Arveloven

Arveloven indeholder bestemmelser om, hvem der arver, hvis der ikke findes et testamente, ligesom den indeholder bestemmelser om, hvad du kan bestemme, hvis du opretter testamente.
Ifølge arveloven arver ægtefælle og livsarvinger først. Dine livsarvinger er dine børn og deres efterkommere. Arven fordeles med 50 procent til ægtefællen og 50 procent til livsarvingerne. Efterlader du kun en ægtefælle og ingen livsarvinger, arver ægtefællen det hele. Efterlader du kun livsarvinger og ingen ægtefælle, arver dine livsarvinger det hele.

Er der hverken ægtefælle eller livsarvinger, arver dine slægtninge alt efter, hvilken arveklasse de tilhører. Er der ingen arvinger i nogen af de tre arveklasser, og der ikke er skrevet testamente, går hele arven til statskassen.

Du kan ændre på fordelingen ved at oprette testamente. Men der er visse tvangsarveregler, der altid gælder. Ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn m.v.) er tvangsarvinger, og de kan ikke gøres arveløse. Tvangsarvinger skal tilsammen have ¼ af formuen. Det betyder, at du altid kan disponere over 3/4 af din formue. Har du ingen livsarvinger, kan du altid disponere over hele din formue.

Som noget nyt kan du nu begrænse tvangsarven til dine børn, så de får 1.000.000 kr. hver, eller du kan vælge at tilgodese børnene mest muligt, så de tilsammen arver 7/8 af din formue.

Vær opmærksom på at

  • Hvis længstlevende ægtefælle i et barnløst ægteskab ikke har oprettet testamente, vil halvdelen af arven gå til slægten efter den ægtefælle, som døde først.
  • Efter den nye arvelov kan arven til hvert af dine børn begrænses til 1.000.000 kroner, så det bliver lettere at ligestille sammenbragte børn.
  • Ugifte par arver ikke automatisk noget efter hinanden.