Tilbage til fortiden med PandaClub
20. april 2010
Børnene hvinede af fryd – og lidt af rædsel - når dinosaurerne sprang frem fra deres skjul i regnskoven, som i lørdags var vokset frem i Planetariet. Bodypaintede artister bevægede sig rundt som fortidens kæmpe kødædere blandt spindelvæv, lianer og store edderkopper. De mange fremmødte fik selv smag på livet som dinosaurus: I regnskovbaren kunne de modige sætte tænderne i ’minosaurus’-æg og råt ’maksisaurus’-kød. Og dertil slukke tørsten i drinks med insekter – særligt de frosne flagermus-vingummier var der rift om.
Det var WWF Verdensnaturfondens PandaClub og Planetariet, der stod bag Dinosaurerne kommer i forbindelse med 3D-filmene 'Dinosauers of Patagonia' og 'S.O.S. Planet', som hver især giver mulighed for at komme helt tæt på de store kæmper og vores jordklode.
For mere information:
Kommunikationsmedarbejder Karoline Rahbek, tlf. 35 24 78 51.