Julie Berthelsen og Jim Lyngvild stiller igen op for WWF’s arbejde i Arktis til årets ECCO Walkathons. I år er sangeren Bryan Rice også med som ambassadør for WWF. Læs hvorfor og få Julies seneste rapport fra Grønland, hvor klimaforandringerne gør livet sværere og sværere for øens isbjørne.
Mød WWF’s ambassadører:
Hvorfor har I valgt at være ambassadører for WWF?
Bryan: Der er selvfølgelig virkelig mange gode og vigtige ting, man kan støtte. Men det, vi skal passe allermest på, er jo i virkeligheden naturen og dermed også dyrene: Hvis der ikke er nogen natur og dyr, er vi her heller ikke.
Hvorfor er klimasagen og arbejdet i Arktis vigtigt for jer?
Julie: Det ligger jo lige til højrebenet for mig, der er vokset op i Grønland blandt oprindelige folk, der til alle tider har været Moder Jords undersåtter. Grønlænderne har altid flyttet med naturen og levet efter økosystemerne i de kolde breddegrader. Jeg har med egne øjne set, hvordan klimaet nu ændrer sig med helt anderledes hastighed, end tidligere. Og hvordan det både påvirker mennesker og dyr.
Hvad tænker I om klimatopmødet og dets udfald?
Bryan: Selvom det ikke gik, som mange havde håbet, blev der sat stort fokus på klimaet. Lande, der ikke havde det på dagsordenen før, har det nu. På den måde har det været et spark i den rigtige retning.
Julie: Vi havde selvfølgelig håbet på et andet resultat. Men klimaforandringerne venter ikke på, at verdens lande kan blive enige om en politisk beslutning. Derfor skal vi blive ved med at gøre andre opmærksomme på, at vi kan gøre noget.
Gør I selv noget i hverdagen for at passe på klimaet?
Bryan: Jeg er meget bevidst om miljøet derhjemme. Lige fra kun at købe miljøvenlige rengøringsmidler til at bruge sparepærer og elspareskinner og sortere affald. Desuden er det rigtig dejligt, vi kan bruge vores ansigter og stemmer til at sætte fokus på klimaet, og at det stadig er vigtigt, at vi alle sammen gør en indsats. Det kræver i virkeligheden ikke så meget.
Har du kunnet se forandringer på Grønland på grund af klimaet, sidst du var af sted, Julie?
Julie: Det mest synlige var det høje antal mobiloptagelser af isbjørne inde i byerne. Hvor man for ikke så lang tid tilbage begyndte at spotte dem i Øst- og Sydgrønland, kommer bjørnene nu alle steder. Jeg fik helt ondt, når jeg så, hvordan de flygtede fra bilerne. Det er virkelig et skidt tegn. De kan slet ikke finde ud af at være i bygderne – langt fra deres naturlige levesteder. Det siger noget om, hvor desperate isbjørnene er efter føde, normalt ville de aldrig søge hen, hvor der er mennesker. Og hvad angår årstiderne havde situationen ikke ændret sig, siden sidst jeg var der: Det er stadig ét stort rod!