Ny kampagne: Sammen gør vi fattigdom til fortid

21. maj 2010


FN, Danida og de danske udviklingsorganisationer står bag en ny 2015-kampagne med det positive budskab: Sammen gør vi fattigdom til fortid. WWF Verdensnaturfonden er også med i den store fælleskampagne, som kommer til efteråret. Det bliver en anderledes kampagne, der ikke handler om at samle penge ind, men om at skabe positiv opmærksomhed om muligheden for at ændre verden – og at hjælpen hjælper!

I 2000 vedtog FN med 189 lande i ryggen otte mål for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for klodens befolkning i år 2015. Til september mødes verdens lande igen i New York for at følge op på udviklingen og aftale, hvordan vi kommer helt i mål. Danmark sidder sammen med Senegal i formandsstolen for det stort anlagte møde. Status er, at vi er godt på vej, og at vores generation faktisk har en chance for at gøre fattigdom til fortid. Men det kræver, at vi tror på det og bakker op, hvor vi kan.

Målene handler om at bekæmpe fattigdom, sult, sygdom og om at skabe et bæredygtigt miljø i verden. Den 17. august 2010 går danske udviklingsorganisationer går ind i slutspurten for at nå dem. Du kan hjælpe! Alt du skal gøre er at sprede budskabet. Enten via dit email- og Facebook-netværk eller ved at være med ved den store kampagneevent, hvor vi tager danskerne på sengen den 10. september kl. 7-9.

Tilmeld dig her:

2015 stor kvadrat  

For mere information:

Karoline Rahbek, kommunikationsmedarbejder,
31 13 07 70, k. rahbek@wwf.dk
eller kontakt kampagnesekretariatet på 2015@dca.dk.

 

De otte FN mål skal:

1.     Halvere fattigdom og sult i verden
2.     Opnå grundskoleuddannelse til alle
3.     Øge ligestillingen kvinder og mænd
4.     Mindske børnedødeligheden med
        to tredjedele 
5.     Mindske mødredødeligheden med tre
        fjerdedele 
6.     Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre
        sygdomme
7.     Sikre udviklingen af et 
        bæredygtigt miljø 
8.     Øge samarbejdet om bistand, 
        handel og gældseftergivelse

Læs mere om 2015-målene og kampagnen her

Læs hvordan WWF arbejder med at skabe bæredygtig udvikling i verden her

© Kate Holt / WWF-UK

© Kate Holt / WWF-UK
Få mere at vide om 2015
Læs mere om FN’s 2015 Mål her
Følg hvordan det går med at nå målene her