Fangstmetoder | WWF Denmark

Fangstmetoder



 rel=
trawl
© Brian J. Skerry / National Geographic

Fiskeredskaber og deres miljøpåvirkning

I WWF’s Fiskeguide kan du møde begreber som snurrevod, tejner og bomtrawl. Men hvad er det overhovedet for fiskeredskaber, der er tale om – og hvordan påvirker de natur og havmiljø? Her giver vi et hurtigt overblik.

Langline

Linefiskeri med langline udføres med fiskeliner der kan være op til flere kilometer lange. Linen har sideliner, som sidder jævnt fordelt med kroge, hvorpå der ofte sættes agn (madding). Denne metode bruges typisk til fangst af tun, hellefisk, laks og torsk. Langlinen kan både sættes kystnært, og tæt ved bunden, eller frit i vandmasserne på åbent hav. Langlinen kan være en naturskånsom fangstmetode (særligt ved brug af særlige fiskekroge kaldet c-kroge) og i kombination med små både eller joller kan metoden være bæredygtig. Der er dog i mange fiskerier ingen begrænsning for, hvor længe linen må ligge i vandet, og da man ikke kan kontrollere hvad der bider på krogen kan der forekomme stor bifangst af særligt sårbare arter, så som hajer og skildpadder.
C-kroge, eller cirkelkroge, er en bestemt type kroge med en udformning der kan mindske bifangst af fx. skildpadder og hajer med så meget som 90 %.

Stang og line

Stang og line eller "pole and line" er en slags stangfiskeri, og er en almindelig fangstmetode i fiskeriet efter tun. Fiskeriet foregår til havs, på større eller mindre både, og har et meget lavt niveau af bifangst. Udfordringen ved denne fangstmetode er at sikre at den madding der anvendes ikke kommer fra overfisket bestande.

Håndline

Håndlinefiskeri er den simpleste form for krogfiskeri, hvor linen holdes og trækkes ind i hånden. Linen er forsynet med en eller flere evt. agnede kroge, og ofte et lod i enden. Håndline er en skånsom fiskemetode, og bruges ofte i fiskeriet efter tun.

Trolling

Trolling, eller dørgning, kan minde om stang og linefiskeri, men her er linen med en enkelt krog eller blink sat på en fastgjort stang, der trækkes gennem vandet mens båden sejler. Hver enkelt båd kan have flere stænger fastgjort på samme tid. Denne metode er naturskånsom, og har begrænset bifangst.   

Drivgarn og sættegarn

Drivgarn er et net der sættes på åbent hav, hvor de flere kilometer lange net driver med strømmen. Nettets overside holdes oppe af flod og underkanten holdes nede af synk, så det danner en netvæg, der fanger forbipasserende fisk. Maskestørrelsen varierer alt efter hvilke arter man ønsker at fange. Drivnet anvendes i fiskeri efter bla stimefisk i de frie vandmasser, men der er ofte store mængder af bifangst, bla. af havfugle, småhvaler, skildpadder og hajer, og har på det grundlag været forbudt at bruge i europæiske farvande siden 2002.
Sættegarn fungerer som drivnet, men anbringes vha. ankre på havbunden, og anvendes i fiskeriet efter bundfisk som rødspætte, skrubbe, torsk, sej og kulmule. Fiskeriet foregår oftest fra små både, og garnet kan sættes steder hvor det er umuligt at fiske med trawl, fx på stenrev. Fiskeriet betragtes som skånsomt da det har en lille bifangst og lav indvirkning på havbunden.

Bundgarn

Bundgarn er et passivt fiskeredskab, hvor nettet er faststående på bunden vha. pæle og lodder. Et langt net, kaldet raden, leder fisken ind ad en tragtformet indgang til det første rum (kalven), og videre ind i hovedrummet (hovedet) hvor fiskene samles. Bundgarn sættes på lavt vand tæt ved kyst, og anvendes bla. i fiskeriet efter hornfisk, rødspætte, pighvar, havkat og torsk. Bundgarn sættes fra små både, og er en særligt naturskånsom fangstmetode, da bundpåvirkningen er lav og bifangsten lille.

Snurrevod

Snurrevod er en tragtformet netpose med lange arme og snurretove, der ofte bruges af mindre fartøjer. Snurretovet bliver fastgjort til en ankerbøje og sejlet flere kilometer ud. For enden lægges selve voddet, og herefter båden sejler tilbage til bøjen med endnu et snurretov efter sig. Derefter samles tovene og voddet hales ind mens båden ligger stille, som voddet hales ind samler og leder snurretovene langsomt fiskene ind i nettet. Snurrevod er en udbredt fangstmetode i Danmark og bruges ofte til at fange bundlevende fisk, som fx rødspætter. Snurrevod er generelt skånsom, da fisk fanges i forholdsvis små mængder og slæbene er korte, hvilket skåner havbunden.

Snurpenot

Et snurpenot er et stort net, der lægges ud omkring en stime af fisk, hvorefter underkanten snøres sammen, så den danner en stor skål af netmasker, der til sidst lægges ind langs skibssiden fyldt med fisk. Herfra pumpes eller løftes fiskene op på skibet og ned i køletanke med havvand.
Fiskeri med not retter sig især mod såkaldte pelagiske fisk, der er de fisk der lever frit i vandmasserne fx sild, brisling, makrel og tun. Not bruges helt ned til dybder på 100 meter, og er et af de største redskaber indenfor garnfiskeri, som kan fange mere end 1000 ton fisk i en indhaling.

FAD (Fish Aggregating Device)

En FAD ligger i vandoverfladen og danner skygge, som tiltrækker mindre fisk, som igen trækker større fisk som tun, hajer og andre havdyr til. Når fiskere fanger hele det økosystem, som samler sig her med store not-net, er brugen af FAD forbundet med store mængder bifangst af andre arter end tun. Bliver tunene fanget med line i stedet for net, er en FAD til gengæld et bæredygtigt redskab. De mest simple FAD’s ligner en traditionel tømmerflåde, mens andre er langt mere avancerede med GPS og sonar-udstyr, så fiskerne kan måle, hvor mange tun, der befinder sig under FAD’en.

Flydetrawl

Et trawl er et tragtformet net, der slæbes efter en eller flere både (trawlere).  Flydetrawl, eller pelagisk trawl, trækkes gennem de frie vandmasser. Overdelen af nettet holdes oppe af flod, og tragten holdes åben af store styreplader i hver side af tragten, og kaldes også trawldøre. Flydetrawl bruges i fiskeriet efter stimefisk der lever midt i vandmasserne, som sild, tobis og rødfisk.

Bundtrawl

Bundtrawl er et tragtformet slæbenet, der bruges enten enkeltvis eller flere ved siden af hinanden. To store styreplader (trawldøre) sidder på hver side af åbningen for, at holde nettet udspilet samt styre det hen over havbunden. For at beskytte nettet, når det trækkes henover havbunden, er trawlet forsynet med en såkaldt gummirup langs undersiden af åbningen. Ruppen kan påmonteres gummiskiver, eller plastiskkugler kaldt bobbins, alt efter bundforholdene, så trawlen kan gå hen over fx store sten uden at tage skade. Bundtrawl bruges i både fisk- og skaldyrsfiskeriet, bla. efter torsk, kuller, sej, rødspætter, rejer og hummere. Bundtrawl kan være meget skadeligt for havbunden, da trawldørene pløjer sig igennem havbunden, og trawlet selv laver også skade på havbunden og de organismer, som lever der, for eksempel havsvampe, koraller og andre sårbare revstrukturer. 

Bomtrawl

Bomtrawl består af en trawlpose, der holdes åben ved hjælp af en metalramme, og trækkes oftest to ad gangen henover havbunden. Bomtrawl anvendes i hele verden til fangst af bundlevende fisk og skaldyr som fx rødspætter og rejer. Da bomtrawl er et meget tungt redskab, forvolder det stor skade på havbunden levesteder og dyreliv er fiskeri.

Tejne

Tejner er netkasser med en tragtformet indgang, der sænkes ned på havbunden. De bliver sat ud på egnede steder for bla. skaldyr, forsynes med vægt og fyldes ofte med lokkemad, som tiltrækker de ønskede arter. Tejner bruges primært til at fange skal- og bløddyr som krabber, hummer, krebs og blæksprutter. Denne fiskemetode påvirker havbunden minimalt og er meget selektiv, da man kan sortere uønsket fangst fra og slippe dem tilbage i vandet. 

Ruser

Ruser er netposer, der holdes udspilet af metalringe, tit med et eller flere rum (kalve), der fører ind til det inderste rum. Ruser bruges oftest på lavt vand, til at fange bla. ål og rejer, og har en relativt lav påvirkning af havbunden og lille bifangst.