WWF Denmark - Hvilke fiskeredskaber er naturskånsomme?

Hvilke fiskeredskaber er naturskånsomme?

I WWF’s Fiskeguide kan du støde på udtryk som snurrevod, tejner og bomtrawl. Men hvad er det overhovedet for fiskeredskaber, der er tale om – og er de skadelige eller skånsomme over for natur og havmiljø? WWF giver her et hurtigt overblik.
Langline
En ofte kilometerlang fiskeline med sideliner, som sidder jævnt fordelt med kroge, hvorpå man sætter madding til fangst af typisk hajer, hellefisk, laks og torsk. Langlinen er en meget selektiv og naturskånsom fangstmetode (særligt ved brug af fiskekroge, der minimerer bifangst) og bruges ofte i kombination med små både eller joller, som gør metoden særlig bæredygtig.

Garnfiskeri
Garn – der også kaldes sættegarn – fanger bundfisk som rødspætte, skrubbe, torsk, sej og kulmule. Garnet kan bruges på stenrev, hvor det er umuligt at fiske med trawl. Garn betragtes som en bæredygtig fangstmetode, og ligesom med langlinen foregår denne fangstmetode oftest fra små både. For at holde nettet udspændt er nettets overkant forstærket og forsynet med flydere af let synkefrit materiale. På nettets underkant er monteret “synk” af tungt materiale. Når fisken svømmer ind i nettet, bliver den hængende i gællelågene, der fungerer som modhager. Maskevidden er grundlæggende bestemmende for hvilke størrelser fisk, der går i nettet.

Tejner
Tejner bruges primært til at fange skaldyr som krabber, hummer og krebs. En tejne er en form for bur lavet af metal, som danner en tøndeformet ramme, der er overtrukket med net. De bliver sat ud på egnede steder for blandt skaldyr, vægtes med sten og fyldes med lokkemad, som tiltrækker de ønskede arter til fælden. Denne fiskemetode påvirker havbunden minimalt og er meget selektiv, da man kan sortere uønsket fangst fra og slippe dem tilbage i vandet.

Snurrevod
Snurrevod er en netpose med lange arme og snurretove, der ofte bruges af mindre fartøjer. Snurretovet bliver fastgjort til et anker og sejlet flere kilometer ud. For enden lægges selve voddet, og herefter sejler båden tillbage med endnu et snurretov efter sig. Derefter bliver voddet hevet op i et træk med snurretovene, som fælles danner en slags trekant, hvor fiskene samles.

Snurrevod er en udbredt fangstmetode i Danmark og bruges ofte til at fiske rødspætter. Snurrevod er generelt skånsom, da fisk fanges i forholdsvis små mængder og slæbene er korte, hvilket skåner havbunden. Metoden skal ikke forveksles med flyshoot, som er en voldsom udgave af snurrevod, hvor voddet trækkes ind samtidigt med, at skibet sættes på fuld kraft fremad. Her benyttes wirere i stedet for tov, og metoden er en af de mest destruktive for havmiljøets bund.

Not
Fiskeri med not retter sig især mod såkaldte pelagiske fisk, der lever i de øverste vandlag for eksempel sild, brisling, makrel og tun – der alle bevæger sig i stimer. Selvom fiskene fanges i de øvre vandlag, benyttes fangstredskabet ned til 100 meters dybde på de store havdybder i Nordsøen og Nordatlanten.

Noten er en netvæg, som sættes i en cirkel rundt om fiskestimen, der på forhånd er lokaliseret på det avancerede, elektroniske udstyr på fartøjet. Når fiskene er omringet, snøres noten sammen i bunden, så den til sidst har form som en stor skål af netmasker eller en stor pose, der til sidst ligger klar langs skibssiden fyldt med fisk. Herfra pumpes fiskene op på skibet gennem en stor slange og ned i køletanke med havvand.

Bundtrawl
Bundtrawl er et tragtformet slæbenet, der er op til 30 meter højt og over 100 meter bredt mellem styrepladerne (trawlskovle), som udspiler nettet i vandet. Trawlen er forsynet med såkaldte gummirup langs undersiden af trawlen, som beskytter nettet, når det bliver trukket henover havbunden. Der kan også sættes kugler på, ”bobbins”, så trawlen kan gå hen over forskellige bundforhold f.eks mindre rev eller sten. Bundtrawl bruges til både fiske- og skaldyrsfangst, herunder torsk, kuller, sej, rødspætter og rejer og hummere. Bundtrawl kan være meget skadeligt for havbunden, da trawlpladerne forrest på nettet pløjer sig igennem havbunden og skader natur og liv på og i havbunden. Selve nettet/trawlen kan også fjerne de organismer, som er over havbunden for eksempel svampe, koraller og nogle sårbare revstrukturer.

Bomtrawl
Bomtrawl er en særligt skadelig form for trawling. Det består af en trawlpose, der holdes åben ved hjælp af en jernbom, der slæbes over havbunden. Bomtrawl anvendes i hele verden til fangst af bundlevende fisk og skaldyr som fx rødspætter og rejer. Moderne bomtrawlere slæber to bomtrawl ad gangen, hver med en bomlængde på 8-10 meter – og da bomtrawl er et meget tungt redskab, som kan forvolde skade på havbundens plante- og dyreliv er fiskeri med bomtrawl blandt andet forbudt inden for Skagen.
 / ©: WWF Danmark
© WWF Danmark