| WWF Denmark


 
	© © Christy Williams / WWF

Asiatisk elefant

  • Latinsk navn

    Elephas maximus

  • Leveområder

    Skov og græsområder

  • Bestand

    41.000 til 52.000 individer

  • Længde

    6,4 meter

  • Højde

    3 meter

  • Vægt

    3-5 ton

  • Status

    Moderat truet

Den asiatiske elefant er en af de sidste store planteædere, der er tilbage i Asien. I mange århundreder har den spillet en kæmpe rolle i Østens kulturer og religioner og en endnu større rolle i landskabernes økosystemer og skove. Men dens levesteder skrumper, og den asiatiske elefant er nu truet. WWF hjælper til at forhindre og løse de mange konflikter, der opstår i forbindelse med menneskets indtrængen på den asiatiske elefants levesteder.

Om den asiatiske elefant

Den asiatiske elefant er mindre end den afrikanske elefant og har betydeligt mindre ører, som de altid blafrer med for at sænke deres kropstemperatur. Deres hud varierer fra mørkegrå til brun, og de har lyserøde pletter på panden, ørerne, brystet og snablen.

Hos de asiatiske elefanter er det kun hannerne, der har stødtænder, mens hunnerne normalt ikke har. Nogle af hannerne har endda kun små eller slet ingen stødtænder, hvilket sandsynligvis er en konsekvens af mange årtiers elfenbensjagt.

Elefanterne bruger deres stødtænder til at grave efter vand, rødder og til at rive bark af træerne. De spiser primært græs og blade men også frugter, bark og kviste. Deres enorme krop kræver, at de spiser op mod 150 kg mad om dagen, hvilket også er grunden til, at de ikke sover særlig meget. Faktisk bruger de 75 % af deres vågne tid på at spise eller lede efter mad.

Hunelefanten er drægtig i 22 måneder og føder en elefantkalv hver andet til fjerde år. Kalven vejer næsten 100 kg. ved fødslen. Ungerne bliver kønsmodne, når de er 9 år gamle, og er færdige med at vokse, når de er omkring 17 år. Hunkalvene forbliver i flokken, mens hannerne bliver jaget væk, når de er blevet voksne.
   

Udbredelse og levesteder

Der skelnes mellem tre underarter af asiatisk elefant; indisk elefant, sumatra-elefant og Sri Lanka-elefant. Nogle anser også pygmæelefanterne på Borneo som deres egen underart.

Den asiatiske elefant er generalist. Det vil sige, at den lever i mange forskellige naturtyper og kan spise mange forskellige ting. Den lever både i græs og kratområder, tropiske og subtropiske skove og af og til på landbrugsjord. De kan leve i højder fra havniveau og op til 3.000 meter i Himalaya i Indien.

Elefanten er meget vigtig for biodiversiteten, da den skaber levesteder for mange andre dyr. Fx ved at vælte træer, afgræsse store områder og grave huller, der bliver til vandhuller.
 
	© Gerald S. Cubitt / WWF
Asian elephants. Elephas maximus. In rain forest. Malay Peninsula. Malaysia.
© Gerald S. Cubitt / WWF
 
	© Nick Garbutt / naturepl.com
© Nick Garbutt / naturepl.com
Elefant Dyr Nepal  
	© naturepl.com/Andrew Parkinson / WWF
Indian elephant (Elaphus maximus) with mahout in Rapti river, Chitwan NP, Nepal
© naturepl.com/Andrew Parkinson / WWF
 rel=
© © IUCN

Trusler mod den asiatiske elefant

De største trusler mod den asiatiske elefant er mangel på større sammenhængende levesteder. Elefanterne bevæger sig over meget store afstande og spiser enorme mængder mad, derfor er svært for dem at sameksistere med mennesker, der omdanner skovene til landbrug.

Dette betyder desværre også, at der ofte kommer konflikter, når elefanterne bevæger sig ind på landbrugsområder og spiser af afgrøderne. Hundredvis af både mennesker og elefanter bliver slået ihjel hvert år som konsekvens af dette.

Krybskytteri er en anden stor trussel mod de asiatiske elefanter. Både stødtænder og andre kropsdele bliver solgt som souvenirs, udsmykning, medicin, kød og læder på det illegale marked. I traditionel kinesisk medicin opfattes pulveret fra elfenben som helbredende. Man tror fx. på, at det virker febernedsættende eller kan bruges som elskovsmiddel.

Kombinationen af mangel på levesteder, konflikter med mennesker og krybskytteri har bevirket, at den asiatiske elefantbestand i naturen er faldet drastisk. I starten af det 20. århundrede var der 100.000 individer, og nu er der kun mellem 41.000 og 52.000 asiatiske elefanter.
 

Det gør WWF

Gennem Asian Rhinos and Elephants Action Strategy (AREAS) hjælper WWF til at bevare de tilbageværende elefantbestande og deres levesteder i naturen. Bl.a. er WWF med til at skabe forbindelser mellem små opdelte levesteder, hvor de asiatiske elefanter lever.

På den måde får elefanterne et større område, de kan færdes på og søge føde i, og der undgås en del konflikter, der ellers opstår, når elefanterne bevæger sig ind på landbrugsjord.

WWF bekæmper krybskytteri ved at arbejde tæt sammen med regeringer og myndigheder i de lande, hvor der lever asiatisk elefant. WWF arbejder bl.a. for at forbedre håndhævning af lovene omkring ulovlig handel af elfenben og for at mindske efterspørgslen på elfenben.

Gennem forbedringer af levevilkårene og økonomien hos lokalbefolkninger, der lever i samme lande som elefanter, hjælper WWF til at få mennesker og elefanter til at sameksistere. Lokalbefolkninger bliver involveret i bevaringsarbejdet og kan tjene penge på det. På den måde kan de lokale tydeligt se fordelene ved at bevare elefanterne og deres levesteder, så de hellere vil holde elefanterne i live end at gøre skade på dem.
 
	© Andy Rouse / naturepl.com
asiatisk elefant
© Andy Rouse / naturepl.com
 
	© JAMES MORGAN / WWF-CANON
ranger in thailand
© JAMES MORGAN / WWF-CANON
 
	© © Martin Harvey / WWF