11. december 2009
Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, udtaler følgende om beslutningen fra Dongs bestyrelse om at droppe kulkraftværket i Greifswald, Tyskland:
”WWF Verdensnaturfonden tager hatten af for DONG’s bestyrelse, som med beslutningen om at droppe kulkraftværket i Tyskland, kommer til at spare atmosfæren for millioner af tons CO2 hvert år. Det har længe stået klart, at der ikke var økonomisk fornuft i at bygge værket, men det er selvfølgelig vanskeligt at træffe beslutninger om at ændre kurs og droppe en så stor investering, som man har forberedt igennem en årrække.”
Hun fortsætter:
”Beslutningen betyder, at DONG har mulighed for at sætte kurs mod at blive et af Europas allergrønneste elselskaber. WWF håber, at DONG vil gå den vej og ønsker endnu engang DONG tillykke med at have truffet en meget vigtig og meget rigtig beslutning.”
For mere information:
Mie Oehlenschläger, presseansvarlig,
mobil: 31478812
mo@wwf.dk