Gå for isbjørnen med WWF og ECCO Walkathon i Århus den 13. juni

4. juni 2010


Søndag den 13. juni i Århus løber årets første ECCO Walkathon af stablen, inden turen kommer til København, Odense, Aalborg og Kolding. Du kan gå med, når WWF Verdensnaturfonden går for isbjørnen og igen i år giver dig mulighed for at give penge med fødderne til den truede isbjørn i Arktis.  

I Arktis er livsgrundlaget for isbjørnen og andre arktiske dyr ved at forsvinde i takt med, at den globale opvarmning får temperaturerne til at stige og havisen til at smelte. WWF arbejder på at skabe forudsætninger for, at natur og mennesker i området bedre kan tilpasse sig den globale opvarmnings konsekvenser, så vi kan sikre en fremtid for isbjørnen og dens arktiske naboer.

For hver kilometer, du går, donerer ECCO 7,5 kroner til WWF's indsats i Arktis. 

I år kan du som noget nyt følge med i ECCO Walkathon på Facebook. Bliv fan her og se, hvor du kan deltage og støtte WWF's arbejde i Arktis.

Tag familien under armen og få en hyggelig dag ved at gå for en god sag. Vi håber at se jer i vores WWF-telt. Du kan tilmelde dig på www.eccowalkathon.dk

For mere information:
Kommunikationsmedarbejder
Karoline Rahbek, tlf. 31 13 07 70, k.rahbek@wwf.dk

 

 
Tilmeld dig ECCO Walkathon her

© David Jenkins / WWF-Canada

© David Jenkins / WWF-Canada

© WWF