Et tryk, der gør en forskel
WWF Verdensnaturfonden og Red Barnet har indgået et partnerskab med Coop Danmark. Sammen har vi det fælles mål at gøre en forskel for verdens udsatte børn og den planet, de skal overtage.
Coop har derfor stillet flaskepantautomaterne i alle deres butikker i Danmark til rådighed for Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden. Som kunde har du mulighed for at donere din flaskepant – eller en del af den – til WWF Verdensnaturfonden og Red Barnets arbejde med et enkelt tryk på den gule hjerteknap på automaterne.
Hvis du vælger at donere din pant, har du nu også mulighed for at deltage i en konkurrence på www.pantlotteri.dk. Her kan du vinde forskellige præmier som bøger, legetøj, merchandise og dvd’er. Alle præmier er sponseret.
Der vil løbende være andre fælles aktiviteter i butikkerne for eksempel salg af særlige varer med overskud til WWF Verdensnaturfonden og Red Barnet.