Gå for isbjørnen med WWF og ECCO Walkathon i Odense på lørdag

30. august 2010

Den 4. september er det Odenses tur til at gå for isbjørnen i Ecco Walkathon. Kongens Have er udgangspunktet, når der igen skal samles penge ind til WWF Verdensnaturfonden og arbejdet for isbjørnen i Arktis.

ECCO giver 7, 5 kroner til WWF for hver kilometer, deltagerne tilbagelægger på ruterne. Pengene går bl.a. til at sikre, at isbjørnene har et sted at være, når havisen, de hvide bjørnes vigtigste levested, smelter bort.

Livsgrundlaget for isbjørnen og andre arktiske dyr er ved at forsvinde i takt med, at den globale opvarmning får temperaturerne til at stige og havisen til at smelte. WWF arbejder for at beskytte isbjørnen mod klimaforandringernes følger og sikre dens og dens arktiske naboers fremtid i Arktis.

Bubber er konferencier på dagen, der starter  Kongens Have med underholdning og musik. WWF står klar i vores telt for at fortælle om vores arbejde med at sikre en levende verden.

Tag familien under armen og få en hyggelig dag ved at gå for en god sag. Du kan tilmelde dig på www.eccowalkathon.dk

Se hvordan det gik til Ecco Walkathon i København d. 29. august.

Årets sidste ECCO Walkathon finder sted i Kolding den 16. Oktober.

Læs meget mere om ECCO Walkathon på eccowalkathon.dk