Er du en fremsynet fundraiser-haj? Så er du måske vores nye strategiske og entreprenante seniorfundraiser! | WWF Denmark

Er du en fremsynet fundraiser-haj? Så er du måske vores nye strategiske og entreprenante seniorfundraiser!



Nyhed lagt på den 01 september 2017   |  
shark
© Fiona Ayerst
Naturen og de vilde dyr er truede som aldrig før - og har hårdt brug for din hjælp! Derfor søger WWF Verdensnaturfonden en engageret og entreprenant seniorfundraiser, der brænder for at hjælpe dyrene og engagere danskerne i at redde verdens natur og dyr.
 
Du er et fundraising-talent med flere års erfaring fra NGO-verdenen, men drømmer om mere luft under vingerne og større ansvar. Du bliver del af afdelingen for Kommunikation, Presse og Fundraising, hvor vi arbejder tæt sammen om at sikre engagement og loyalitet blandt danskerne til WWF’s arbejde. WWF står overfor at skulle gentænke vores fundraising-indsats, og du bliver drivkraften i det arbejde – både strategisk og i dagligdagen.
 
Du kommer til at arbejde med alle aspekter af fundraising blandt private og major donors, herunder bl.a.:
  • Udvikling af strategi for - og eksekvering af - indsamlinger og kampagner med det mål at hverve nye medlemmer, partnere og bidragsydere
  • Udvikling af fastholdelsesstrategi med fokus på donorrejsen
  • Udvikling af strategi for arv og eksekvering af indsatser
  • Udarbejdelse, koordinering og udsendelse af Direct Mails
  • On-going engagement af vores medlemmer og støtter herunder bl.a. medlemskommunikation og events
Vi forventer, at du:
  • Har 5-7 års erfaring med fundraising fra NGO-verdenen
  • Har erfaring med forskellige typer fundraising på forskellige platforme (DM, digital, nyhedsbreve, SMS, etc.)
  • Har erfaring med databaser og analyser
  • Er god til at spotte nye muligheder for at engagere danskerne i vores arbejde – og skaffe flere penge til naturen og dyrene
  • Har strategisk sans og er ikke bleg for at implementere
  • Er selvkørende, initiativrig og kreativ
  • Har orden i penalhuset og kan køre flere projekter ad gangen uden at få koldsved på panden
  • Brænder for vores klodes fremtid
 
Vi tilbyder:
  • Et udfordrende og afvekslende job i et dynamisk og internationalt miljø
  • Høj grad af medbestemmelse
  • Korte beslutningsveje og stor handlekraft
  • Dygtige, dedikerede og kreative kolleger, der brænder for at gøre en forskel
  • En chance for at gøre en forskel for verdens natur og dyr
 
Har du spørgsmål? Så er du meget velkommen til at ringe til Kampagne- og Fundraisingchef Cirkeline Buron på 2268 8121. Vi tager løbende kandidater til samtale, så send dit CV og en motiveret ansøgning senest den 24. september til c.buron@wwf.dk. Vi regner med, du kan starte hurtigst muligt.
 
World Wide Fund for Nature (WWF) er en af verdens største og mest indflydelsesrige miljøorganisationer. Vi arbejder for en fremtid, hvor mennesket lever i harmoni med naturen. Vi er en vidensbaseret organisation, der samarbejder løsningsfokuseret og konstruktivt med alle sektorer i samfundet. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af WWF og del af et globalt netværk, som er repræsenteret i mere end 100 lande. Der er ca. 35 ansatte på kontoret i København.
shark
© Fiona Ayerst Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus