WWF Denmark - Metode

Metode

WWF har analyseret danskernes forbrug af fisk og skaldyr og har fundet frem til de mest populære fisk og skaldyr i Danmark lige nu. De er blevet tildelt farverne rød, gul og grøn ud fra en samlet bæredygtighedsvurdering, der bygger på, hvordan de enkelte arter og bestande har det samt, hvordan og hvor de er fanget.
WWF Verdensnaturfondens fiskeguide Hva’ for en fisk? er målrettet det danske marked og de danske forbrugere. De fisk, der sælges på det danske marked, kommer fra hele verden.

Der er mange meninger om, hvordan bæredygtigt fiskeri skal defineres. Definitionen af bæredygtigt fiskeri, der ligger til grund for denne guide, inddrager både den enkelte bestands biologi, fiskeriernes påvirkning af havmiljøet samt myndighedernes forvaltning af fiskeriet, herunder også socioøkonomiske forhold, miljømærkning og ulovligt fiskeri. 

WWF anerkender, at der formentlig er fiskere, politikere, virksomheder og andre miljøorganisationer, som vil gøre det anderledes. WWF opfordrer derfor til åbenhed og dialog blandt alle fiskeriets parter, og vi ser frem til at modtage og svare på kommentarer og kritik.

Hvor kommer vores fisk fra?Til at bestemme hvor fisk og skaldyr på det danske marked kommer fra, har WWF analyseret forbruget af fisk i Danmark. Vi har vores oplysninger fra officielle databaser og Danmarks Statistik. Vi har desuden en løbende kontakt med ledende danske og udenlandske virksomheder for at få supplerende oplysninger om salg af fisk og skaldyr i Danmark. Oplysninger om fangst af danske fisk og skaldyr, der sælges til eksport, er også med i analysen. 
 

Analyse af bestandene

WWF har analyseret hver art i fiskeguiden i forhold til de bestande og fiskerier, hvor arterne kommer fra. I de tilfælde, hvor salget af en bestemt art faktisk kan stamme komme fra flere bestande og fiskerier, er analysen fokuseret på de bestande og fiskerier, som udgør de fisk/skaldyr, som danskerne typisk møder i supermarkedets køledisk eller hos fiskehandleren.  
 
WWF har udviklet en fælles europæisk database med samtlige fiskeguidevurderinger som anvendes af WWF-kontorerne i Europa – en database som WWF Danmark også benytter. Når WWF gennemfører bæredygtighedsvurderinger af de enkelte arter, sker det ud fra en systematisk tilgang og med anvendelse af de seneste tilgængelige videnskabelige data fra førende fiskeri- og marinebiologiske forsknings- og rådgivningsinstitutioner - fx ICES og NAFO. I det omfang WWF har adgang til andre pålidelige datakilder vil de også kunne blive brugt i den endelig vurdering.
 

Den globale udvikling af vildtfanget og opdrættede arter

Vildtfangede fisk og skaldyr: Godt 30 % af verdens bestande er overfisket og/eller på grænsen til kollaps, mens 60 % af verdens bestande er fuldt udnyttet. Ca. 10 % af verdens samlede bestande er ikke fuldt udnyttet eller overfisket.

Opdrættede fisk: Halvdelen af alle de fisk, der bliver spist på globalt plan, kommer i dag fra opdrætsanlæg til havs eller på land. Og andelen af opdrættede fisk/skaldyr på markedet stiger fortsat. det foregår på ansvarlig vis kan opdræt af fisk og skaldyr være en særdeles bæredygtig måde at sikre mad til verdens voksende befolkning – særligt i områder hvor der på grund af fattigdom er begrænset adgang til alternative kilder af kød-protein.
     

I guiden er der lagt vægt på flg. kriterier:

Biologi

  • Er arten på IUCN eller CITES lister over truede dyrearter?
  • Arter der vurderes af ICES: Er bestanden over eller under forsigtighedsniveauet?
  • Arter der ikke vurderes af ICES: Er der nok information til at vurdere bestandens status?
  • Er arten særligt sårbar over for fiskeri?
  • Har arten en livscyklus, der gør den særligt sårbar over for fiskeri?
  • Fiskeriets økologiske effekter
  • Er den landede fangst blandet på en uønsket måde?
  • Medfører fiskeriet udsmid?
  • Er fiskerimetoden skadelig for opvækstområder på havbunden?
  • Medfører fiskeriet indirekte ændringer i økosystemet?

Forvaltning

  • Er fiskeriet forvaltet?
  • Har forvaltningen målsætninger for udvalgte problemstillinger som fx bestand, bifangst, ulovligt fiskeri, økosystem effekter, genopretningsplaner m.m.?
  • Benytter forvaltningen en langsigtet tilgang?
  • Er fiskeriet under tredjepartscertificering, mærkning eller lign.?
  • Bidrager fiskeriet til lokalsamfundet enten socialt eller økonomisk?
 / ©: WWF Danmark
© WWF Danmark

Fiskeguidens kriterier for fiskeopdræt

Produktionssystem og placering

  • Kræver produktionen et højt energiinput?
  • Fører produktionen til et overforbrug af ferskvand?
  • Kræver produktionen, at der foretages ændringer af hav- eller landmiljøet?
  • Har produktionen negative konsekvenser for sundheden af arter
Foder
  • Er den opdrættede art afhængig af foder?
  • Kræver den opdrættede art mere end 1 kg foder pr. kg. fisk produceret?
  • Indeholder foderet ingredienser, der er biprodukt af eller opdrættet eller fanget med henblik på at lave foder?
  • Er indholdet i foderet ubæredygtigt fanget eller produceret?
  • Indeholder foderet stoffer, der har indvirkning på normal adfærd eller helbred hos arten? 
Økologiske effekter
  • Er der miljøskadelige udledninger fra produktionen?
  • Er produktionen afhængig af vildtfangede fisk, der er overfiskede iflg. metoden til at vurdere vildtfangede bestande?
  • Er der potentielle problemer med overførsel af sygdomme til vilde bestande eller miljøet?
  • Er der risiko for at fiskene undslipper fra produktionen. Hvis ja, vil det medføre negative konsekvenser for miljøet?
  • Har produktionen generelt negative konsekvenser for det lokale dyreliv?
Forvaltning

  • Er produktionen underlagt strategisk planlægning og miljøkonsekvens-analyser?
  •  Følger produktionen i overensstemmelse med gældende forvaltningspraksis og produktionsstandarder?
  •  Er produktionen underlagt certificeringsordninger eller mærkning, der sikrer sporbarhed?
  •  Bidrager produktionen generelt til lokalsamfundet enten socialt eller økonomisk, eller er produktionen i konflikt med lokalsamfundet?
 
NB: Følgende elementer er ikke medregnet i vurderinger af de enkelte arter:
  • Sundhed: Kampagnen forholder sig ikke til de forskellige sundhedsaspekter i forbindelse med forbrug af fisk. For information om fisk og sundhed henviser vi til Sundhedsstyrelsen.
  • Klima: Der medregnes ikke CO2-udslip fra fiskefartøjer som et element i anbefalingen af de forskellige arter.