WWF om energiforlig: Svendeprøve bestået | WWF Denmark

WWF om energiforlig: Svendeprøve bestået



Nyhed lagt på den 22 marts 2012   |  
Energi Klima
Thermal image of an incandescent 60-watt bulb.
© National Geographic Stock/ Tyrone Turner / WWF
”Energiforliget cementerer, at Danmark pt. er det land, der har den mest ambitiøse klimapolitik i Europa - nu ikke blot med en række flotte mål, men også med en klar plan for de initiativer, der skal bringe os derhen”, siger John Nordbo, leder af miljøfaglig afdeling, WWF Verdensnaturfonden. ”Signalet om, at Danmark mener den grønne omstilling alvorligt har utrolig stor betydning på et tidspunkt, hvor resten af Europa og verden hænger i håndbremsen.”

John Nordbo fortsætter:

”Forliget rummer mange gode elementer, med en betydelig styrkelse af både udbygningen med vedvarende energi og energispareindsatsen. Det er soleklart, at vi som samfund vil høste store fordele af at skrue kraftigt op for bl.a. energispareindsatsen – der er penge at tjene for forbrugere og virksomheder ved at udnytte energien langt mere effektivt, samtidig med at vi gør miljøet en helt nødvendig tjeneste.”

”Der er ingen tvivl om, at forliget må betragtes som lidt af et svendestykke for den nye minister. Vi glæder os over, at det er lykkedes at skabe bred opbakning og samtidig fastholde et højt ambitionsniveau, men vil naturligvis også nu se nærmere på det, der er skrevet med småt. Den grønne omstilling af energisektoren er næppe tegnet færdig med aftalen i dag, men der er i hvert fald sat nogle meget vigtige, fremadrettede pennestrøg.”

For yderligere kommentarer: John Nordbo, mobil 2134 2292
Energi Klima
Thermal image of an incandescent 60-watt bulb.
© National Geographic Stock/ Tyrone Turner / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus