| WWF Denmark

WWF i Grønland

©: © Global Warming Images / WWF-Canon

WWF beskytter den sårbare arktiske natur

Alles øjne er rettet mod Arktis i disse år. I Arktis sker klimaforandringerne dobbelt så hurtigt som på resten af kloden. Det sætter både arktiske dyrearter og de mennesker, der lever af naturen, under pres. Samtidig åbner klimaforandringerne op for mere og mere skibstrafik og for udvinding af olie og mineraler – noget som gør den sårbare region endnu mere udsat.

WWF Verdensnaturfonden arbejder for at understøtte en bæredygtig udvikling i Grønland og for at beskytte den sårbare arktiske natur. Fra vores kontor i Nuuk har Verdensnaturfonden sin daglige gang i Grønland, hvor vi samarbejder med lokale organisationer, politikere, virksomheder og lokalsamfund.

©: Wim van Passel / WWF

WWF Verdensnaturfonden arbejder med følgende 5 fokusområder:

Beskyttelse af naturområder


WWF Verdensnaturfonden har særligt fokus på  tre områder i Grønland:

Last Ice Area: Havområdet ud for Grønlands og Canadas nordligste kyster kalder vi Den sidste is eller Last Ice Area, fordi ismodellerne viser, at dette er det sidste sted, hvor der vil være sommerhavis, når den om et par årtier er forsvundet alle andre steder i Arktis. Området vil derfor udgøre et helle for de dyrearter, der er afhængige af havis.

Nordvandet: Åbentvandsområdet Nordvandet i det nordligste hjørne af Baffin Bugten er det største og mest produktive økosystem i Arktis og hjemsted for bl.a. hvalros, sæl, isbjørn og hvaler.

Nationalparken i Nordøstgrønland er med et areal på 972.000 km2 verdens største nationalpark, og en stor del af hele Grønlands flora og fauna er repræsenteret her – lige fra sneugler, polarræve og ulve til store bestande af isbjørne, hvalrosser og rensdyr.

WWF arbejder for at disse områder vil beskyttes mod forstyrrelser og forurening fra menneskelige aktiviteter.
© Wim van Passel / WWF

Bæredygtig forvaltning af dyrebestande

Den arktiske natur er et stort sammenhængende økosystem, hvis mange dyr og planter har tilpasset sig et liv under ekstreme betingelser gennem titusinder af år. Men de varmere temperaturer og den smeltende is giver nye udfordringer for dyrene og risiko for flere forstyrrelser fra skibstrafik og råstofaktiviteter.

Sideløbende presser WWF på for at Grønland holder fangst- og fiskeritrykket på et bæredygtigt niveau, og at flere grønlandske fiskearter opnår MSC-certificering. Aktuelt kæmper WWF bl.a. for, at fangstperioden for lomvier indskrænkes, og at kvoterne på narhvaler og hvalrosser sænkes.
© Paul Nicklen / National Geographic Stock / WWF-Canada

Isbjørnekonflikter

I disse år bliver flere og flere isbjørne skudt i nødværge, fordi de på grund af klimaforandringerne søger på land i længere tid og ind mod byerne, hvor de farlige dyr udgør en reel trussel mod mennesker. I Østgrønland er situationen særlig kritisk.

Derfor har WWF Verdensnaturfonden oprettet en isbjørnepatrulje i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit. Patruljen, som drives i samarbejde med lokalsamfundet, afpatruljerer dagligt byen i de mest kritiske måneder og jager bjørne væk for at undgå at de bliver skudt.

Patruljeringen har betydet, at langt de fleste isbjørne, som har bevæget sig ind i byområdet de seneste to år, ikke er blevet skudt.
© Staffan Widstrand / WWF

Grøn energi

Cirka 70 procent af Grønlands produktion af el og varme består af vandkraft. Indtil videre er det dog kun de større byer, der bliver forsynet med vedvarende energi.

Men der er stadig stort potentiale for mere grøn energi. WWF arbejder for, at også mindre bosteder kan skifte dieselgeneratorerne ud med vedvarende energi og er i gang med en kortlægning af mulighederne og afprøvning af nye energikilder som for eksempel solceller.

WWF samarbejder også med en række grønlandske virksomheder om at begrænse deres miljøpåvirkning.

Derudover skubber WWF på for at Grønland sætter sig ambitiøse klimamål og tilslutter sig den globale klimaaftale.
© Staffan Widstrand / WWF

Borgerinddragelse

I WWF Verdensnaturfonden arbejder vi også for at sikre, at borgerne i Grønland i langt højere grad inddrages, når der skal træffes beslutninger om råstof- og mineraludvinding. Processen må ikke ske hen over hovedet på befolkningen. Det sker blandt andet gennem oplysningsarbejde, høringssvar, udarbejdelse af rapporter og meningsmålinger.

Indsatsen har ført til dannelsen af NGO-koalitionen for bedre borgerinddragelse, som foruden WWF blandt andre består af organisationerne ICC Greenland og Transparency International Greenland.

For at være mere synlige og tilstede i Grønland har WWF åbnet et kontor i den grønlandske hovedstad Nuuk.
© Staffan Widstrand / WWF

WWF’s samarbejdspartner Dr. Stephen DeVincent fortæller her, hvorfor WWF’s arbejde i Grønland er så vigtigt:

©: Marco Tedesco / WWF