8. juni 2009
WWF Verdensnaturfonden, Greenpeace og en række andre NGO’er tager nu det ansvar, som EU burde have taget for længe siden. Sammen har organisationerne lavet et konkret forslag til den Københavner-traktat, som verden og klimaet har så meget brug for, bliver til virkelighed i december.
Copenhagen Climate Treaty bliver mandag aften uddelt til alle delegerede fra de 192 lande, inklusiv Danmark, der i øjeblikket deltager i klimaforhandlinger i Bonn. Traktaten indeholder en juridisk tekst, der dækker alle afgørende hovedelementer for at sikre en fair og ambitiøs klimatraktat med respekt for de nyeste videnskabelige data.
”Vi har fundet det nødvendigt at komme med et bud på, hvordan en balanceret og tilstrækkelig god klimaaftale kan se ud. Der er kun et halvt år til mødet i København, og de fleste lande har desværre stadig alt for travlt med at komme med forslag til, hvad andre lande end dem selv skal gøre. Det er uholdbart og utroværdigt og medfører, at ambitionsniveauet trækkes ned”, siger Tove Ryding, klimamedarbejder i Greenpeace.
NGO’ernes traktat viser den vej, som verden skal følge for at undgå katastrofale klimaforandringer og sikre, at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur holdes under 2 grader. Traktaten fastsætter en global kvote for udledning af drivhusgasser – et CO2-budget – og forklarer i detaljer, hvordan både industrialiserede lande og udviklingslande, alt efter midler og historisk ansvar, skal bidrage til at tage vare på vores jordklode og dens beboere, og hvordan de fattigste og mest udsatte kan hjælpes til at modstå klimaændringerne.
”Traktaten er i høj grad et vink med en vognstang til EU, der portrætterer sig selv som global leder på klimaområdet, men hidtil kun har meldt ud, at man vil bidrage med en ”fair” andel af de midler, der skal til. Det er totalt uklart, hvornår, hvordan og hvor mange penge EU vil bidrage med. Det får ikke ligefrem udviklingslandene til at styrte hjem og begynde at intensivere klimaarbejdet, hvilket EU ellers meget gerne vil have,” siger John Nordbo, leder af WWF Verdensnaturfondens klimaprogram.
Afgørende elementer i Copenhagen Climate Treaty:
· Der rejses 160 mia. dollars årligt til støtte til den globale klimaindsats gennem afgifter på brændstof til skibe og fly, samt ved at rige lande betaler for at få lov til at sende drivhusgasser ud i atmosfæren, der overstiger gennemsnittet pr. verdensborger. Det betyder kun 1000 kr. pr. dansker om året – et beløb, der svarer til Danmarks andel af en samlet global pulje på 160 mia. dollars om året (Se note *).
· Ud fra målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader fastsættes et samlet budget for, hvor meget CO2 og andre drivhusgasser, der kan sendes ud i atmosfæren indtil 2050, og der fastlægges desuden et ambitiøst men realistisk sæt af delmål, som verden skal følge. Det indebærer, at det globale udslip af drivhusgasser skal toppe omkring år 2015.
· Der skabes et nyt internationalt organ – Copenhagen Climate Facility, som dels får til opgave at overvåge, at rige landes klimaplaner er tilstrækkelig ambitiøse, og dels at matche konkrete planer for at begrænse udslippet af drivhusgasser i u-lande med støtte fra verdenssamfundet.
Kontaktinformationer:
John Nordbo, leder af WWF Verdensnaturfondens klimaprogram, +45 21 34 22 92
Tove Maria Ryding, klimamedarbejder, Greenpeace, +49 151 516 196 65/ +45 28 78 0883
Mie Oehlenschläger, kommunikationsmedarbejder, WWF, +45 31 47 88 12
Christina Koll, pressemedarbejder, Greenpeace, +45 28 10 90 21
*Note:
De 160 milliarder US$ svarer til 115 milliarder Euro og dermed ca. 850 milliarder DKK. 20 % af verdens befolkning på 6,7 milliarder lever i lande, som skal finansiere Copenhagen Climate Treaty, de såkaldte Annex 1 lande. Gennemsnitudgiften pr. borger i Annex 1 udgør ca. 650 DKK om året. Eftersom Danmark er et relativt rigt land og har et højt udslip pr. indbygger, må man forvente, at udgiften pr. dansker bliver højere, men næppe mere end 50 % højere, dvs. 1000 kr.