| WWF Denmark


Gorilla Dyr Østafrika 
	© naturepl.com /Andy Rouse / WWF

Gorilla

  • Latinsk navn

    Gorilla gorilla (vestlig gorilla), Gorilla beringei (østlig gorilla)

  • Leveområder

    Tropisk regnskov. Vestlig: Cameroun, Central Afrikanske Republik, Ekvitorial Guinea, Gabon, Angola, Nigeria Østlig: DR Congo, Rwanda, Uganda.

  • Bestand

    Vestlig: ca. 100.000 individer. Østlig: under 4.880 individer.

  • Højde

    Vestlig: ca. 155 cm høj. Østlig: op til 170 cm høj

  • Vægt

    Vestlig: op til 157 kg. Østlig: op til 205 kg.

  • Status

    Kritisk truet

Gorillaer er blandt de mest ikoniske dyr, ikke kun på grund af deres størrelse og styrke, men også på grund af deres kærlige og menneskelignende adfærd. Gorillaen har været en af WWF’s fokusarter i mere end 40 år. Men alle fire underarter af gorilla er kritisk truede, og det er en svær og kompleks opgave at sikre gorillaernes overlevelse. Det kræver handling helt oppe fra regeringsniveau og til forbrugere rundt omkring i verden.

  

Om gorilla

Der findes fire underarter af gorilla: Den vestlige lavlandsgorilla og cross river gorilla hører ind under arten vestlig gorilla, mens bjerggorilla og østlig lavlandsgorilla (grauer’s gorilla) hører ind under arten østlig gorilla. Alle er kritisk truede.
 
Gorillaer er de største menneskeaber på jorden. De lever i familieflokke, typisk på 5-10 individer. Flokken bliver ledt af den dominerende han. Hannen bliver kønsmoden, når den er ca. 15 år og bliver herefter kaldt sølvryg. Hunnen får sin første unge, når den er ca. otte år og føder en unge hvert femte år. Gorillaer er generelt ikke territoriale, og flokkenes levesteder på op til 40 km2 kan sagtens overlappe.
 
Om natten sover gorillaer i reder. De yngre foretrækker at bygge dem oppe i træerne, mens de ældste sover på jorden. En voksen hangorilla kan spise op til 18 kg føde om dagen. Alle gorillaer lever af rødder, frugt, græs, frø, blade og kviste. De kan også finde på at spise termitter, larver, snegle og biller. Vestlig lavlandsgorilla lever mest af frugt, mens bjerggorillaen primært spiser blade. De behøver ikke aktivt at drikke vand, da de får væske nok gennem den vegetation, de spiser, og fra duggen på planterne om morgenen.
 

Udbredelse og levesteder

Den vestlige lavlandsgorilla, der har en samlet bestand på måske 100.000 individer, lever i Congo-bassinet i de centralafrikanske regnskove. Den findes særligt i de lavtliggende skove i en højde fra havniveau og op til 1.600 meter over havets overflade.

Cross-river gorilla lever udelukkende i et lille område mellem Cameroun og Nigeria. Den findes i bambus- og regnskove i 1.500 til 3.000 meter over havets overflade. Man kender ikke meget til denne underart, og der findes kun få billeder af den. Man formoder, at der kun findes omkring 250-300 individer af Cross-river gorilla, og den er derfor verdens mest sjældne menneskeabe.

Den østlige lavlandsgorilla er den største af alle gorillaer. Den lever i de lavtliggende skove omkring Albertine Rift i DR Congo. Indtil midt 1990’erne formodede man, at der fandtes 17.000 individer. I dag er tallet under 4.000.

Bjerggorillaen findes i skove omkring 2.500 til 4.000 meter over havets overflade. Der findes to bestande, der samlet tæller 880 individer; Virunga-bestandene i Den DR Congo, Rwanda og Uganda, og Bwindi-bestanden i Uganda.
  
 
	© Martin Harvey / WWF
© Martin Harvey / WWF
 
	© Carlos Drews/WWF
Antallet af lavlands-gorillaer i det østlige Congo styrtdykket med 77 procent over de sidste godt tyve år.
© Carlos Drews/WWF
 
	© Andy Rouse
gorilla
© Andy Rouse
 rel=
© WWF

Trusler mod gorilla

Menneskelige aktiviteter i de centralafrikanske skove udgør de største trusler mod gorillaerne. Omfattende skovrydning for at skaffe tømmer, landbrug og veje stresser gorillaerne og reducerer deres levesteder. Det gør det også vanskeligere for dem at finde føde og skaber nemmere adgang for krybskytter.

Krybskytteri er især en trussel mod den østlige lavlandsgorilla. Gorillaens kød – også kaldet bushmeat – bliver handlet i stor stil på det sorte marked i Vest- og Centralafrika og anses som en stor delikatesse blandt mange byboere.

Gorillaernes lave fødselsrate betyder, at selv et lavt niveau af krybskytteri kan medvirke til et markant fald i bestandene.

Det er dog ikke kun efterspørgslen på bushmeat, der driver krybskytteriet. Gorillaer er også efterspurgt som kæledyr, og deres kropsdele bliver anvendt som trofæer og i traditionel medicin.

Sygdomme som ebola er kendt for at ramme menneskeaber særlig hårdt. I 2002 og 2003 udryddede ebola f.eks. 95 % af gorillaerne i Odzala National Park i Congo.
 

Det gør WWF

WWF arbejder intensivt for at stoppe tilbagegangen i antallet af gorillaer gennem WWFprogrammet African Great Apes. De mange aktiviteter sker i tæt samarbejde med en række institutioner og regeringer både globalt, nationalt og lokalt.

WWF's arbejde med at beskytte vestlig lavlandsgorilla dækker et 36.000 km² stort område i Congo og Cameroun. Indsatsen inkluderer forbedringer af de eksisterende beskyttede områder, støtte af et gorilla overvågningsprogram, udvikling af ebola-vacciner og fremme af bæredygtig brug af skoven.

Arbejdet med cross-river gorillaen udmønter sig i et tæt samarbejde mellem WWF, Wildlife Conservation Society og regeringerne i Cameroun og Nigeria. Samarbejdet har bl.a. medført etableringen af et nyt naturreservat, og vi fokuserer nu på at etablere korridorer mellem eksisterende reservater.

For den østlige lavlandsgorilla arbejder WWF hovedsageligt på at bekæmpe krybskytteriet ved at donere nyt udstyr til patruljer og til at holde øje med tilstanden af familieflokke i Kahuzi-Biega National Park.

I gennem mere end 40 år har WWF arbejdet for at beskytte bjerggorillaen. Vi har været med til at stifte International Gorilla Conservation Program (IGCP), som arbejder i felten med både Virunga- og Bwindi-bestandene. Gennem IGCP underviser vi om bæredygtig brug af skoven og om bevarelse af bjerggorillaerne. Vi arbejder også med flere skovrejsningsprojekter og betaler for udstyr og løn til vagter, der bekæmper krybskytter. Bestandene har heldigvis været i god fremgang i de senere år.
 
	© Martin Harvey / WWF
© Martin Harvey / WWF
 
	© Martin Harvey / WWF
© Martin Harvey / WWF
 
	© WWF Verdensnaturfonden