Samarbejde med Kellogg’s
· Nordisk Kellogg’s har indgået et kampagnesamarbejde med WWF Verdensnaturfonden, der går ud på, at man som forbruger støtter WWF’s træplantningsprojekt ved Virunga Nationalpark i det centrale Afrika med ét træ, hver gang man køber én Kellogg’s Corn Flakes-pakke. Pakkerne koster det samme som normalt.
· WWF’s og Nordisk Kellogg’s kampagne ’1 pakke = 1 træ’ løber fra februar til juni 2009 i Sverige, Danmark og Finland, mens kampagnen starter en måned tidligere i Norge.
· Målet med kampagnen er at få solgt 2,5 millioner pakker i hele Norden og dermed støtte træplantningsprojektet med 2,5 millioner nye træer.
· Træplantningsprojektet blev iværksat i 1978, og i løbet af de 20 år projektet har været i gang, er der blevet plantet 10 millioner træer. Opfyldes målet på de 2,5 millioner træer, vil kampagnen således på blot fem måneder bidrage med 25 procent flere træer til skovområdet.
· I kampagneperioden får Kellogg’s Corn Flakes-pakkerne et nyt udseende: Forsiden er tydeligt markeret med WWF’s logo og kampagnebudskabet ’1 pakke = 1 træ’. På bagsiden kan man blandt andet læse mere om træplantningsprojektet ved Virunga Nationalpark og generelt blive klogere på, hvilke fantastiske ressourcer regnskovene gemmer på. Samtidig kan man også læse mere om WWF’s pandaklub for børn. Endelig kan man i kampagneperioden finde mere viden om træplantningsprojektet, den truede bjerggorilla i Virunga Nationalpark mv. på både Nordisk Kellogg’s og WWF’s hjemmeside: kelloggs.dk og wwf.dk.
WWF og Nordisk Kellogg’s har ved tidligere lejligheder arbejdet sammen, eksempelvis i Holland og Belgien. En lignende træplantningskampagne har allerede været iværksat i Irland.
Er din virksomhed interesseret i lignende virksomhedsaftaler, kontakt key account- & fundraising manager Claus Staunstrup Nielsen på tlf. 35 24 78 57 eller e-mail: c.nilsson@wwf.dk