| WWF Denmark


 
	© © Brent Stirton / Getty Images / WWF-UK

Afrikansk næsehorn

  • Latinsk navn

    Diceros bicornis (sort næsehorn), Ceratotherium simum (hvidt næsehorn)

  • Levesteder

    Sort: Savanne, ørken, skov. Hvidt: Savanne. Sort: 9 lande Hvidt: 10 lande (Fra Kenya i Nord til Sydafrika i Syd).

  • Bestand

    Sort: Ca. 4.880 individer. Hvidt: Ca. 20.000 individer.

  • Længde

    Sort: 1,5 meter lang. Hvidt: 1,8 meter lang.

  • Vægt

    Sort: Op til 1,4 ton. Hvidt: Op til 3,6 ton.

  • Status

    Sort: kritisk truet. Hvidt: nær-truet.

For bare 150 år siden vrimlede det med sorte og hvide næsehorn på Afrikas savanner – formodentlig var der over en million dyr. I takt med landbrug og byer udviklede sig faldt antallet af næsehorn dog drastisk i det 20. århundrede. Krybskytteri eskalerede i 1970’erne og 80’erne, og næsehornene var i fare for helt at uddø.
Succesfulde indsatser fra blandt andre WWF har sikret, at flere bestande af næsehorn nu er stabile eller stigende. Men en ny øget efterspørgsel på horn truer igen næsehornene.

    

Om afrikanske næsehorn

Der findes to næsehornsarter i Afrika; det sorte og det hvide næsehorn.
Det sorte er det mindste, men man kan bedst kende forskel på dem ved
at kigge på deres mund. Det sorte næsehorn har en spids overlæbe,
hvorimod det hvide næsehorn har en bred, næsten firkantet mund.

Forskellen på deres munde skyldes deres foretrukne kost; det sorte
næsehorn bruger sin spidse overlæbe til at plukke blade, bær og kviste
fra træer og buske. Det hvide næsehorn spiser derimod især græs, som
den æder ved at gå rundt med hovedet sænket tæt ved jorden.

Næsehorns næsten 2 cm tykke hud beskytter den mod Afrikas tornede
vegetation. Men de er følsomme mod solskoldning og varme, så de
køler sig ofte ned ved at dække deres store kroppe med mudder.

Sort næsehorn lever ofte alene, selvom mor og datter kan blive
sammen i længere tid. Hvide næsehorn er derimod sociale; grupper på
op til 10-15 hunner med kalve er ikke unormalt. Hannen forsvarer sit
territorium på op til 3 km2, og hunner i brunst får ikke lov til at forlade
hans område. For begge arter gælder det, at hunnen får sin første kalv
ved syvårsalderen og føder en unge cirka hvert tredje år. Hannen er
parringsmoden som 10-12 årig.
  

Udbredelse og levesteder

Det sorte næsehorn var det mest talrige af de to arter gennem det 20. århundrede med næsten en million individer i begyndelsen af århundredet. Tallet faldt til 100.000 frem til 1960’erne især pga. tab af levesteder, og op til 1995 forårsagede krybskytteri et decideret kollaps, så antallet faldt til under 2.500 sorte næsehorn. Et fald på 98 %! Siden da er antallet steget igen til 4.880 individer i 2012. Der findes tre nulevende underarter af sort næsehorn: Sydvestligt (der primært lever i Namibia), østligt (som primært lever i Kenya) og syd-centralt sort næsehorn (primært i Sydafrika). Vestligt sort næsehorn blev erklæret uddød i 2011.

Der findes to underarter af hvidt næsehorn; det sydlige og det nordlige.
Det nordlige hvide næsehorn er udryddet i naturen, og der findes nu kun tre individer i fangenskab i Kenya. Det sydlige hvide næsehorn var næsten udryddet i slutningen af det 19. århundrede med kun 20-50 individer tilbage. I dag findes der over 20.000 individer, flest i Sydafrika.

Da næsehornene er spredt ud over store dele af Afrika syd for Sahara, er det naturligt, at nogle bestande er i tilbagegang, mens andre er stigende. På trods af de seneste års stigende krybskytteri mod begge arter er det samlede antal af afrikanske næsehorn sandsynligvis i fremgang.
   
 
	© Martin Harvey / WWF
afrikansk næsehorn
© Martin Harvey / WWF
 
	© WWF-Canon / John E. NEWBY
© WWF-Canon / John E. NEWBY
 rel=
© WWF

Trusler mod afrikanske næsehorn

Ligesom med mange andre store pattedyr er tab af levesteder historisk set den største trussel mod de afrikanske næsehorn. Øget landbrug, flere veje og udvikling af byer har krævet store områder af næsehornenes oprindelige levesteder. Næsehornene bliver tvunget sammen på mindre arealer og skal ofte konkurrere med kvæg, geder og andre husdyr om føden.

I dag er illegal handel med næsehornets horn en af hovedtruslerne mod det store dyr. Hornet bliver især brugt til udsmykning (f.eks. som skæfte på daggerter i Mellemøsten) og i traditionel asiatisk medicin, hvor man tror, at pulveret har en helbredende effekt. Vietnam står for den største import af og illegale handel med næsehornshorn, men også Thailand, Kina og Hong Kong importerer de ulovlige horn.

Krybskytteriet på næsehorn og andre store afrikanske dyr er de seneste år blevet mere organiseret, og banderne har taget automatvåben i brug. Dels for at nedlægge de store dyr og dels for at beskytte sig mod vagter og patruljer. Prisen på næsehornshorn kan løbe op i svimlende 500.000 kroner pr. kg. Dette, kombineret med fattigdom og mangel på alternative indtægtskilder, kan desværre friste mange sjæle.

I de seneste par år er der sket en stigning i efterspørgslen på horn fra næsehorn, og det har medført stigende krybskytteri på både sorte og hvide næsehorn. I Sydafrika er antallet af dræbte næsehorn steget fra blot 13 i 2007 til over 1000 i 2014 og 2015. Hvis der ikke bliver sat ind mod krybskytteriet, vil Sydafrikas samlede antal næsehorn hurtigt falde.
 

Det gør WWF


WWF hjælper med at takle de største trusler mod de afrikanske næsehorn. Det gør vi ved at udvide og styrke naturreservater, bevare næsehornets levesteder og hjælpe med at kortlægge og bekæmpe den illegale handel med næsehornshorn.

Sammen med TRAFFIC startede WWF ’Wildlife Crime Initiative’ (WCI) i 2014. Gennem WCI bliver der arbejdet hårdt på at bekæmpe det kritisk høje krybskytteri mod næsehorn og andre store afrikanske dyr. Målet er, at krybskytteri, handel og efterspørgsel på næsehornshorn, skal være halveret inden 2024.

WWF er med til at købe nyt land og udvide beskyttede naturområder, hvor der lever næsehorn. Mindre og isolerede levesteder bliver forbundet med hinanden, så dyrene kan bevæge sig mere naturligt, søge nye og bedre fødeområder og parre sig med hinanden. WWF arbejder desuden med at flytte næsehorn til nye områder for at skabe nye beskyttede bestande.

Der bliver også gjort en konstant indsats for at øge sikkerheden i de beskyttede næsehornsområder, ved at uddanne og lønne vagter, såkaldte park rangers. WWF investerer i de nyeste teknologier, så der kan foretages en effektiv overvågning. Eksempelvis donerer WWF droner og infrarøde kameraer til brug i kampen mod krybskytteri. Desuden er der blevet placeret radiosendere på næsehorn i Kenya, der også kan være med til at overvåge næsehornsbestande.

Ved at bevare næsehorn og andre vilde dyr hjælper WWF lokalområderne hvor der lever næsehorn. Det sker ved at skabe øget indtægtsmuligheder gennem turisme, så risikoen for krybskytteri pga. fattigdom mindskes. WWF hjælper også mennesker i landsbyer, der lever side om side med de beskyttede områder, med at bruge naturen mere bæredygtigt. På den måde sikres næsehornenes levesteder bedre.

 
	© Martin Harvey
© Martin Harvey
 
	© Martin Harvey / WWF
© Martin Harvey / WWF
 
	© WWF