12. februar 2010
2010 er tigerens år i den kinesiske månekalender. Dette vil blive fejret 14. februar i mange dele af Asien. I den anledning igansætter WWF en global kampagne, hvis formål er at fordoble verdens antal af tigere i 2022 – det år, hvor tigerens år falder næste gang. Kampagnen er vigtig netop nu, da 2010 er et afgørende år, når det kommer til den globale indsats for at bevare tigeren. Kulminationen bliver et højt profileret tigertopmøde i Rusland til semtember med Vladimir Putin som vært.
Det vurderes, at der pt. kun er 3200 tigre tilbage i naturen på verdensplan. Til sammenligning anslås det, at der var 100.000 i begyndelsen af det 20. århundrede. Det er derfor af alarmerende vigtighed at redde dette flagskib for Asiens biodiversitet:
Biolog Tommy Dybbro fra WWF Verdensnaturfonden udtaler: ”Udviklingen for verdens tigerbestand er hidtil kun gået en vej – ned ad bakke. Og tilbagegangen ser desværre ud til at forsætte. Heldigvis ser det ud til, at de 13 lande, som huser vilde tigerbestande, nu er indstillet på at gøre en ekstra indsats forbindelse med Tigerens År, for i sidste øjeblik at redde det karismatiske dyr”
WWF har konstrueret et interaktivt kort, der angiver de største farer for de tigere, som er tilbage - og hvor disse farer er lokaliseret.
For yderligere information:
kommunikationsmedarbejder Mie Oehlenschläger
på telefon 31478812.