WWF Denmark - Certificerede kæmperejer venter på forbrugerne

Certificerede kæmperejer venter på forbrugerne



Nyhed lagt på den 04 februar 2015  | 
En af de første ASC-certificerede varmtvandsrejer fra Ca Mau i Vietnam - nu er det op til forbrugerne at efterspørge de ansvarligt producerede rejer.
© Nikolaj Svennevig / WWFForstør
I det sydlige Vietnam er der sket fremskridt i WWF's arbejde med at fremme miljømæssigt og socialt ansvarligt opdræt og ASC-certificering af varmtvandsrejer. Spørgsmålet er nu, om de danske forbrugere er villige til at betale ekstra for de miljømærkede rejer – og dermed give rejeopdrætterne et økonomisk incitament til at fortsætte den gode udvikling.
 
Af Nikolaj Svennevig
 
I Ca Mau provinsen trækker to mænd med træge armtag et kæmpe net gennem vandet i en stor dam for at fange rejer. Rejedammen tilhører virksomheden Quoc Viet, som både opdrætter og forarbejder varmtvandsrejer, i Danmark kendt som kæmperejer. Quoc Viet er den første vietnamesisk virksomhed, der er blevet ASC-certificeret, der betyder, at opdrættet lever op til en række er miljømæssige og sociale krav.
 
Rejerne er en milepæl i WWF’s arbejde med ASC-certificering i Vietnam, men der er stadig langt til en omstilling af hele rejesektoren. Indtil videre er det kun store virksomheder med mange rejedamme og opdræt af tusinde tons rejer årligt, som er blevet ASC-certificerede. Den største gruppe af rejefarmere i Vietnam er små familiopdrættere, der står for 80 procent af Vietnams rejer. For disse familier er investeringen i at omlægge opdrættet og gebyret til ASC stadig for stort i forhold til, hvad de forventer at få ud af det økonomisk.
 
WWF har i flere år støttet og undervist de små rejeopdrættere i, hvordan de kan forbedre deres opdrætsteknikker og blive bedre organiseret. Mange af de mindre opdrættere er nu tæt på at opfylde ASC-kravene, men flere er bekymrede for, om de kan få en høj nok pris for deres certificerede rejer, der er væsentligt dyrere at producere end konventionelle rejer.
 
Der er et potentiale og en vilje fra de vietnamesiske farmere og producenter – men de internationale opkøbere skal også på banen, hvis det skal rykke. ”Der ryger årligt 20-25.000 tons rejer gennem vores samlebånd. Disse kunne potentielt alle være ASC-rejer, men de står i dag kun for 20 procent af produktionen,” fortæller Ngo Quoc Tuan, vicepræsident for Quoc Viet. ”Men hvis de internationale opkøbere i højere grad efterspurgte de miljømærkede rejer, vil rejeopdrætterne have et større økonomisk incitament til at investere i ASC-certificeringen – og vi ville kunne øge produktionen af ASC-varer yderligere. Det ville for alvor sætte gang i en positiv udvikling.”
 
WWF arbejder netop med at udbrede kendskabet til de miljøcertificerede tigerrejer, der er afgørende for at skabe en efterspørgsel hos danske og internationale supermarkeder og leverandører. Men for at sikre et stabilt opkøb af ASC-rejer er det afgørende, at forbrugerne er interesserede at købe og betale en merpris for de miljømærkede rejer.
 
Forbrugerne skal handle
Hovedparten af de varmtvandsrejer, der bruges til sushi og købes i supermarkeder i Danmark, kommer i dag fra ikke-certificerede opdrætsanlæg i Sydøstasien. Størstedelen af disse anlæg både forurener og udpiner miljøet i og omkring selve rejeopdrættene – som for eksempel mangroveskovene, der spiller en vigtig rolle for biodiversiteten. Mellem 30-40 procent af mangroven er i dag ryddet for skabe plads til rejefarme.
 
”Forbrugerne kan være med til at gøre en forskel miljømæssigt og socialt, når de køber ASC-mærkede fisk og skaldyr. Derfor har vi netop lanceret Danmarks første guide til bæredygtig sushi,” fortæller Trine Glue Doan, der er WWF´s akvakultur-ansvarlige i Mekong. ”Guiden skal gøre det nemmere for de danske forbrugere at finde ud af, om fiskene og skaldyrene i deres sushi er ansvarligt produceret eller bæredygtigt fanget.”
 
Nordic Seafood har i en årrække importeret bæredygtige produkter, herunder også nu ASC-rejer, til Norden. Her er man opmærksom på vigtigheden af at skabe en bevidsthed hos forbrugerne. ”De seneste år har vi i branchen brugt en del kampagnepenge på MSC-mærket, der er den marine pendant til ASC-mærket. Men det er chokerende, hvor lidt kendskab folk har til MSC, og hvad mærket står for,” fortæller Lars Hermes Olsen fra Nordic Seafood. ”At få skabt en ordentlig opmærksomhed og viden om ASC-mærket, mener jeg derfor er en af de største udfordringer.”
 
Fra rejeopdræt til forbruger
Det brede fokus på alle varekædens aktører er en del af WWF´s strategi for at fremme alt fra produktionen til kendskabet af ansvarligt opdrættede ASC-rejer. Det er derfor utroligt positivt, at Dansk Supermarked netop har meldt ud, at Bilka, Føtex og Netto fra uge 17 i år kun vil indkøbe ASC-varmtvandsrejer.
 
”Vi ved, at vores kunder ikke ønsker at lægge varer i kurven, som er dokumenteret skadelige for naturen og de dyr og lokalsamfund, der lever i den. Med vores nye tiltag gør vi livet lettere for vores kunder, samtidig med at vi bakker op om en grøn udvikling,” fortæller Helene Regnell, CSR-chef i Dansk Supermarked.
 
Det er nu op til forbrugerne at følge trop. Forbrugerne kan nemlig skabe den forandring, som er så vigtig for naturen i Vietnam, som både mennesker og dyr er dybt afhængige af.
 

 
FAKTA: MILJØMÆRKER

 
ASC – Aquaculture Stewardship Council
ASC-mærket sikrer, at opdræt af fisk (akvakultur) foregår bæredygtigt og ansvarligt. Ansvarlig akvakultur kan være en af de mest bæredygtige måder at brødføde verden på. Kig efter det turkise logo, når du køber fisk og skaldyr.
 
MSC – Marine Stewardship Council
MSC-mærket garanterer, at fisken er fra en bæredygtig bestand, at miljøpåvirkningen er minimeret og at fiskeriet er effektivt styret. Kig efter det blå logo, når du køber fisk. 
En af de første ASC-certificerede varmtvandsrejer fra Ca Mau i Vietnam - nu er det op til forbrugerne at efterspørge de ansvarligt producerede rejer.
© Nikolaj Svennevig / WWF Forstør
. Den største gruppe af rejefarmere i Vietnam er små familiopdrættere, der står for 80 procent af Vietnams rejer. For disse familier er investeringen i at omlægge opdrættet og gebyret til ASC stadig for stort i forhold til, hvad de forventer at få ud af det økonomisk.
© Nikolaj Svennevig / WWF Forstør
WWF arbejder netop med at udbrede kendskabet til de miljøcertificerede tigerrejer, der er afgørende for at skabe en efterspørgsel hos danske og internationale supermarkeder og leverandører.
© Nikolaj Svennevig / WWF Forstør
35-40 pct. af verdens mangroveskove er i dag ryddet for at gøre plads til bl.a. rejeopdræt. Mangroven er et biologisk hotspot af forskellige dyr og planter og beskytter lokalsamfundene mod tsunamier.
© Nikolaj Svennevig / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus