WWF - WWF Denmark RSS feeds

Olieselskab dropper planer om olieboring i Afrikas ældste nationalpark

2013-05-18

© Martin Harvey / WWF-Canon" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />I går meddelte det franske olieselskab, Total, at alle planer om at bore efter olie i Afrikas ældste nationalpark i DR Congo stoppes. Meddelelsen vækker stor glæde i WWF Verdensnaturfonden.
Det franske olieselskab Total meddelte i går på den årlige generalforsamling, at selskabet alligevel ikke vil bore efter olie i Virunga nationalpark i DR Congo. Formand og CEO Christophe de Margerie fortalte generalforsamlingen at "Total vil respektere parkens begrænsninger".

Meddelelsen vækker stor glæde i WWF Verdensnaturfonden "Det er en rigtig god nyhed for Afrikas ældste nationalpark. Total udviser stor ansvarlighed ved at stoppe planerne om at bore efter olie i parken. Den 17. maj blev dermed et afgørende og flot vendepunkt i selskabets historie, hvor der blev lyttet til den franske befolknings og WWF's protester og dermed lagt en ny og ansvarlig kurs for fremtiden. Forhåbentligt kan det inspirere andre olieselskaber til at gå samme vej. Virunga er ikke reddet endnu," siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

WWF har protesteret kraftigt igennem lang tid mod planerne om at bore efter olie i parken, som er Afrikas ældste, og kontingentets allerførste nationalpark, og dermed er det, hvad WWF kalder et 'go no område' at udvinde olie i. Protesterne fra WWF kommer, fordi der er en betydelig risiko forbundet med olieboringer i parken, som vil foregå i nærheden af den lokale befolkning og sensitive habitater for parkens dyreliv, herunder klodens sidste bjerggorillaer, som WWF siden 80'erne har arbejdet med at beskytte.

Nu gælder det om at overbevise det britiske olieselskab, Soco International, om at bremse alle planer om olieboringer i Virunga nationalpark.

"Der ligger en stor opgave forude. I WWF vil vi gøre alt, hvad vi kan for at stoppe det. Fremtiden for Virunga ligger i at bevare de lokale naturressourcer og forbedre parkturismen. Det er den mest bæredygtige udvikling for området og ikke den sorte olie, som er dræbende for både natur og dyreliv", afslutter Gitte Seeberg.

For yderligere information kontakt:
Kommunikationschef Charlotte Brix Andersen, c.brix@wwf.dk, 3172 8560

Olieselskab kan afgøre regnskovens skæbne i dag

2013-05-17

© naturepl.com/Andy Rouse / WWF" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />Det er i dag investorerne i det franske olieselskab, Total, på deres årlige generalforsamling, skal overbevises om, at de ikke skal gå ind i det beskyttede verdensarvsområde, Virunga Nationalpark i DR Congo, for at bore efter olie. WWF har sendt et protestbrev til oliekoncernen, der klart udtrykker, at flertallet i den franske befolkning er imod olieplanerne, fordi det er en trussel mod områdets unikke natur og den lokale befolkning.

De store mænd i jakkesæt

Når investorerne i sag sætter sig til bords for at diskutere den franske oliegigant, Totals, fremtid, bliver det ikke uden en bemærkning fra WWF, der forlanger en garanti på, at selskabet ikke vil gå ind i Virunga Nationalpark, der af UNESCO er udpeget som et af verdens mest bevarelsesværdige områder. Parken er Afrikas ældste, og kontingentets allerførste nationalpark, og er dermed, hvad WWF kalder et 'go no område' at udvinde olie i. Protesten fra WWF kommer med henvisning til den risiko der er forbundet med boringer i nærheden af den lokale befolkning og sensitive habitater for parkens dyreliv, herunder jordens sidste bjerggorillaer.

Gitte Seeberg siger;
"Når de helt store mænd i jakkesæt i dag mødes i oliegiganten Total, har investorerne en unik mulighed for at gøre 17. maj til den dag i selskabets historie, hvor de lagde en ny og ansvarlig kurs for fremtiden. Et fransk boreselskab har absolut intet at gøre i Afrikas ældste og mest unikke nationalpark!"

Efterlyser global ansvarlighed

WWF Frankrig fik for nylig lavet en meningsmåling, der afslører, at 8 ud af 10 franskmænd mener, at franske selskaber ikke har ret til at udvinde ressourcer i UNESO verdensarvsområder. Samtidig viser undersøgelsen, at 80 procent af befolkningen mener, at investorerne har et ansvar, og at de til enhver tid ville vælge at købe benzin og olie fra et selskab, der ikke har aktiviteter i et verdensarvsområde.

Gitte Seeberg efterlyser mere social og miljømæssig ansvarlighed:
"Det bliver virkelig interessant at se, om investorerne i toppen af det sorte olieselskab vil lytte til befolkningen eller om de bare fortsætter deres olieinteresser i Virunga med skyklapper på."

En regnskov på tanken

Det er WWF's vurdering, at olieaktiviteter og et potentielt olieudslip vil have katastrofale konsekvenser for områdets lokale og dyrelivet.

"Vi ser det igen og igen. Store kapitalstærke selskaber har aktiviteter i den fattige del af verden, som er farlige for de lokale mennesker og miljø. Og den næste katastrofe kan blive, når vi fylder Virungas regnskov på tanken i vores biler og industri - i form af den olie, der måske vil bliver hentet op af undergrunden." siger Gitte Seeberg.

WWF har siden 80'erne arbejdet i Virunga for at beskytte bjerggorillaernes levesteder, og ser bevarelsen af lokale naturressourcer og parkturisme som den mest bæredygtige udvikling for området.

Nu er hønseguiden på vej med posten

2013-05-17

© Signe Wenneberg" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />Nu kan folk godt begynde at glæde sig. Inden for de næste par dage dumper Signe Wennebergs nye pixiebog om hønsehold nemlig ned i postkassen. Helt op mod 200 ivrige danskere har de sidste dage bedt om at få tilsendt et eksemplar fra WWF. Det har tyndet ud i bunken af pixiebøger, vi modtog fra trykkeriet for bare en uge siden. Den store efterspørgsel vidner om en helt klar tendens: danskerne er vilde med høns!

Signe Wenneberg, forfatter og haveekspert, har netop sendt en helt ny pixiebog om hønsehold på gaden. Det har hun gjort på opfordring fra de personer, som har deltaget i WWF Verdensnaturfondens klimakampagne, Earth Hour, i marts."Hvis jeg kan få 100 danskere til at holde høns, vil jeg udgive en pixiebog om hønsehold." Sådan lød det fra Signe Wenneberg, som deltog i WWF Verdensnaturfondens Earth Hour kampagne i slutningen af marts, hvor hun udfordrede danskerne på deres klimavaner.

Må vi ikke nok få høns?!

Mailboxen hos WWF har lige siden bugnet med henvendelser fra nysgerrige danskere over hele landet – fra Sønderborg og Tønder, til Amager og Aalborg. Et søskendepar fra Sjælland har bedt om bogen, så de kan overbevise deres far om, hvor nemt og godt det er at holde høns. En kvinde fra Jylland overvejede at få høns til at bringe liv til den kedelige parcelhushave. Og rigtig mange par, der for nyligt er flyttet i hus, er ivrige efter at komme i gang med Projekt Høns.

Under Signe Wennebergs vinge

Der er slet ingen tvivl om, at mange danskere inden længe vil kaste sig over den lille hønse-Bibel, hvor Signe Wenneberg tager nybegyndere under sin vinge og forklarer, hvordan du kommer bedst i gang, hvor nemt det er, og giver masser af guldtips, såsom at høns elsker spegepølsemadder!
Og der er nok at gå i gang med for hønsene. Høns er nemlig små klima-helte, der hjælper os af med vores kæmpe madspild, de forsyner os med friske nærproducerede æg, og deres hønsemøg er guld værd for vores gulerødder.

Har du endnu ikke skaffet dig et eksemplar, kan du stadig nå det. Men skynd dig! Skriv til s.madsen@ wwf.dk, og kom i gang med dine første høns!

Ny trend: Danskerne vil have høns i haven

2013-05-16

© © Gustavo Ybarra WWF-Canon" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />Danskerne er vilde med at holde høns. Signe Wenneberg, forfatter og haveekspert, sender derfor en ny pixiebog om hønsehold på gaden. Det gør hun på opfordring fra de mange, som har deltaget i WWF Verdensnaturfondens klimakampagne, Earth Hour. Fra storby til villakvarter spirer over hele landet en interesse for at få de klukkende fjerkræ hjem i haven. Høns er nemlig små klima-helte, der hjælper os af med vores kæmpe madspild, de forsyner os med friske æg, og hønsemøg er guld værd for radiserne i haven.

"Hvis jeg kan få 100 danskere til at holde høns, vil jeg udgive en pixiebog om hønsehold." Sådan lød det fra Signe Wenneberg, som deltog i WWF Verdensnaturfondens Earth Hour kampagne i marts, hvor hun udfordrede danskerne på deres klimavaner. Den opfordring blev mødt med stor interesse, og derfor udgiver hun nu sin første hønse-pixiebog, der er praktisk lille guide til, hvordan du kommer i gang med at gøre høns til en del af din have.

Salg i hønse-startpakke

Hønseguiden imødekommer den store efterspørgsel, der er opstået hos de hønse-glade danskere, som for eksempel investerer i startpakker med et komplet hønseholds-kit. Flere hønseavlere fortæller, at de har oplevet et boom i salget af høns og hønsehuse. Hønseavler i Stenløse, Janne Larsen, siger:
"Mange familier, særligt børnefamilier, er begyndt at holde høns. Og det er ikke kun på landet. Hvis grundejerforeningen tillader det, kan man nemlig også holde høns i parcelhuse, hvilket vi oplever en sti-gende interesse omkring."

Fra høne til omelet

Pixiebogen hjælper dig med, hvordan du drager den bedste omsorg for dine små skrabende venner, fremavler de flotteste orange æggeblommer, og hvordan du bygger et hønsehus af et gammelt skur eller andre gode fund i storskraldsbunken. Det behøver ikke at være noget dyrt projekt, og som Signe Wenneberg siger, handler det også om at gøre det til et sjovt projekt:

"Man kan holde høns næsten alle steder - også inde i byerne. Jeg har set folk holde høns på Nørrebro, og det er blevet rigtig populært ude i villakvartererne rundt omkring. Det er en fantastisk gave, at give sine børn, at de lærer om fødevarers vej fra jord til bord - eller fra høne til omelet. Og så er hønsene underholdende at kigge på, de har personlighed og bliver hurtigt en del af familien."

Signe Wenneberg oplever også, at interessen for høns virkelig tager til. Hun modtager masser af hen-vendelser fra folk, der er nysgerrige efter at vide, hvordan de kick-starter deres hønse-debut i parcel-huskvarteret:

"Jeg kan virkelig mærke, at det rykker. Jeg havde 30 høns som barn og har haft høns i de seneste 12 år. De er sjove, og så giver det virkelig god mening at holde høns, fordi de kan spise vores madrester. Jeg tror også, det giver os en følelse af, at vi kan gøre noget lokalt for at reducere vores ressourcespild, og samtidig får vi lækre æg ud af det, der har skønne orange blommer, fordi hønsene spiser varieret. "

Høns er klima-helte

Og hvad har de små klukkende skabninger så med klimaet at gøre? Svaret er en hel masse. Vi har et stort CO2-udslip i vores daglige husholdning, som hønsene kan være med til at minimere. Når vi sorte-rer det organiske køkkenaffald fra til hønsene, sparer vi CO2 til at transportere affaldet væk. Nogle vil kalde høns verdens bedste skraldespand, fordi de kan være med til at komme danskernes 237.000 tons tunge madspild til undsætning. Hønsene omdanner også madrester til næringsrig kompostjord, der igen kan bruges til at gro tomater eller krydderurter i drivhuset eller i haven. Gitte Seeberg siger:

"En rigtig klimaforkæmper har høns i parcelhushaven eller urter i altankassen. Det er den nye trend, vi kan se i byerne. Og det giver faktisk mening for klimaet. Nærproducerede fødevarer bliver en vigtig ting i fremtiden, så vi sænker vores CO2 udslip. Der er jo ingen grund til, at din morgenmad er hentet hjem fra Indonesien eller Brasilien, hvis du kan gå lige om i baghaven og hente nylagte æg til kaffen."

Hippie-høns og bondegårdskoloni

Ideen om selvforsyning behøver ikke at være nogen flower power ting. At danskerne selv vil hente mad i haven, er ifølge Gitte Seeberg, en udvikling i den nødvendige retning, da de afledte effekter af klimaet og global knaphed på fødevarer tvinger os til at tænke mere lokalt, siger hun:

"En anden gevinst ved høns, er at vi lærer vores børn, at maden ikke kommer fra supermarkedet, men fra naturen. Det er jo den kommende generation, der skal løse fremtidens globale udfordringer med fødeva-reproduktion og andre forsyningsbehov – det kræver, at de forstår, hvordan naturen fungerer. Udspiller naturens kredsløb sig ude i baghaven, så bliver det ikke nødvendigt at sende dem på bondegårdskoloni."

Arktisk råd på rette vej – men hastigheden er for lav

2013-05-15

© National Geographic Stock/ O. Louis Mazzatenta / WWF" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />Ministrene fra medlemslandene i Arktisk Råd tog i dag mange af de rigtige skridt, da de besluttede kursen for Rådets arbejde i de næste to år – men skridtene er for små

-Det er skuffende, at Arktisk Råd ikke arbejder hurtigere for at finde svar på så presserende områder som at forebygge olieulykker og klimaforandringer, siger lederen af WWFs globale arktiske program, Alexander Shestakov.

-Rådet har ikke fuldstændig ignoreret problemstillingerne, men de bliver langt fra prioriteret højt nok. Med den fart som forandringerne i Arktis har, er der simpelthen ikke råd til et time-out på to år, siger han videre.

Arktisk Råd arbejder konsensusbaseret og det betyder, at en hvilken som helst stat kan blokere et forslag.

Aktuelt har det ifølge den russiske inuitorganisation Arctic Athabaskan Council betydet, at Rusland har blokeret for en aftale om at gøre noget ved udledning af black carbon (sod); en udledning, der har dramatisk effekt på klimaforandringerne i Arktis.

Rådet har dog også taget en positive skridt på andre områder.

Ministerne har godkendt anbefalinger, der vil håndtere de klimaforårsagede trusler mod den arktiske biodiversitet og sikret sig, at der senere bliver fulgt op på disse anbefalinger.

De har også styrket samarbejdet om en FN-aftale, der skærper reglerne for shipping i Arktis, ligesom der blev underskrevet en oliespildsaftale.

Som permanent observatør i Rådet har WWF samarbejdet med medlemsstaterne om udformningen af aftalen – og WWF vil holde et vågent øje med, at aftalen får det ønskede effekt.

WWF byder ligeledes det øgede fokus på forretningsinteresser i Arktis velkomment, såfremt det ikke fjerner fokus fra Rådets traditionelle fokus på beskyttelse af miljø og bæredygtighed og det ikke underminerer de arktiske befolkningers interesser.

-Vi vil fortsat samarbejde med Rådet om dets bæredygtighedsorienterede initiativer og vi vil holde et vågent øje med, at landene lever op til det, de forpligter sig til, siger Shestakov.

- Rådet går ikke så langt, som vi ønsker og heller ikke med den fart, som vi mener er nødvendig, men vi mener, at fælles handling fra de arktiske stater, deres oprindelige befolkninger og rådets faste observatører er den eneste måde, hvorpå vi kan gøre noget ved de udfordringer, som Arktis står overfor.

WWF byder endelig Rådets nye permanente observatører velkommen og ser frem til, at de også vil bidrage til Rådets arbejde og at de i det hele taget vil arbejde for at sætte mere fokus på Arktis i andre internationale fora.

Global opvarmning medfører regnskyl i Uganda

2013-05-15

© WWF" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />I Uganda har voldsomme oversvømmelser dræbt mindst fire personer. Oversvømmelserne skyldes et kraftigt regnskyl, der har betydet, at floder svømmer over deres bredder og veje og huse er blevet ødelagt. Ødelæggelserne har et omfang, som minimum vil kræve et årti at reparere.

Ødelæggelserne skyldes globale opvarmning
De omfattende ødelæggelser finder sted, fordi kloden oplever global opvarmning. Naturkatastrofen i Uganda kan ses som et forvarsel for fremtiden, såfremt grønne miljøinitiativer ikke iværksættes.

Tidligere har Rwenzori-bjerget været tildækket med massive gletsjere. Men nu har den globale opvarmning reduceret gletsjerne med over 84 procent, hvilket betyder, at to ud af fem gletsjere er smeltet i perioden 1987-2005. Det burde derfor ikke komme som nogen overraskelse, at Mount Rwenzori forventes at være fri for sne i 2023.

Gletsjere er vigtige for økosystemet
Gletsjerne regulerer bjergets hydrologi, hvilket betyder, at de gemmer fugten fra de våde årstider og frigiver den under de tørrere sæsoner. Derved holdes vandstanden i de omkringliggende floder stabilt. Den massive reducering af gletsjerne har medført, at floderne oversvømmes i regntiderne og tørrer ind til mindre vandløb i de tørrere sæsoner. Situationen bliver ikke lettere, da fattige samfund, der kæmper for at få tingene til at hænge sammen, har fældet træerne på bjergsiderne til brænde og trækul, samt til brug i landbruget. Samtidig har disse samfund en af de højeste befolkningstilvækster i verden (3,2 procent årligt og en fordobling hvert 20. år), hvilket efterlader dem meget sårbare.

WWF Uganda har gennem de seneste 15 år investeret i naturbevarelse af området ved Rwenzori-bjerget. WWF Uganda har for eksempel gennemført et skovbrugs- og ferskvandsprogram, der blandt andet modtog støtte fra WWF Danmark.

I øjeblikket er WWF Uganda ved at gennemføre projektet "Clean Energy". Projektet har til formål at sikre fattige adgang til bæredygtig energi. Visionen er, at alle skal have adgang til bæredygtig energi i 2020.

De lokalsamfund, som benytter bæredygtig energi, kan bedre håndtere naturkatastrofer, fordi genopladelige solcelletelefoner giver dem mulighed for at kommunikere med redningshold. Tidligere har lokalbefolkningen været afskåret fra at kontakte redningshold i situationer, hvor nærliggende elkabler har været skyllet væk.

Se TV-indslag om oversvømmelserne her:
http://www.youtube.com/watch?v=TPJbWWhRTag

Nyt webværktøj giver overblik i Arktis

2013-05-13

© WWF" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />Mens de arktiske ministre forbereder sig til at fastlægge prioriteterne for rådets arbejde i de kommende to år, offentliggør WWF nu et nyt interaktivt kort, som kan skabe det nødvendige overblik.

Det webbaserede kort samler den seneste research om Arktis og giver svar på, hvor for eksempel olieaktiviteter i Arktis kolliderer med værdifulde naturområder.

Ved at offentliggøre det nye webværktøj, som kortlægger både menneskelige aktiviteter og naturens vigtigste områder, håber WWF at gøre meget vigtig viden universelt tilgængelig.

"De arktiske folk og den arktiske natur har brug for sikre sig bæredygtig udvikling. En velinformeret og aktiv offentlighed kan bidrage til, at den udvikling finder sted – og de her kort kan give dem noget af den viden, de har brug for," siger generalsekretæren for WWF Norge, Nina Jensen.

"Overalt i verden er gode kort grundlaget for fornuftig forvaltning af og en informeret offentlig debat om naturens værdier og menneskelig aktivitet," siger hun videre.

Med ArkGIS, som det nye webværktøj hedder, får alle mulighed for at lave deres egne kort over naturens ressourcer og kæde dem sammen med kort over oliebrønde og licensområder for olie- og gasefterforskning.

Værktøjet giver alle brugere muligheden for at downloade kort og video, ligesom de også kan skabe deres egne kort.

-En af værktøjets styrker er, at det kan synliggøre de konflikter eller overlap, der er mellem områder med industriel udvikling og område, som er vigtige for dyrelivet, siger WWFs Lars Erik Mangset, der har ledet arbejdet med ArkGIS.

"En anden fordel er, at vi stiller information om hele Arktis til rådighed for alle, der blot har en computer og en internetforbindelse," siger han videre.

ArkGIS er et projekt, der er taget initiativ til og styret af WWF, men det bygger på data fra en helt stribe af informationsudbydere, blandt andet flere arbejdsgrupper under Arktisk Råd, Institute of Marine Research og den norske kystadministration.

Indtil videre er der i ArkGIS inkluderet 368 kort over områder, der er biologiske vigtige, ligesom det indeholder kort over for eksempel arktisk skibstrafik, havisens udbredelse og underjordiske havdybder.

Fra dansk side er WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Gitte Seeberg begejstret for det nye kort.

"Det kan give os danskere, der desværre har er alt for ringe kendskab til Arktis, et nødvendigt vidensløft," siger hun.

Se meget mere på www.arkgis.org

Grønland - riget i midten

2013-05-13

© Wim van Passel / WWF-Canon" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />(Debatindlæg af Gitte Seeberg bragt i Sermitsiaq 10. maj)

Som havisen i Arktis smelter, begynder flere og flere at iagttage jordkloden fra nye vinkler. Særligt oppefra. Her ses ét stort hav, der måske snart er helt isfrit om sommeren. Og man fornemmer klart de korte afstande mellem USA og Rusland, som den forsvindende is åbner.

Det er også dette perspektiv fra oven, der i nogle kredse har givet Grønland et nyt tilnavn, nemlig 'Riget i midten'. Fra at have været opfattet som et land i udkanten af jordkloden, er Grønland pludselig centralt placeret mellem verdens stormagter. Som riget i midten.

Derfor er det også ironisk, at et af de punkter, der vil blive mest diskuteret på det forestående møde i Arktisk Råd i den svenske by Kiruna er Kinas ønske om blive permanent observatør i rådet.

Det gamle 'Riget i midten' har taget bestik af den nye geografiske fremstilling og handler derefter.
WWF har siden Arktisk Råds grundlæggelse i 1996 spillet en konstruktiv rolle som permanent observatør i rådet og fra WWF Verdensnaturfondens side støtter vi de lande og organisationer, der ønsker at blive permanente observatører.

For hvis ikke verden inviteres indenfor i Arktisk Råd, så går verden andre steder hen. Arktis er i toppen af dagsordenen hos mange regeringer – også de, hvis hovedstæder ligger langt fra Arktis. Men Arktisk Råd har brug for al den legitimitet, det kan få; og derfor kan vi ikke acceptere at landene, hvis de blev afvist, ville danne deres egne arktiske fora.

Et af de store plusser ved Arktisk Råd er nemlig, at der bliver lyttet grundigt til de oprindelige arktiske folk og at deres stemme bliver taget alvorligt. Det har den grønlandske befolkning glæde af, men det er også specielt glædeligt for de befolkninger, som måske repræsenteres dårligere af den regering, der leder deres land og hvor NGOer har trange kår.

Men fra WWFs side mener vi, at man skal benytte interessen fra udefrakommende lande til at stille krav til deres ageren i Arktis, så de arktiske befolkninger kan holde hånd i hanke med den udvikling, som er på vej mod deres lande.

Grønland er en stormagt i Arktis. Ikke på grund af sit militær. Ikke på grund af sin økonomi. Men på grund af sit areal, sin adgang til ressourcer både til havs og til fjelds og så simpelthen fordi grønlænderne kender området, hvor de har overlevet i årtusinder, bedre end nogen andre.

Den position kan Grønland udnytte. Fra WWFs side håber vi, at Grønland vil arbejde for, at der bliver truffet mere ambitiøse aftaler i Arktisk Råd. Rådet har nu eksisteret så længe, at det ikke længere er godt nok med aftaler, der ikke forpligter landene til mere, end de i forvejen ville gøre.

Tiden er inde til ambitiøse, forpligtende og bindende aftaler, der beskæftiger sig med beredskab, miljø, fiskeri og olieefterforskning og sikrer, at udviklingen i Arktis sker på en bæredygtig måde og med respekt for miljøet.

Tiden er inde til at styrke Arktisk Råd. For at styrket Arktisk Råd, styrker Grønlands mulighed for at tale sin sag og påvirker lande, der måske nok stadig ligger langt væk, men som kommer tættere og tættere på.

Ikke mere snakkeklub i Arktis, tak

2013-05-13

© Mette Frost / WWF" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />(Debatindlæg af generalsekretær Gitte Seeberg bragt i Politiken 10. maj)

I en tid hvor mange frygter øgede militære spændinger i Arktis, skal vi være glade for, at medlemslandene i Arktisk Råd insisterer på at blive ved med at tale sammen ved ministermøder hvert andet år.

Det er meget bedre end væbnet konflikt, men nu hvor Arktisk Råd, som blev grundlagt i 90erne, er blevet en fuldvoksen teenager, bør ambitionsniveauet være højere end at tale sammen.

Ved sidste ministermøde i Nuuk i 2011 blev der da også endelig indgået en aftale, men efter over et årtis diskussion, er det alt for lidt.

Nu mødes landene igen – denne gang i den nordsvenske mineby Kiruna. Og i takt med at flere og flere får øjnene op for de muligheder og udfordringer, som de arktiske lande står over for, jo vigtigere er det, at Arktisk Råd ikke bare snakker frem og tilbage.

Tiden er til at handle og forpligte hinanden på aftaler, der hæver overlæggeren for, hvad landene ellers ville gøre. Der er nemlig potentiale for, at de arktiske regeringer arbejder sammen om en bindende, ambitiøse aftaler, der virkelig kan gøre en forskel og være med til at sikre både bæredygtig udvikling og bevarelse af Arktis.

Det gælder for eksempel en aftale om udledningen af black carbon (sod).

For mens staterne allerede er enige om, at klimaforandringer finder sted i Arktis og at de har negativ effekt på livet i Arktis, så er det også på tide, at de bliver enige om i fællesskab at gøre noget ved det – og det skal være noget mere drastisk end at udgive en ny rapport eller et nyt studie.

Soden er en af de største bidragsydere til den globale opvarmning, viste en rapport fra FNs klimaprogram i 2011.

Soden, der i store træk stammer fra afbrænding, lander på sne og is i Arktis og får afsmeltningen til at accelerere, ligesom laget af sod også reducerer den mængde af solstråler, der reflekteres tilbage i rummet.

Rapporten fra FN viste, at en reduktion af udledningen af sod er et af de tiltag, der kan hjælpe med at holde den globale temperaturstigning under to grader – i det mindste indtil midten af dette århundrede.

Hvis rådet signalerer lederskab i kampen for at begrænse klimaforandringerne, kan rådet også tage skridtet videre og arbejde med konsekvenserne af forandringerne i klimaet.

Dyrene i Arktis, økosystemerne og de arktiske befolkninger, der er afhængige af både dyr og natur, vil alle få brug for hjælp til at tilpasse sig til de enorme forandringer, de står overfor, for eksempel sommerhavisens forsvinden.

Men forandringerne vil ramme Arktis skævt. Nogle områder vil kun opleve mindre forandringer. Og nogle områder vil være bedre rustet til at modstå forandringer.

Disse særlige områder, som er mest modstandsdygtige, kunne til sammen udgøre en gruppe områder med særlig forvaltning, som kan gøre klimaforandringerne mindre alvorlige for de arktiske samfund.

WWF ser gerne, at ministrene signalerer deres intention om at indføre en sådan forvaltning.

Olie- og gasefterforskningen i de arktiske farvande burde også være på ministrenes agenda. Shells farceboringer ud for Alaska har vist, at selv klodens største og mest forberedte olieselskaber stadig er pinligt uforberedte på at håndtere de udfordringer, som der er ved at bore efter olie og gas i Arktis.

Medlemstaterne i Arktisk Råd har med deres aftale om beredskab ved olieefterforskning taget et skridt i den rigtige retning. WWF mener dog, at Arktisk Råd må gå endnu længere ved på det snarlige møde at forhandle en ny aftale på plads, som sætter langt mere skrappe minimumsstandarder, der kan forhindre oliespild og sikre et mere effektivt beredskab, når uheldet er ude.

Endelig bør medlemmerne af Arktis Råd forberede sig på den forventede stigning af skibstrafik i Arktis og komme med en klar, fælles udmelding. Shipping i Arktis diskuteres allerede i for eksempel FNs organisation for skibsfart (IMO), men den eneste fælles udtalelse fra Rådet har hidtil været, at man har opfordret til at få færdiggjort processen om IMOs polarkode.

Der er altså rum til at gå langt længere sammen; man kan for eksempel enes om nogle af de miljøbeskyttelseselementer, som bør indgå i en hvilken som helst aftale om shipping, for eksempel et forbud mod brugen af heavy fuel oil (HFO) i Arktis.

Endelig er interessen for Arktisk Råd større end nogensinde og en stribe lande, som ikke hører hjemme i Arktis, ønsker en position som permanent observatører. Det sker sideløbende med, at andre fora som for eksempel 'Arctic Circle' dukker op.

Det kommende ministermøde bliver en afgørende test af, hvor langt Arktisk Råd er kommet og hvor ambitiøst Rådet er på egne vegne.

Hvis ikke der bliver forhandlet ambitiøse aftaler i land, tegner fremtiden i hvert fald dyster.

Krybskytter trængt ind i reservat

2013-05-10

© naturepl.com / Bruce Davidson / WWF-Canon" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />Krybskytter er trængt ind i et af Afrikas mest unikke levesteder for elefanter, Dzanga Bai i Den Centralafrikanske Republik. WWF frygter, at det kan ende med at forårsage en af de største elefantmassakrer i regionen siden krybskytter dræbte mindst 300 elefanter i Camerouns Bouba N'Djida National Park i februar 2012.

Ifølge WWF-kilder trængte en gruppe på 17 bevæbnede personer ind i Dzanga-Ndoki National Park mandag d. 7. maj. De er set på vej mod Dzanga Bai, lokalt kendt som "Elefantbyen", en stor lysning, hvor mellem 50 og 200 elefanter samles hver dag for at drikke.

To WWF-støttede lokale forskere har meddelt, at tre medlemmer af denne gruppe, bevæbnet med Kalashnikov-rifler, nærmede sig dem i skoven og bad om anvisninger til et udsigtstårn i Dzanga Bai. Et udsigtstårn som bruges af forskere og turister til at observere elefanter. Efter at have givet falske vejanvisninger til tårnet, skyndte forskerne sig væk, men hørte skud blive affyret i retning af elefanternes områder. Samtidig så forskerne den bil, der havde transporteret de 17 bevæbnede mænd, stå parkeret ved indgangen til parken.

WWF opfordrer det internationale samfund til at hjælpe med at genoprette fred og orden i Den Centralafrikanske Republik, som er blevet rystet af vold og kaos siden begyndelsen af året.

Jim Leape, WWF Internationals generalsekretær, siger:

- Medmindre vi får en hurtig indsats, er det meget sandsynligt, at krybskytter vil benytte sig af det kaos og den ustabilitet landet befinder sig i til at dræbe elefanter, der bor i dette unikke World Heritage Site.

- Den Centralafrikanske Republik bør straks følge op på sit løfte om at mobilisere tropper for at bekæmpe krybskytteri i regionen. WWF opfordrer også det internationale samfund til omgående at yde bistand til Den Centralafrikanske Republik for at genoprette ro og orden i landet, så dets unikke naturarv kan bevares.

- Vi opfordrer også Cameroun og Republikken Congo for at yde støtte til Den Centralafrikanske Republik for at bevare dette World Heritage Site, som ikke kun omfatter Bai, men også omfatter store omkringliggende områder i disse to lande.

UPDATE 10. maj, kl. 14.00

WWF International har lige udsendt pressemeddelelse om, at det er blevet bekræftet, at 26 elefanter er blevet dræbt af krybskytterne.

WWF Danmarks generalsekretær, Gitte Seeberg, udtaler:

- Vi har netop modtaget nyheden om, at mindst 26 elefanter er blevet dræbt af krybskytterne. Det er totalt nedslående nyheder. WWF har rettet en stærk appel til Cameroon og DR Congo om at hjælpe Den Centralafrikanske Republik med at beskytte elefanterne og få styr på sikkerheden i parken. Denne massakre er endnu en ubehagelig påmindelse om den stærke trussel, der er mod elefanterne i disse år.

- Krybskytteriet stiger, fordi der er ekstremt mange penge i det. Vi må gøre alt, hvad vi kan for at sætte en stopper for det bl.a. ved at forhøje straffene for krybskytteri og sikre en bedre beskyttelse af naturområderne, hvor de vilde dyr lever.

Et spirende samarbejde

2013-05-08

© IKEA" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />Fröer er et biologisk nedbrydeligt frødyrkningssæt til vindueskarmen, så du selv kan gro dine helt egne krydderurter.

Fröer er også produktet bag det nyeste samarbejde mellem IKEA og WWF Verdensnaturfonden. Det spirer fra tankegangen bag indkøb af lokaltproducerede fødevarer til gavn for klimaet. Og hvad er mere lokaltproduceret end krydderier dyrket hjemme i din egen vindueskarm?

I perioden 10. maj til 9. juni donerer IKEA derfor hele omsætningen fra salget af produktserien Fröer til WWF.
Hvis du køber Fröer og starter din egen krydderiproduktion, så støtter du samtidigt WWF's arbejde for naturen.

WWF og IKEA har gennem en årrække samarbejdet om bæredygtig bomuldsproduktion, bæredygtig skovbrug og nedsættelse af IKEA's CO2-forbrug. Læs mere om samarbejdet her på siden.

Mekong ved en korsvej

2013-05-06

© Mekongfloden" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />En WWF-rapport advarer om, at Mekong-regionen i Sydøstasien står til at miste op til en tredjedel af den eksisterende skov frem til 2013, hvis ikke de enkelte lande øger beskyttelsen af skoven og hurtigt slår ind på en udviklingsvej med grøn vækst.

Siden 1973 har regionen samlet set mistet en tredjedel af sin skov. I løbet af denne periode mistede Cambodja 22 % af sit skovdække, Laos og Myanmar mistede 24 %, og Thailand og Vietnam mistede 43 %. WWF analyser viser også, at den tilbageværende skov er meget spredt og usammenhængende, hvilket fører til yderligere nedgang i biodiversiteten.

"Mekong-regionen står ved en korsvej" siger Jacob Fjalland fra WWF Verdensnaturfonden. "Den ene vej vil lede drastiske forringelser af natur og lokale levevilkår, men hvis naturressourcerne bliver forvaltet ansvarligt kan regionen vende skuden og sikre en sund økonomisk vækst og en velfærd for lokalbefolkningen."

Såkaldt beskyttede områder er under stort pres

Skoven fungerer som levested for adskillige dyrearter, herunder tigeren, den asiatiske elefant, den stærkt truede saola - og mange andre. For at sikre en bevarelse af de mange dyrearter, skal Mekong-regionen udvikle effektive og beskyttede skovområder. Mange såkaldt beskyttede områder eksisterer mere af navn end af gavn - for selv beskyttede områder er under stærkt pres fra bl.a. krybskytteri og tømmertyveri.

Planlagte dæmninger er en stor trussel

Regionens store udfordringer med vandkraft bliver også behandlet i rapporten, som understreger de enorme trusler, som de planlagte dæmninger på Mekong floden hovedløb udgør for flodens sundhed og produktivitet. Blokering af fiskevandring og næringsstoffer kan få ødelæggende konsekvenser for levevilkår og fødevare sikkerhed for op mod 60 millioner mennesker i regionen.

Grøn tilgang til økonomisk vækst – en nødvendighed!

Rapportens analyserer to fremtidsscenarier for regionens økosystemer: Hvordan Mekong anno 2030 vil se ud, hvis den nuværende skovrydning forsætter, og hvad fremtiden omvendt vil byde på, hvis grønnere initiativer iværksættes, bla. med en halvering af den nuværende årlige afskovning. Iværksættes sidstnævnte scenarie vil centrale skovområder i Mekong forblive intakte.

"En grøn tilgang til økonomisk vækst, som vi arbejder for i WWF Verdensnaturfonden, vil kunne sikre en bæredygtig fremtid for Mekong, og regionale ledere har allerede bekræftet, at en sund økonomisk vækst går hånd i hånd med sunde og produktive økosystemer. De storenaturrigdomme, som stadig findes i Mekong giver, udgør en vigtig basis for en bæredygtig udvikling, men der er behov for hurtige og effektive indsatser, hvis vi skal undgå en yderligere og permanent forringelse af dette vigtige naturgrundlag." afslutter Jacob Fjalland.

MSC er forbrugernes bedste garanti for bæredygtigt fanget fisk

2013-05-05

© MSC" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />I dagens Politiken debatterer Greenpeace og MSC Danmark, hvorvidt man som forbruger kan stole på miljømærket for fisk og skaldyr, MSC. WWF er ikke i tvivl: MSC er den bedste ordning, hvis man som forbruger ønsker at være med til at fremme bæredygtigt fiskeri og beskytte havmiljøet gennem ens indkøb.

"I WWF er vi glade for enhver debat om MSC og håber, det kan være med til at øge kendskabet til miljømærket. I WWF er vi nemlig ikke i tvivl om, at MSC er forbrugernes bedste valg, når de står foran supermarkedets køledisk, og det bliver også dokumenteret af videnskabelig forskning på området," siger Christoph Mathiesen, programleder af WWF Verdensnaturfondens hav- og fiskeriprogram.

I en videnskabelig undersøgelse (Eco-label Conveys Reliable Information on Fish Stock Helath to Seafood Consumers) fra 2012 lød konklusionen, at fiskerier, der er blevet MSC-certificerede klarer sig bedre end andre fiskerier. Undersøgelsen konkluderede blandt andet:

At MSC-certificeret fiskebestande er mere robuste og hurtigere bliver genoprettet.
At der i gennemsnit var mindre bifangst af andre fiskearter og fugle og ofte også krav om yderligere nedbringelse af bifangster.
At der var mindre brug af trawl og dermed mindre påvirkning af bundforholdene i havet.

På spørgsmålet om, hvordan WWF forholder sig til Greenpeaces kritik af, at MSC's standarder er for lavt sat, siger Christoph Mathiesen:

"Nej, det mener jeg ikke er rigtigt. I dag er cirka 7 procent af alt fiskeri globalt set MSC-certificeret, og af samtlige fiskerier i verden kan kun yderligere 8 procent leve op til kravene til MSC, som de er i dag. Barren er med andre ord allerede sat så højt, at kun 15 procent af verdens samlede fiskerier kan være med. Så det er ganske enkelt ikke rigtigt at tale om, at kravene til MSC skulle være for slappe, og I MSC arbejder man løbende på at styrke standarderne," siger Christoph Mathiesen.

Et godt eksempel er det grønlandske rejefiskeri, som i en årrække har været fisket ubæredygtigt. I februar i år blev fiskeriet endelig MSC-certificeret. En lang og sej proces, der tog 5 år, og hvor de grønlandske fiskere blandt andet har måttet acceptere en reduktion af deres fangstkvoter, ligesom de skal dokumentere, at de har begrænset deres bifangster, samt at trawlfiskeriet ikke påvirker sårbare habitater og havbunden.

Det grønlandske rejefiskeri er kun et af mange eksempler på, at en MSC-certificering kræver miljøforbedringer, der garanterer beskyttelse af fiskebestanden og havmiljøet.

Men fiskeriet kan også miste sin MSC-certificering, hvis det ikke lever op til MSC's krav. Et af dem er, at man ikke må overfiske en fiskebestand. Det måtte danske makrelfiskere sande, da makrelfiskeriet i Nordatlanten sidste år fik suspenderet sin MSC-certificering efter sammenbrud i internationale forhandlinger omkring et vedvarende overfiskeri fra en række makrelfiskere, som ikke var MSC-certificeret.

Ifølge FN er 85 procent af verdens fiskebestande enten fuldt udnyttede, overfiskede eller på grænsen til kollaps. Mange fiskerier kan i dag ikke leve op til MSC's skrappe krav, så det naturlige spørgsmål til kritikere af MSC bliver naturligvis: Hvad stiller vi så op med de resterende 85 procent af verdens fiskerier, der ikke kan opfylde MSC's krav?

"Frem for at kræve, at MSC skal sænke standarderne for at få flere fiskerier med, arbejder WWF hele tiden for at forbedre fiskerierne rundt om i verden, så de med tiden også kan komme op på et niveau, der opfylder standarderne i MSC. Ved at forbrugere og virksomheder efterspørger bæredygtigt fangede fisk fremmer det en udvikling som med tiden vil reducere overfiskeriet globalt set," forklarer Christoph Mathiesen.

WWF følger derfor også nøje med i MSC-certificeringer af fiskerier rundt om i verden – herunder også i Danmark. Og WWF har i flere tilfælde indgivet forslag til forbedringer i forbindelse med de offentlige certificeringsprocesser af danske MSC-fiskerier. F.eks. har WWF fået indført, at man i rødspættefiskeriet får bedre dokumentation for bifangster og påvirkning af bundforhold med trawl. Også når det gælder fiskeriet efter Østersøtorsken har WWF krævet, at man f.eks. får løst problemet med bifangst af marsvin.

"MSC er ikke ufejlbarligt, men MSC er og bliver forbrugernes bedste garanti for bæredygtige, vildtfangede fisk og skaldyr, fordi det er en uafhængig certificering, som skaber miljøforbedringer og fordi der er fuld kontrol med, at fisken faktisk kommer fra de pågældende MSC-certificerede fiskerier," understreger WWF Verdensnaturfondens programleder for hav- og fiskeri.

Fakta om MSC

Hvad er MSC?

Marine Stewardship Council (MSC) er en miljømærkningsordning, der blev grundlagt i 1997 af Unilever og WWF for at fremme udbredelsen af bæredygtigt fiskeri globalt. Siden 1999 har MSC været fuldt uafhængig af Unilever og WWF og er i dag en selvstændig, global, non-profit mærkningsordning for fiskerier, der ønsker at være bæredygtige.

Hvad er formålet med MSC?

At fremme udbredelsen af bæredygtigt fiskeri globalt set ved at få forbrugere over hele verden til at efterspørge bæredygtigt fangede fisk.

Hvorfor støtter WWF MSC?

Fordi 85 procent af verdens fiskerbestande ifølge FN's Fødevareorganisation (FAO) enten er fuldt udnyttede, overfiskede eller på grænsen til kollaps, og fordi udbredelsen af MSC-mærkningsordningen er helt central i forhold til arbejdet med at få fiskere rundt om i verden til at omlægge til bæredygtigt fiskeri.

Kan alle fiskerier blive MSC certificeret?

Nej. For at komme i betragtning til en MSC-certificering skal et fiskeri opfylde en række principper. Herunder at fiskeriet skal ske på et niveau, der er bæredygtigt for fiskebestanden, samt at fiskeriet skal udføres på en måde, så miljøpåvirkningen af havets økosystemer og biodiversitet påvirkes mindst muligt. Eks. skal påvirkningen fra trawlfiskeri minimeres ved, at der udarbejdes miljøundersøgelser, udpeges lukkede og beskyttede områder, undgås sårbare havmiljøer m.v.

Hvor meget fiskeri er MSC-certificeret?

Omkring 7 procent af verdens fiskeri er MSC-certificeret og over 50 procent af verdens hvidfisk-fiskerier (f.eks. torsk og sej) er certificeret. Den globale årlige MSC-fangst udgør i dag omkring 9 millioner ton fisk/skaldyr. I Danmark er 14 fiskerier MSC-certificerede, og i alt har over 200 fiskerier i hele verden opnået MSC-certificeringer.

Er WWF kritisk over for MSC?

Ja. Selvom WWF støtter op om MSC, betyder det ikke, at vi mener, at MSC ikke kan forbedres. WWF følger løbende med i selve MSC-certificeringsprocesserne af fiskerier rundt om i verden – herunder også i Danmark. I flere tilfælde har WWF stillet krav om forbedringer i forbindelse med MSC-certificeringsprocesserne i danske fiskerier (f.eks. de danske fiskerier efter rødspætter, torsk og sej). Derudover deltager WWF også aktivt i forbedring og udvikling af MSC's standarder.

Kan jeg som forbruger stole på, at MSC er bæredygtigt?

Ja. Selvom MSC-standarderne kan forbedres – og løbende bliver det – mener WWF, at MSC er forbrugernes bedste valg, hvis man som forbruger ønsker at vælge bæredygtigt vildtfanget fisk og fremme udbredelsen af bæredygtigt fiskeri globalt set.

Trist milepæl kræver fokus på grøn omstilling

2013-05-03

© Paul Nicklen/National Geographic Stock / WWF-Canada" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />For første gang i menneskehedens historie vil niveauet af CO2 i atmosfæren inden for de næste få dage overstige 400 enheder pr. million (PPM).

Det gør behovet for grøn omstilling mere presserende end nogensinde før, mener WWF Verdensnaturfonden.

Niveauet af CO2 i atmosfæren har i de seneste dag bevæget sig faretruende tæt på den triste milepæl, og videnskabsfolk fra Manua Loa-observatoriet på Hawaii kan når som helst offentliggøre, at grænsen nu er krydset.

"Det er et trist punkt på vejen mod et alvorligt niveau af global opvarmning. Det er bydende nødvendigt, at vi nu gør mere end nogensinde før for at begrænse udledningen af CO2," siger WWF Verdensnaturfondens klimachef, John Nordbo.

"De fysiske love fortæller os, at jo mere CO2 der er i atmosfære, jo varmere bliver klimaet på jordkloden. Sidste gang jordens atmosfære indeholdt så meget CO2 som i dag, var temperaturerne tre til fire grader højere end i dag. Og sidste gang kloden var så varm, var vandstanden i havene mellem fem og fyrre meter højere end i dag," siger John Nordbo videre.

For at finde tilbage til en periode med så højere temperaturer, skal vi tilbage til tiden, før menneskeheden eksisterede. Det drejer sig formentlig om en periode for mellem tre og fem millioner år siden.

Ifølge en stribe førende forskere, er der ikke nogen tvivl om, at det netop er os mennesker – og særligt energisektoren med dens afhængighed af fossile brændsler – der er ansvarlige for den dramatiske stigning i CO2 i atmosfæren.

Hvis CO2-niveauet bliver ved med at stige, vil rekordtemperaturer blive normen, rekordtørker vil blive hyppigere og voldsomme storme og oversvømmelser vil finde sted oftere og oftere.

"På globalt plan kæmper mange lande allerede i dag med at finde modsvar til tørker, fejlslået høst og ekstremt vejr. Det gælder også i verdens rigeste lande. Hvis CO2-niveauet bliver ved med at stige, vil vores forsøg på at tilpasse os klimaforandringerne desværre nok slå fejl," siger John Nordbo.

Men de dystre udsigter kan klare op, hvis vi træffer de rigtige beslutninger:

"Med et globalt skift til vedvarende energi kan vi første stoppe stigningen i CO2-udledningen. Udgifter til vedvarende energi er faldet radikalt og i 2011 var investeringerne i vedvarende energi for første gang større end investeringerne i energiproduktion baseret på fossile brændsler. Vedvarende energi kan blive normen, men det kræver en stålsat fra verdens regeringer, hvis det skal ske hurtigt nok og i stort nok omfang," siger John Nordbo.

Følg udviklingen i atmosfærens CO2-niveau her: http://keelingcurve.ucsd.edu

WWF: Send krybskytter i fængsel

2013-05-01

© Martin Harvey / WWF-Canon" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />FN anbefaler strengere straffe for at komme krybskytteriet til livs. Rusland og Japan går foran. De nuværende straffe er nemlig ikke tilstrækkelige for at holde krybskytteriet nede, som i disse år stiger på verdensplan. For et år siden var straffen i Rusland for at slå en af landets sibiriske tigre ihjel mindre end en parkeringsbøde i Danmark – men nu lyder straffen på 14 måneders samfundstjeneste og en bøde på næsten 200.000 kroner.

Strengere straffe til forbryderne er en stærk nødvendighed. Det må aldrig kunne betale sig at slå truede dyr ihjel. Derfor vækker det stor glæde i WWF Verdensnaturfonden, at FN's Kommission for kriminalitetsforebyggelse og strafferet netop har vedtaget en resolution om, at krybskytteri og illegal handel med truede dyr skal sende forbryderne i fængsel i op til fire år. Resolutionen blev vedtaget, da kommissionen mødtes i Østrig i sidste uge. WWF opfordrer nu regeringer verden over til at følge anbefalingerne og hjælpe med at sikre, at krybskytteri bliver behandlet som en alvorlig kriminalitet uanset, om det er i Vietnam eller Mozambique.

Resolutionen kommer i forlængelse af to rædselsår, hvor udviklingen inden for den illegale handel med truede dyr har været så voldsom, at de fleste negative rekorder er blevet slået. Udviklingen har tidligere fået FN til at anerkende illegal handel med truede dyr og planter som verdens femte største organiseret handelskriminalitet. Det blev dengang bakket op på topniveau i USA af den tidligere amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton.

"Illegal handel med truede dyr er værre end nogensinde før. Det er et globalt problem, som kræver en global indsats. For hvis vi først mister naturens vidunderlige ressourcer, kan vi ikke få dem tilbage. Krybskytterne stjæler fra fremtidens generationer, så vi må arbejde sammen for at stoppe dem," sagde Hillary Clinton dengang.

Hvis krybskytteriet skal stoppes skal det bekæmpes globalt på samme tid. Derfor er det også et vigtigt signal, der kommer fra FN, som nu opfordrer regeringer til at intensivere bekæmpelsen af problemet.
"Det er rigtig glædeligt, at vi nu har fået en FN-resolution på området. I WWF opfordrer vi regeringer verden over til at følge anbefalingerne. Vi kan kun stoppe krybskytteriet, hvis vi arbejder sammen internationalt om at straffe bagmændene både i Afrika og Asien. Det må ikke kunne betale sig at skyde klodens truede dyr pga. menneskers griskhed og uvidenhed. Dele fra dyr kan ikke kurere hverken kræft eller potensproblemer. Det er ekstremt alvorligt det her," siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Japan og Rusland går forrest

Forud for mødet i FN har Japan og Rusland vist, at de er klar til at hæve straffene og få kickstartet en udvikling, der går i den rigtige retning. Rusland har tidligere på året hævet straffen for at slå en af landets stoltheder, den sibiriske tiger, ihjel. Tidligere var straffen en bøde på kun omkring 600 kr., altså mindre end en parkeringsbøde i Danmark, men nu lyder straffen på 14 måneders samfundstjeneste og en bøde på 108.000 kroner. Det beløb er i mellemtiden blevet hævet til næsten 200.000 kroner.

Den russiske præsident Vladimir Putin har fremlagt endnu et lovforslag for det russiske parlament, som vil sikre strengere fængselsstraffe til de kriminelle. Det eksempel følger Japan, hvor straffen for krybskytterne og de kriminelle bagmænd nu er hævet fra en bøde på 60.000 kroner og op til et års fængsel, til en bøde på
295.000 kroner og op til fem års fængsel. Lignende fængselsstraffe er også indført i Sydafrika og New
Zealand.

"At indføre hårdere straffe er et vigtigt signal til de kriminelle og resten af verden om, at den eskalerende
situation med krybskytteriet tages meget seriøst. Når vi ser på de seneste års forfærdelige udvikling, er det
også på tide, at regeringerne kommer med denne reaktion, som rent faktisk kan være med til at gøre en
forskel," siger Gitte Seeberg.

Klimapolitisk stenalderlogik

2013-04-30

© National Geographic Stock/ Jim Richardson / WWF" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />(Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten 30. april forfattet af Hanne Jersild, klima- og energipolitisk seniorrådgiver, WWF Verdensnaturfonden og Tarjei Haaland, klima- og energiekspert, Greenpeace)

Alle de, der beklager, at EU-Parlamentet forleden med et snævert flertal afviste en beskeden reparation af EU's kvotesystem, er tilhængere af planøkonomi og uden markedsøkonomisk realitetssans.

Sådan lød det 18. april i Jyllands-Postens leder, som videre fastslog, at det også gælder "lobbyorganisationerne" Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden .

Det er noget sludder.

Om end lederskribenten nølende accepterer problemet med de menneskeskabte klimaforandringer, bakkes der i stedet 100 procent op om BusinessEurope og Dansk Industris stædigt fremførte synspunkt om, at vi skal afvente en global løsning på klimaproblemerne og definitivt ikke påføre EU's konkurrenceevne en påstået belastning ved at rette lidt op på et kuldsejlet CO2-kvotehandelssystem.

En mere fair konkurrenceposition
Det er glædeligt, at mange europæiske herunder en række danske virksomheder eksplicit tog afstand fra dette synspunkt og støttede EU-Kommissionens forslag. Det er det, fordi det klimapolitisk er nødvendigt, og fordi det netop er et markedsøkonomisk værktøj, der giver de virksomheder, som bidrager til at omstille fra kul og til vedvarende energi og energieffektivitet, en mere fair konkurrenceposition.

Konsekvensen af at følge JP's holdning vil således være, at de mest klima-, miljø- og helbredsskadelige brændsler som brunkul og kul vil fortsætte med at være de billigste.

Når JP's leder tilmed skriver, at EU har »valgt at satse på teknologier baseret på vind og sol, der hidtil ikke har kunnet klare sig uden ganske betydelig direkte og indirekte statsstøtte«, overser man fuldstændig, at statsstøtte til fossile brændsler er langt større, og ikke mindre vigtigt, at de klimamæssige omkostninger ved brugen af fossile brændsler ikke kompenseres med den eksisterende alt for lave CO2-kvotepris. Det Internationale Energiagentur har for nylig opgjort statsstøtten til de fossile brændsler i 2011 til knap 3.000 mia. kr., mens den til vedvarende energi var på 500 mia. kr.

Man kan altid diskutere brug af farver til at bedømme andres adfærd og indstilling, men for os giver det god mening at betegne de danske virksomheder, der er en del af løsningen i forhold til reduktion af udslippet af drivhusgasser, som grønne. Når deres egen medlemsorganisation, Dansk Industri, i denne sag har det stik modsatte synspunkt, der fører til investeringer i nye kulkraftværker, så tillader vi os at kalde holdningen, som åbenlyst deles af JP, for sort og udtryk for klimapolitisk stenalderlogik.

Et nederlag for Europa

2013-04-23

© National Geographic Stock/ Mark Thiessen / WWF" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />(Debatindlæg bragt i Børsen 23. april 2013)

Christopher Arzrouni er i Dagbladet Børsens leder fra i torsdags endnu en gang ude i den sorte, forurenende økonomis ærinde.

Han kritiserer min skuffelse over, at et snævert flertal i Europa-Parlamentet i sidste uge afviste Connie Hedegaards forslag om at udskyde salget af 900 millioner CO2-kvoter. Men det var en stor skuffelse – og det er et udtryk for, at EU går i den forkerte retning. Derfor kaldte jeg afgørelsen stokkonservativ og kortsigtet.

Arzrouni betegner omvendt Hedegaards nederlag som glædeligt og fastslår, at manøvren blot ville have øget priserne på C02-kvoterne i en periode.

Det sidste har han formentlig ret i. Forslaget er et mindre forslag, og vi bilder os langt fra ind, at Hedegaards forslag ville redde EUs klimapolitik eller få kvotepriserne til at stige helt vidt.

Derfor så vi i WWF Verdensnaturfonden også gerne et meget mere vidtgående forslag, der dels omhandler et større antal kvoter og dels indebærer, at kvoterne bliver taget helt ud af markedet i stedet for blot at blive udskudt.

Men forslaget var trods dets begrænsninger et første skridt i den rigtige retning. Og det var derfor, jeg reagerede skarpt på Hedegaards nederlag. For hvis ikke engang europaparlamentarikerne kan blive enige om at vedtage et forslag, der køber tid til større forandringer, er der meget lange udsigter til at få overbevist de europæiske politikere om at gennemføre de langt større og mere vidtrækkende reformer af kvotesystemet, som vi i WWF mener, er helt nødvendige.

Kvotesystemet fungerer ikke i dag – og kan heller ikke løse alt, hvis det gjorde. Men i stedet for blot at kaste det bort, bør vi arbejde på at redde det.

Kvotesystemet bør nemlig være et fælleseuropæisk redskab til at sikre, at det bliver mere fordelagtigt at investere i grøn energi. I fremtiden, men også i dag. Det er afgørende vigtigt, når nu Europa står til i de kommende år at skulle udskifte eksisterende kraftværker og investere i fremtidens energi. Straffes man ikke for at opføre nye forurenende kulfyrede værker, hænger vi jo på kraftværkerne i de næste 50 år. Det vil være katastrofalt for både klimaet og vores efterkommeres fremtid.

Den bekymring deles åbenbart ikke af Arzrouni. De danske europaparlamentarikere er heldigvis mere fornuftige. Ingen stemte imod Hedegaards forslag.

Og det viser ganske klart vores opgave: Vi skal i Danmark blive ved med at trække Europa i den rigtige retning.

Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

EU's overfiskeri skal stoppes nu

2013-04-23

© © Quentin Bates / WWF-Canon" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />I disse måneder kæmpes der en hård kamp i EU om at nå til enighed om, hvordan en ny fælles europæisk fiskeripolitik skal se ud. På den ene side står Ministerrådet med ønsket om en mindre ambitiøs reform og på den anden side et Europa-Parlament, som ønsker mere vidtgående ændringer. Det, der fortsat splitter parterne, er især spørgsmålet om, hvornår fiskeriet skal være bæredygtigt. Hvor Ministerrådet mener det først skal være fra 2020, mener Europa- Parlamentet det allerede skal ske fra 2015.

"Det er vigtigt, at Danmark og Ministerrådet tilslutter sig Europa- Parlamentets forslag om, at alle fiskebestande skal fiskes bæredygtigt senest i 2015 med henblik på, at bestandene kan være genoprettet i 2020," siger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Gitte Seeberg. "Jo hurtigere vi kan få skabt et bæredygtigt fiskeri, desto hurtigere vil fiskebestandene og naturen komme sig, ligesom det også vil kunne skabe flere arbejdspladser i fiskesektoren som følge af, at der i fremtiden kan landes flere fisk."

EU's nuværende fiskeripolitik blev i sine hovedtræk formuleret for mere end 30 år siden. Sammen med en alt for stor fiskekapacitet har overfiskeri og udsmid resulteret i, at 47 % af EU's fiskebestande i Atlanterhavet og 80 % i Middelhavet i dag er overfiskede.

Der var derfor tale om en mindre revolution, da Europa-Parlamentet tidligere på året meddelte, at det ønsker et stop for alt overfiskeri senest i 2015 med henblik på, at fiskebestandene er genoprettet senest i 2020, samt ønsket om et totalt udsmidsforbud fra 2017. Ikke overraskende er EU's medlemslande splittede i sagen, hvor ønsket om at opretholde status quo bliver tydeligere jo længere sydpå man kommer.

Målet er, at der inden juni i år skal være formuleret en helt ny EU fiskeripolitik.

For yderligere oplysninger:
Morten Hilding Hansen, pressemedarbejder i WWF Verdensnaturfonden; mobil: 2990 6135

Gode takter for naturen - indenfor landets grænser...

2013-04-19

© ?" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />I går lancerede Natur- og Landbrugskommissionen sine anbefalinger til, hvordan Danmark kan få rigere natur og samtidig give landbruget nye vækstmuligheder.

"Der er rigtig mange positive signaler i rapporten. Eksempelvis er vi begejstrede for, at der lægges op til en bedre beskyttelse af skov med høj biodiversitet samt for forslaget om, at der skal etableres meget mere urørt skov, " udtaler generalsekretær Gitte Seeberg og forsætter:

"Men der er også andre gode takter i rapporten. Vi finder det positivt, at kommissionen anbefaler stramninger af beskyttelse af naturområder i det åbne land. Samt at der lægges op til en helhedstænkning, når der skal etableres nationale naturnetværk. Endvidere finder vi forslaget om ny metode til regulering af kvælstofudledningen utrolig spændende, og det er vores håb, at det vil føre til markant reduceret udvaskning. Vi er også helt enige med kommissionen i at det giver mening at bruge flere af midlerne fra EU's Landbrugspolitik til at sikre miljø og naturhensyn"

WWF verdensnaturfonden er lidt mere skeptiske, når det kommer til klimaområdet. "På den ene side er positivt, at kommissionen har taget hul på arbejdet med landbrugets klimabelastning, men WWF håber, at regeringen vil være mere ambitiøse end det, der lægges op til i forslaget." udtaler Gitte Seeberg.

Endvidere mener WWF Verdensnaturfonden helt grundlæggende, at det er ærgerligt og uheldigt, at der ikke er blevet kigget ud over Danmarks grænser i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Gitte Seeberg udtaler:

"Vi er i år 2013, vi lever i en globaliseret verden, og der er vist ingen, som betvivler, at det danske landbrug er et globaliseret erhverv. Alligevel bliver der i rapporten ikke taget højde for det fodaftryk, vi efterlader på den anden side af jordkloden, selvom store skovområder hvert år bliver ryddet i bl.a. Brasilien og Argentina for at skabe areal til soja, som de danske svin, bliver fodret med."

MSC er den bedste garanti for bæredygtigt fanget fisk

2013-04-17

© © National Geographic Stock /Paul Nicklen / WWF-Canada" border="0" align="left" hspace="4" vspace="2" />Politiken bringer i dag en artikel med overskriften "Mærke til miljøvenlige fisk og skaldyr er misvisende", der handler om, at enkelte MSC-certificerede fisk og skaldyr, bliver fanget med bundtrawl. Tilsyneladende er baggrunden, at DTU Aqua har udarbejdet et nyt notat om, at bundtrawlfiskeri af blandt andet muslinger ikke er miljøskånsomt, og eftersom blandt andet blåmuslinger fra Limfjorden er MSC-certificeret, konkluderes det i artiklen, at MSC-mærkningen i flere tilfælde er misvisende.
Men det er en udlægning, der ifølge WWF selv er misvisende.

"Det er en meget uheldig stramning, fordi jeg som forbruger bliver ladt tilbage med det fejlagtige indtryk, at man ikke helt kan stole på, at MSC-mærkede fisk og skaldyr også er bæredygtige," siger Christoph Mathiesen, der er programleder for fiskeri og akvakultur i WWF Verdensnaturfonden.

"Faktum er, at MSC er og bliver den bedste eksisterende certificeringsordning for vildtfangede fisk og skaldyr, simpelthen fordi ordningen skaber resultater."

Et nyligt eksempel er det vestgrønlandske fiskeri efter koldtvandsrejer, som i de seneste år har været truet af kollaps. Det blev tidligere på året MSC- certificeret som det første i Grønland efter mange års arbejde med at leve op til MSC's krav om, at fiskeriet skal ske bæredygtigt. En udvikling der vil være med til at fremtidssikre bestanden.

Og så sent som sidste år blev MSC endnu engang i en global undersøgelse, "Comparison of Wild Capture Fisheries Certification Schemes", kåret som det bedste og mest troværdige miljømærke for vildtfangede fisk ud fra kriterier som blandt andet fiskeriets bæredygtighed, miljøpåvirkning, og hvordan forvaltningen af systemet virker.

"Der er ingen tvivl om, at MSC er forbrugernes bedste garanti for bæredygtigt fangede fisk og skaldyr, men det er ikke det samme som, at MSC er ufejlbarligt," siger Christoph Mathiesen.

Et godt eksempel på, at ordningen virker, er det portugisiske sardinfiskeri, der i 2012 mistede retten til at bære det blå MSC-mærke i et år, efter en uafhængig certificeringsvirksomhed konkluderede, at fiskeriet ikke kunne leve op til MSC's krav om bæredygtigt fiskeri.

"I øvrigt synes jeg, det er værd at bemærke, at professor Henrik Gislason fra DTU Aqua i Politikens artikel ligesom WWF konstaterer, at MSC-mærket trods alt er den mest troværdige mærkningsordning på markedet, og at det er et stort fremskridt, at tre fjerdedele af det danske fiskeri nu er MSC-certificeret," slutter WWF Verdensnaturfondens programleder for fiskeri og akvakultur.

For yderligere oplysninger kontakt:
Morten Hilding Hansen, pressemedarbejder i WWF
Mobil: 2990 6135