Nyt fra WWF Verdensnaturfonden
Fest for isbjørnene

Når ECCO Walkathon igen giver danskerne mulighed for at gå for de truede isbjørne, hjertebørn og et hus i Burundi, bliver det som noget nyt skudt i gang med et V.I.P Kick-Off Party den 10. juni, hvor du bl.a. kan møde Jim Lyngvild, Bryan Rice og Annette Heick, der stiller op for WWF’s arbejde i Arktis.

Juninummeret af Levende Natur på gaden

De færreste er klar over, at den is, vi nyder om sommeren, har regnskov på samvittigheden. Læs Prinsgemalens øjenvidneberetning fra Borneo, hvor store arealer regnskov hvert år bliver ryddet til fordel for palmeolieplantager. Få også gode råd til, hvordan du gør rejsen mere bæredygtig, når vi sætter fokus på WWF’s økoturismeprojekt i Vietnam.

8.x på grønlandsk klimaekspedition

I maj fik 16 skoleelever fra Bogø Kostskole fik deres livs oplevelse i Grønland som vinderne af WWF’s konkurrence ’Klima på skoleskemaet’. Efter at have set klimaforandringerne med egne øjne, kan de nu kalde sig naturambassadører. Se film og billeder fra ekspeditionen her.

Sammen gør vi fattigdom til fortid

FN, Danida og de danske udviklings-ngo'er står bag den nye 2015-kampagne med det positive budskab: Sammen gør vi fattigdom til fortid. WWF er med i den store kampagne, som kommer til efteråret. Den handler ikke om at samle penge ind, men om at skabe opmærksomhed om, at hjælpen hjælper! Du kan være med til at sprede budskabet.

Bliv pantindsamler for WWF på Roskilde

I år kan du opleve Roskilde Festival kvit og frit samtidig med, du støtter WWF's arbejde. WWF skal sammen med 200 frivillige samle panten fra de mange tusinde gæster, når festivalen er slut. Tag dine venner med og vær med til at arbejde for den gode sag den 5.-6. juli. Se mere og tilmeld dig her.

Frameld nyhedsbrev WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf: +45 35 36 36 35
E-mail: wwf@wwf.dk
http://facebook.com/WWFdk