Grønland og klima
Den globale opvarmning betyder ændringer i klimaet overalt på Jorden, og de største forandringer vil ske i Arktis.
I Grønland vil den globale opvarmning give lunere vintre, længere somre og mere ustabile vejrforhold. Havisen vil trække sig mod nord, og indlandsisen smelte, mens havet vil blive varmere.
Isbjørnen, ringsælen, rensdyret og sneuglen er blot nogle af de dyr, som får svært ved at leve under det varmere klima. De omfattende forandringer i naturen gør, at dyrene enten må flytte længere mod nord eller tilpasse sig det varmere klima.
Det er afgørende at sikre den grønlandske natur og dyreliv under de ændrede klimaforhold. WWF Verdensnaturfonden arbejder for at bremse den globale opvarmning i Grønland og resten af verden. Læs mere om WWF’s arbejde for et klima i balance her.