WWF Denmark - Sild

Sild



Nyhed lagt på den 03 maj 2016
Sild Fiskeguide
Sild
© Scandinavian Fishing Yearbook / WWFForstør
(Clupea harengus)

Hvorfor er den grøn?

Silden er grøn, fordi forvaltningen har været effektiv, og bestanden i dag har det godt. Det gælder for silden i Nordsøen, Nordatlanten og den østlige Østersø, som er dem du oftest finder på det danske marked. Der har været tilbagegang for sildebestanden i Skagerrak og den vestlige Østersø i en årrække, men den seneste rådgivning viser, at også denne bestand er forvaltet bæredygtigt og i fremgang.

Fakta om silden

Silden lever primært i det nordøstlige Atlanterhav og Østersøen. For at forvalte sildebestanden bedst muligt, bliver den inddelt efter leveområde, vandringsveje og størrelse, også kaldet ’sildestammer’. Silden lever i store stimer og kan blive op til 25 år gammel og cirka 35 cm lang. Sildens lyse kød er meget fast og fedtholdigt, hvilket gør den velegnet som spisefisk.

Vidste du, at…

…silden er en meget produktiv fisk? Man regner med, at sild ved Norge årligt gyder cirka 1-3 millioner ton æg.

… at en mand ved navn Olaus Magnus i 1555 berettede, at silden stod så tæt i Øresund, at en lanse blev stående oprejst, hvis man stak den i havet?
Sild Fiskeguide
Sild
© Scandinavian Fishing Yearbook / WWF Forstør