jorden er udpint og ikke giver samme afkast som tidligere, er bønderne ofte nødt til at kigge sig om efter ny jord – ofte ved at fælde skov. I det sydlige Vietnam, hvor vækstbetingelserne for cashew er særligt gode, er store skovarealer allerede blevet ryddet til fordel for cashewproduktionen.
Produktion af den populære nød har gennem en årrække ført til skovrydning i området omkring Cat Tien nationalparken, og nogle steder også inde i selve parken. WWF har derfor startet et projekt omkring nationalparken, der skal gøre cashewproduktionen mere bæredygtig – og som samtidig giver bønderne nye muligheder for at tjene penge, så de ikke behøver at fælde mere skov.
Kakao som løsning
Verden efterspørger i stigende grad kakao – og samtidig er den velsmagende bønne en afgrøde, der er mere skånsom for naturen, når den dyrkes på forsvarlig vis. WWF underviser derfor bønderne i, hvordan de kan dyrke kakao på den samme jord, hvor de har cashew. Det er for det første bedre for jorden, da kombinationen af cashew og kakao binder jorden meget bedre, og dermed fører til mindre erosion. For det andet betyder det, at bønderne ikke så afhængige af markedspriserne eller fejlslagen høst på én afgrøde.
Hvor bøndernes stigende behov for jord har været en trussel for nationalparken Cat Tien, er målet med projektet, at landbruget skal være en del af løsningen. Området fungerer i dag som en bufferzone til nationalparken, hvor man dels udnytter de fordele skoven har for produktionen; her er både lavere temperaturer og adgang til vand. Samtidig skaber landbruget en klar grænse til nationalparken – så der ikke kommer nybyggere ind og rydder skov.
WWF samarbejder med bønder, købere, investorer, producenter og myndigheder om at gøre produktionen mere bæredygtig, og øge kvaliteten af kakaoen, og forbedre bøndernes position i varekæden, så de får større overskud af deres produktion.
Tilbage