Samarbejdsaftaler


En samarbejdsaftale mellem WWF Verdensnaturfonden og en virksomhed kan være en aftale om et fast årligt bidrag eller en royalty-baseret aftale hvor bidraget er afhængigt af antal solgte enheder. I sidstnævnte tilfælde vil der altid blive aftalt en minimumsgaranti.

Forskellige typer virksomhedssamarbejde:

  • Samarbejdsaftaler, som er centreret om markedsføring, hvor virksomheden først og fremmest køber retten til at benytte WWF’s panda-logo og herigennem øger kundeloyaliteten eller fremmer salget af et konkret produkt.

 

  • Aftaler , som primært handler om, at virksomheden kan styrke sit image gennem kommunikation og PR-aktiviteter i fællesskab med WWF.

 

  • Aftaler, som f.eks tager udgangspunkt i virksomhedens engagement i miljø og bæredygtighed, hvor virksomheden i dialog med WWF sætter sig relevante og seriøse miljømål og sikrer implementeringen af dem.

 

Klik her for at se hvilke virksomheder der samarbejder med WWF Verdensnaturfonden

 

Åben for dialog

WWF er åben over for dialog med alle typer virksomheder – uafhængig af størrelse og uafhængig af forretningsområder.

Det afgørende er ikke nødvendigvis, hvilke produkter virksomheden sælger, men at virksomheden har vilje til en ansvarlig og bæredygtig adfærd.

Hvad kan virksomheden få ud af et samarbejde

- miljøteknisk dialog og rådgivning (som også kan lede til besparelser for virksomheden)
- tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere
- styrkede relationer til kunder, investorer eller eksterne stakeholders
- øget intern miljøbevidsthed og -uddannelse 
- øget sympati og loyalitet
- øget salg og omsætning