Tiger | WWF Denmark


Tiger Dyr 
	© National Geographic Stock/ Michael Nichols / WWF

Tiger

  • Latinsk navn

    Panthera tigris

  • Leveområder

    Skov-, græs- og sumpområder. Indien, Nepal, Butan, Laos, Myanmar, Bangladesh, Kina, Cambodja, Vietnam, Thailand, Malaysia, Rusland, Indonesien

  • Bestand

    ca. 3.890 (2016)

  • Længde

    2,2 - 3,3 meter

  • Vægt

    80 - 300 kg

  • Status

    Moderat truet

Tigeren er en af de mest truede arter af de store vilde kattedyr. For 100 år siden var der over 100.000 tigere i naturen. I dag er der under 4.000 tilbage. Tre ud af ni kendte underarter er uddøde og en fjerde – den Sydkinesiske tiger – er ikke set i naturen siden 1970. Men der er håb for tigeren, for WWF har søsat en mission, der skal fordoble antallet af vilde tigere inden 2022. For første gang er alle tigrenes hjemlande gået sammen om at vende tigerens tilbagegang.

 

Om tigeren

Tigeren er den største af alle kattedyr og er kamufleret så godt af dens striber, at den er svær at få øje på i græsset og mellem træerne. De jager alene og nedlægger deres byttedyr som fx. hjort og vildsvin i baghold. En tiger kan spise op til 40 kg kød ad gangen men til gengæld går der også over en uge mellem dens måltider.

Den største tiger er amurtigeren, også kaldet den sibiriske tiger, som kan veje over 300 kg. Den mindste tiger er sumatratigeren, hvor hunnen vejer op til 90 kg. Fælles for alle tiger underarterne er, at hannen altid vejer mere end hunnen. 

Huntigere føder to eller tre unger hvert andet år. Hvis alle ungerne dør, føder hun ofte et kuld til indenfor fem måneder.

Ungerne bliver selvstændige i løbet af andet år og er kønsmodne, når de er mellem tre og fem år gamle. Det er dog langt fra alle tigerunger, der når så langt - hver anden tigerunge bliver ikke mere end to år gammel. I naturen bliver tigere op til 26 år gamle.
   

Udbredelse og levesteder

​Den bengalske tiger, der er den mest talrige underart af tigere med ca. 2.500 individer, lever i tropiske og subtropiske skove, græsområder og mangroveskove i Indien, Nepal og Bangladesh.
 
Den sjældne indokinesiske tiger lever i tropiske og subtropiske skove i Thailand, Myanmar, Laos og Vietnam. Den sydkinesiske tiger frygtes at være uddød i naturen og findes formegentlig kun i fangenskab. Dens oprindelige levested er våde skove i det sydøstlige Kina.

Der findes knap 500 amurtigere i tempereret skov i det kolde Rusland og ved grænsen til Kina.

Den malaysiske tiger findes udelukkende i tropiske skove på den malaysiske halvø, mens sumatratigeren lever i tropiske skove og sumpområder på øen Sumatra i Indonesien.
Sibirisk Tiger Dyr   
	© naturepl.com /Edwin Giesbers / WWF
Two Siberian tigers (Panthera tigris altaica)
© naturepl.com /Edwin Giesbers / WWF
Tiger Dyr Mekong  
	© Choong Joon LAI / WWF
Indochinese tiger (Panthera tigris corbetti) is only found in the Greater Mekong region of Southeast Asia, including Cambodia, Myanmar, Laos, Thailand, and Vietnam.
© Choong Joon LAI / WWF
 
	© Anton Vorauer / WWF
Primary forest in Mae Wong National Park, Dawna-Tenasserim Landscape, Western Forest Complex, tiger region, Thailand, December 2012.
© Anton Vorauer / WWF
 rel=
© IUCN

Trusler mod tigeren

Ifølge en stor undersøgelse fra 2007 har tigerne på 100 år mistet hele 93 % af deres oprindelige levesteder, primært som følge af menneskelige aktiviteter.

Hovedsageligt er skovrydning til fordel for landbrug, plantager og udviklingsmæssige aktiviteter som udbygning af vejnet de største syndere. Det er et stort problem for tigere, som skal bruge et areal på mellem 20 og 100 kvadratkilometer til deres territorier. Samtidig bliver tigernes byttedyr også ramt af at levestederne forsvinder, så det bliver sværere for tigerne at finde føde.

En anden stor trussel for tigere er krybskytteri. Hver enkelt del fra tigeren – fra knurhår til hale – bliver handlet på det illegale marked. Delene bliver bl.a. brugt i traditionel medicin og er et statussymbol i nogle asiatiske kulturer. I Indokina og Kina er krybskytteriet særligt omfattende. 

Kombinationen af nedgang i antallet af byttedyr kombineret med større menneskelig aktivitet i skovene samt krybskytteri har bevirket at tusindvis af hektar skov nu er totalt rømmede for tigre.
   

Det gør WWF

​WWF har med  den globale plan Tx2 et mål om at fordoble antallet af tigere inden 2022. Planen udføres sammen med myndighederne i tigernes lande og skal kortlægge udbredelsen af tigere og skræddersy lokale løsninger til hvordan vi kan bevare tigerne.

For den bengalske tiger går det allerede fremad, da Indiens tigerbestand er steget med 50 % siden 2004. Det skyldes bedre forvaltning og bedre beskyttelse af det truede dyr i tigerreservater og andre beskyttede områder i Indien. 

WWF Danmark arbejder bl.a. i Dawana Tenasserim-landskabet på grænsen mellem Thailand og Myanmar. Dette landskab er enormt rigt på biodiversitet og et perfekt levested for den indokinesiske tiger. Området trues lige nu af øget plantagedrift, skovhugst og planerne om at bygge en stor vej på tværs af landskabet, der kan få store konsekvenser for tigerne. WWF arbejder for at påvirke processen og få myndigheder og entreprenører til at lave vejen, så den skader naturen, dyrelivet og ikke mindst tigerne mindst muligt.

WWF’s arbejde for at beskytte og forbinde tigrenes levesteder er baseret på grundige videnskabelige analyser. Disse består konkret i overvågning af tigrene og deres byttedyr med kamerafælder og grundige analyser af skovdække og landskaber - blandt andet ved hjælp af satellitbilleder.

Endvidere anvender WWF nyudviklet teknologi, som analyserer og modellerer den bedste planlægning af landskabet ud fra forskellige værdier som biodiversitet, kulstoflagring, ferskvandsbeskyttelse og lokale indtægtsmuligheder i forhold til f.eks. etablering af nye veje eller plantager.
Tiger Indien Dyr 
	© Martin Harvey / WWF
Indian tiger (Panthera tigris tigris) two month old cub.
© Martin Harvey / WWF
 
	© WWF-Indonesia/Tiger Survey Team
Installing camera trap in Tesso Nilo national park, Riau Province, Indonesia.
© WWF-Indonesia/Tiger Survey Team
 
	© David Lawson/WWF-UK
© David Lawson/WWF-UK
 
	© WWF