Danske nationalparker


Danske nationalparker er en enestående chance for dansk natur. Her kan der tænkes stort og langsigtet. Nationalparker vil tilføre en hidtil manglende dimension i dansk naturbeskyttelse: Vi kan genskabe en dynamik, som dansk natur i vid udstrækning mangler. Vi kan skabe fornyet livskraft til truede naturtyper, og vi kan give plads til noget af den natur, som vi har mistet. En levende natur, som er dynamisk.

Der er brug for nationalparker
Fremtidens danske natur har brug for nationalparker. Vi skal i Danmark have nationalparker, der fremviser det ypperste af den danske natur. Men nationalparker med levende og dynamisk natur kommer ikke af sig selv. Det er ikke blot et spørgsmål om at give nye navne til allerede velkendt natur. Hvis danske nationalparker skal gøre en forskel, er der brug for visioner.

Nationalparker kan blive en kæmpe gevinst for alle i Danmark. Ikke kun for naturen men også for os mennesker, der skal leve med den. Nationalparker kan blive et væsentligt bidrag til den fortsatte lokale udvikling. Der er penge i natur, hvis vi tænker os om og respekterer naturens kvaliteter. Og frem for alt vil vi alle få glæde af en rigere natur, hvor der er endnu flere gode oplevelser, der venter på os.

Læs WWF Verdensnaturfondens kommentar til udpegningen af Danmarks første nationalpark: Thy

Læs om udpegningen af de fire nationalparker i Danmark: Vadehavet, Kongernes Nordsjælland, Mols Bjerge og Skjern Å

Vil du vide mere?

Se rapporter, holdningspapirer og links under Bibliotek

© WWF Verdensnaturfonden