Bliv frivillig til Ecco Walkathon
29. juni 2010
Den 29. august rammer Ecco Walkathon igen København. For hver km, man går på de udvalgte ruter, donerer Ecco 7,5 kr. til WWF Verdensnaturfonden, SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen. Sidste år donerede Københavnerne ikke mindre end 1.200.000 kr. til velgørenhed med deres fødder. I år går pengene til WWF’s projekt i Arktis, hvor vi bl.a. arbejder for at beskytte de truede isbjørne mod klimaforandringens følger.
Gør en forskel som frivillig
For at gøre dagen så succesfuld som muligt søger vi frivillige til det store velgørenhedsarrangement på Kastellet. Ecco Walkathon i København byder på fantastisk atmosfære i historiske omgivelser og op imod 20.000 vælger at gå for den gode sag. Men det kræver hjælp til afviklingen. Har du lyst til at gøre en forskel på dagen, kan vi virkelig bruge din hjælp.
Tilmeld dig som frivillig.