Fra Skov i Tanzania til dansk design | WWF Denmark

Fra Skov i Tanzania til dansk design



Nyhed lagt på den 01 november 2011   |  
Lokale børn på Mpingo stammer fra Kilwa området
© WWF
Dybt inde i Tanzanias første FSC-certificerede kystskove knokler et hold mænd med at fælde to fuldvoksne træer af arten blood wood. Træets rejse går hele vejen til Danmark, hvor unge designerspirer har lavet innovative modeller af bæredygtigt træ til FSC Design Award, november 2011. 

Af Karoline Rahbek, kommunikationskonsulent i WWF Verdensnaturfonden

”Mti!” Ordet betyder træ og runger advarende fra Abdallah Seleman og Rafii Hashim, der det sidste kvarter koncentreret har hevet og skubbet i hver sin ende af en rusten langsav. Endelig bryder saven igennem den hårde træstamme, der larmende vælter bagover uden hverken at ramme andre træer eller den gruppe mennesker, der afventende har samlet sig om begivenheden. Duften af nyfældet træ rammer næseborene, mens små røde dråber pibler frem langs stammens runde årer. Det blodlignende harpiks forklarer, hvorfor det gyldne træ, der egner sig særligt godt til møbler, har tilnavnet blood wood.

Harpiksen når knapt nok at størkne i den bagende middagssol, før endnu en mand står bøjet over stammen. Han mærker den med hvide numre og bogstaver. Fra nu af kan træet spores tilbage i alle led, fra FSC-skoven i det sydlige Tanzania, til det FSC-certificerede savværk 800 km mod nord, og helt frem til det ender som produkt i den vestlige verden.

Illegalt træ for millioner

96 procent af alt træ, der bliver fældet i Tanzania er illegalt, viser en undersøgelse, som WWF står bag. Den omfattende ulovlige skovhugst lægger et massivt pres på landets skove og betyder samtidig, at staten går glip af glip af millioner af dollars hvert år i form af skatter, som aldrig bliver betalt. I 2005 løb tabet op på 58 millioner dollars, eller hvad der svarer til 10.000 nye folkeskoler.

Den illegale skovhugst går ikke kun ud over landets økonomi. Også de mennesker, der lever i og af skovene bliver berørt. En af den er Abdallah Seleman på 28 år, der har boet i landsbyen Kisangi, der ligger i Kilwa i det sydlige Tanzania, det meste af sit liv.

”Før kom folk udefra og fældede træ illegalt i skoven, uden at vi i fik noget ud af det. De kom fra andre landsbyer og nogle hele vejen fra Dar Es Salaam. Vi fandt ofte stammer og efterladte træstubbe fra træer og kadavere af elefanter, som de også havde dræbt,” fortæller den unge skovhugger om forholdene i skoven, før den blev FSC-certificeret.

Hensyn til skov og mennesker

For at vende den udvikling har WWF Verdensnaturfonden siden 2008 sammen med den lokale organisation Mpingo Concervation Development Initiative arbejdet på at få FSC-certificeret de særligt udsatte kystskove i den sydlige del af landet. I 2009 lykkedes det, og kontinentets første FSC-certificerede landsbyskove blev en realitet. Et af hovedprincipperne bag FSC er at sikre, at træet både er lovligt og fældet under hensyn til både skov og mennesker.

For Abdallah Seleman betyder landsbyens FSC-certificerede skov forbedrede levevilkår for ham, hans kone og fire små børn.

”Nu ved vi, hvem der fælder hvad, og i dag kommer skoven os selv til gode. Vi tjener flere penge, som vi vil bruge til at bygge en skole i landsbyen,” fortæller skovhuggeren under en kort pause, inden han igen svinger saven over skulderen.

I dag er seks landsbyer med i projektet, der alle har fået undervisning i bæredygtigt skovbrug, sikkerhedsudstyr, bedre markedsføring og en bedre pris for træet. De nye landsbyer har fået landets certificerede areal af landsbyskove til at stige fra 2.420 til 17.151 ha.

Bæredygtigt træ til det globale marked

800 km mod nord ligger i havnebyen Tanga, ligger Tanzanias eneste FSC-certificerede savværk, Sandali Woods Industries. Til lyden af roterende savmøller indrømmer ejeren Azim Fazal, at det ikke har været nemt at indføre FSC i et land, hvor korruption er en stor del af hverdagen.

”Både den besværlige transport gennem kontrolposter og det ulovlige træs lave priser kan give grå hår på hovedet, når man arbejder ud fra principper om miljø og social ansvarlighed. Men det stopper os ikke,” forklarer den indiske ildsjæl, der har vundet adskillige CSR-priser for sin indsats for at minimere spild af træ i produktionen og for at få flere kvinder i arbejde på savværket.

”Det er en filosofi, men det handler også om at sælge træet til købere på det globale marked, som i stigende grad efterspørger bæredygtigt produkter. Vi er i forhandlinger om at sælge FSC-mærket træ fra skovene i syd til alt fra havemøbler og skærebrætter til smykker, musikinstrumenter og eksklusive ituier til iPhone og iPads,” siger Azim Fazal, mens han viser en bunke resttræ, der snart skal laves til træperler til danske smykkebutikker.

Hvis de positive fremskridt i skovene skal fortsætte, der det afgørende, at træet når ud til et større marked, forklarer Maj Manczak, der arbejder med bæredygtig tømmerhandel i Østafrika fra WWF’s danske kontor i København. Hun rejser jævnligt til Tanzania for at følge op på arbejdet i skovene.

”De landsbyer, som allerede har fået FSC-certificeret deres skove, får i dag mange gange mere for deres træ. Det motiverer dem til at tænke langsigtet og fælde skovene på en måde, der betyder, at de også kan leve af dem i fremtiden. Men hvis solstrålehistorien ikke skal stoppe her, kræver det, at det internationale marked efterspørger bæredygtigt træ frem for det ulovlige og dermed billigere træ.”

Spot på Tanzanias træ

Derfor er designstuderende over hele landet netop nu i gang med at lave innovative modeller af bæredygtigt træ til den årlige FSC Design Award, der i år sætter fokus på FSC-træet fra Tanzania. De unge designerspirer dyster om en tur til skovene i Tanzania, hvor vinderen skal lave en prototype af sin model på savværket i Tanga. Maj Manczak håber, at konkurrencen vil udbrede kendskabet til de på en gang unikke og bæredygtige træarter, som vokser i det afrikanske land:

”Vi arbejder hele tiden på at skaffe flere købere af træet i Danmark og andre vigtige markeder. Der skal fokus på mindre kendte træsorter, så landsbyerne får endnu bedre indtjeningsmuligheder. Det letter samtidig presset på de eftertragtede træarter i skovene, blandt andet sort afrikansk ibenholt. Her vokser nemlig også mange andre smukke træarter, som panga panga, pau rosa og afzelia, der er velegnede til alt fra møbler til knivskafter og smykker,” slutter hun.

FAKTA: FSC Design Award

Bæredygtighed behøver hverken være fodformet eller kedeligt. For sjette år i træk stiller FSC Danmark, WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove designstuderende på landets arkitekt- og designskoler udfordringen: Foren innovation, æstetik og funktionalitet i et bæredygtigt design af FSC-træ. Vinderen bliver kåret den 23. november 2011. Læs mere om FSC Design Award på www.fsc.dk/design

Hvad er FSC?

FSC står for Forest Stewardship Council og er en garanti for træ og papir, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig betyder FSC, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en fair løn. Se efter mærket med de tre bogstaver og fluebenet, når du køber trævarer og papir.
FAKTA: Smyk dig bæredygtigt
De eksotiske træsorter i Tanzania har allerede vakt interesse inden for dansk design. Navne som mpingo, muiracatiarara og muirapi danner rammen om designfirmaet Munios nye smykker, der består af træperler lavet af FSC-træ fra både Amazonas og det afrikanske kontinent – nærmere bestemt kystskovene i det sydlige Tanzania.

Billedtekster: FOTO (alle billeder): Karoline Rahbek/WWF

- Skovhuggeren Abdallah Seleman er glad for FSC-certificeringen i skoven. ”Nu har vi fået sikkerhedsudstyr, som beskytter os, hvis der skulle falde træ ned over os,” fortæller han.

- Så snart træet er fældet, bliver det mærket og registreret. FSC garanterer, at træet i butikken kan spores hele vejen tilbage til skoven, hvor det er fældet.

- Skovene i det sydlige Tanzania er særligt kendte for afrikansk ibenholt eller mpingo, der er en af verdens mest eksklusive træsorter, efterspurgt for sin dybsorte farve og ekstreme hårdhed.

- Det blodlignende harpiks forklarer, hvorfor det gyldne træ, der egner sig særligt godt til møbler, har tilnavnet blood wood.



Lokale børn på Mpingo stammer fra Kilwa området
© WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus