Metode | WWF Denmark

Metode



 rel=
© Paul Colangelo
WWF har analyseret danskernes forbrug af fisk og skaldyr, og fundet de mest populære fisk og skaldyr i Danmark lige nu. De er blevet tildelt farverne grøn, gul og rød ud fra en samlet bæredygtighedsvurdering, der bygger på, hvordan de enkelte arter og bestande har det samt, hvor og hvordan de er fanget.

WWF Verdensnaturfondens fiskeguide er målrettet det danske marked og de danske forbrugere og omfatter en lang række af danske, og importerede fisk fra flere steder i verden. De fisk, der sælges på det danske marked, kommer fra hele verden.

Der er mange opfattelser af, hvordan bæredygtigt fiskeri og ansvarligt opdræt (akvakultur) skal defineres. Den definition af bæredygtighed og ansvarlighed, der ligger til grund for denne guide, inddrager både den enkelte fiskebestands biologi, fiskeriernes påvirkning af havmiljøet samt myndighedernes forvaltning af fiskeriet. Og i forhold til akvakultur vurderer WWF ansvarligheden af opdræt i forhold til lokalt miljøpåvirkning, bæredygtigt foder og myndighedernes forvaltningspraksis. 


Hvor kommer vores fisk og skaldyr fra? Til at bestemme hvor fisk og skaldyr på det danske marked kommer fra, har WWF analyseret forbruget i Danmark. Vi har vores oplysninger fra officielle databaser og Danmarks Statistik. Vi har desuden en løbende kontakt med ledende danske og udenlandske virksomheder for, at få supplerende oplysninger om salg af fisk og skaldyr i Danmark.. 
 

Analyse af bestandene

WWF har analyseret hver art i fiskeguiden i forhold til de bestande og fiskerier, hvor arterne kommer fra. I de tilfælde, hvor salget af en bestemt art kan stamme fra flere bestande og fiskerier, har WWF valgt at fokuseret på de bestande og fiskerier, der udgør de fisk og skaldyr, som danskerne typisk møder i supermarkedets køledisk eller hos fiskehandleren.  
 
WWF har udviklet en fælles europæisk database med samtlige vurderinger, som anvendes i fiskeguides af WWF-kontorerne i Europa – en database som WWF Danmark også benytter. Når WWF gennemfører bæredygtighedsvurderinger af de enkelte arter og fiskerier og akvakulturproduktioner, sker det ud fra en systematisk tilgang og med anvendelse af de seneste tilgængelige videnskabelige data fra førende fiskeri- og marinbiologiske forsknings- og rådgivningsinstitutioner - fx ICES og NAFO. I det omfang WWF har adgang til andre pålidelige datakilder vil de også kunne blive brugt i den endelig vurdering.
 

Den globale udvikling af vildtfanget og opdrættede arter
Vildtfangede fisk og skaldyr: 

29 % af verdens bestande er overfisket, mens 61 % af verdens bestande er fuldt udnyttet. Det vil sige at ca. 10 % af verdens samlede fiskebestande ikke er fuldt udnyttet eller under pres.
 

Opdrættede fisk: 

Halvdelen af alle de fisk, der bliver spist på globalt plan, kommer i dag fra opdrætsanlæg til havs eller på land, og andelen af opdrættede fisk og skaldyr på markedet stiger fortsat. Hvis det foregår på ansvarlig vis kan opdræt af fisk og skaldyr være en særdeles bæredygtig måde at sikre mad til verdens voksende befolkning – særligt i områder hvor der på grund af fattigdom er begrænset adgang til fødevarer og ikke mindst kødprotein.
     

I guiden er der lagt vægt på flg. kriterier:

Biologi

  • Er arten på IUCN eller CITES lister over truede dyrearter?
  • Arter der vurderes af ICES: Er bestanden over eller under forsigtighedsniveauet?
  • Arter der ikke vurderes af ICES: Er der nok information til at vurdere bestandens status?
  • Er arten særligt sårbar over for fiskeri?
  • Har arten en livscyklus, der gør den særligt sårbar over for fiskeri?
  • Har fiskeriet økologiske effekter?
  • Bliver de fangede fisk blandet på en uønsket måde når de landes?
  • Medfører fiskeriet udsmid?
  • Er fiskerimetoden skadelig for levesteder på havbunden?
  • Medfører fiskeriet indirekte ændringer i økosystemet?

Forvaltning

  • Hvordan er fiskeriet forvaltet?
  • Har forvaltningen målsætninger for udvalgte problemstillinger som fx bestand, bifangst, ulovligt fiskeri, økosystem effekter, genopretningsplaner m.m.?
  • Benytter forvaltningen en langsigtet tilgang?
  • Er fiskeriet under tredjepartscertificering, mærkning eller lign.?
  • Bidrager fiskeriet til lokalsamfundet enten socialt eller økonomisk?

Fiskeguidens kriterier for fiskeopdræt

Opdrætssystem og placering

  • Kræver opdrætssystemet et højt energiinput?
  • Fører opdrætssystemet og praksis  til et overforbrug af ferskvand?
  • Kræver opdrætssystemet og placeringen, at der foretages ændringer af hav- eller landmiljøet?
  • Har opdrætssystemet og praksis negative konsekvenser for sundheden af vilde arter?
 
Foder
  • Er den opdrættede art afhængig af foder?
  • Indeholder foderet ingredienser, eller biprodukter, af opdrættet eller vildtfanget fisk?
  • Er det marine indhold i foderet bæredygtigt fanget eller produceret?
  • Indeholder foderet stoffer, der har indvirkning på normal adfærd eller helbred hos arten? 
 
Miljømæssige effekter
  • Er der miljøskadelige udledninger fra opdrætssystemet?
  • Er opdrætssystemet afhængig af vildtfangede fisk fra bestande der er overfiskede, iflg. metoden til at vurdere vildtfangede bestande?
  • Er der potentielle problemer med overførsel af sygdomme til vilde bestande eller miljøet?
  • Er der risiko for at fiskene undslipper fra produktionen. Hvis ja, vil det medføre negative konsekvenser for miljøet?
  • Har opdrætssystemet og praksis  generelt negative konsekvenser for det lokale dyreliv?
 
Forvaltning
  • Er akvakultursektoren og opdrætssystemet underlagt strategisk planlægning og miljøkonsekvens-analyser?
  •  Er produktionen underlagt certificeringsordninger eller mærkning?
 
NB: Følgende elementer er ikke medregnet i vurderinger af de enkelte arter:
  • Sundhed: Kampagnen forholder sig ikke til de forskellige sundhedsaspekter i forbindelse med forbrug af fisk. For information om fisk og sundhed henviser vi til Sundhedsstyrelsen.
  • Klima: Der medregnes ikke CO2-udslip fra fiskefartøjer som et element i anbefalingen af de forskellige arter.