Ny farefuld optælling af bjerggorillaer i Virunga i gang | WWF Denmark

Ny farefuld optælling af bjerggorillaer i Virunga i gang



Nyhed lagt på den 08 oktober 2015   |  
Virunga Nationalpark Østafrika Congo Gorilla Afrika
Guard with hand held GPS device for recording location in the Virunga National Park, habitat of the mountain gorilla (Gorilla beringei beringei) Virunga National Park, Democratic Republic of Congo, Africa, March 2009
© © naturepl.com/Eric Baccega / WWF
Bjerggorillaerne, der lever i Virunga i det østlige DR Congo, skal tælles som en del af bevaringsarbejdet. Men det er en farlig færd i områder med tæt regnskov, militser, farlige dyr og store højder.
 
Af Jonas Schmidt Hansen
 
En af vores nærmeste slægtninge, bjerggorillaen, er truet af krybskytteri og ødelæggelse af levesteder. Men de sidste årtier har bestanden takket været en ambitiøs bevaringsindsats været stigende.

n ny, og farefuld optælling er netop er begyndt i Virunga i den krigshærgede østlige del af DR Congo. Området er hjem for omkring halvdelen af de resterende bjerggorillaer, og har den største biologiske mangfoldighed i Afrika.
 
Ifølge Maj Manczak, senior skovrådgiver for Afrika og Asien, er optællingen en vigtig del af bevaringsarbejdet:  
 
- Optællingen foregår faktisk ikke ved at finde og tælle hver enkelt bjerggorilla. Seks hold er begyndt at bevæge sig gennem området og lave en optælling af de reder, gorillaerne laver af grene og blade til at sove i og ved at samle afføring til DNA-analyser fra gorillaerne. På den måde bruges kombinationen af felt – og laboratoriearbejde til at skønne, hvor mange gorillaer, der lever i Virunga, siger hun.
 
Militser og farlige dyr
Men arbejdet ude i parken er ikke let. Optællingen foregår i et 450 km2 stort område med tæt regnskov, og mange af optællerne ville måske ønske, at det var lavlandsgorillaer, de skulle tælle. For bjerggorillaen lever op til sit navn, og af og til skal optællerne op i flere kilometers højde, for at finde gorillaernes levesteder. Samtidig er der militser, som hærger i området dele af parken, men som Virunga nationalparks veltrænede vagter kæmper imod med livet som indsats.

Områder er også hjem for en række arter, som flodheste, elefanter, leoparder, løver og giftige slanger, der kan koste en uheldig optæller livet. Og en gorilla-han, der føler, at familien er truet, kan også let gøre livet som optæller surt. Men trods det hårde arbejde er optællingen vigtig.
 
- Udover antallet undersøges gorillaernes helbred også, og der testes for eventuelle sygdomme og parasitter. Oplysningerne, der indsamles giver desuden et godt overblik over, hvor mange haner og hunner der er, gorillaernes alder, familiernes lokationer og andre vigtige data, der hjælper i bevaringsarbejdet, forklarer hun.
 
Parkvagter, forskere, NGOér, inklusiv WWF og samarbejdet på tværs af landegrænser har hjulpet med at bremse krybskytteri og ødelæggelse af bjerggorillaernes levesteder. Takket være en ihærdig kampagne, som WWF deltog i, slap Virunga for nylig af med det britiske olieselskab, Soco og franske Total, der truede med at ødelægge dele af det frodige område i søgen efter olie. Desværre har den congolesiske regering luftet idéen om at helt eller delvist at ophæve Virunga nationalparks status og derigennem gøre det muligt for olieselskaber at bore i området.
 
Det gør det kun endnu vigtigere at lave optællingen, da den er med til at sætte fokus på bevaringsarbejdet i området.

Optællingen forventes klar i 2017.

Sidste optælling i 2010 viste en samlet bestand på 880 bjergorillaer i Uganda, Rwanda og DR Congo. 
 
Virunga Nationalpark Østafrika Congo Gorilla Afrika
Guard with hand held GPS device for recording location in the Virunga National Park, habitat of the mountain gorilla (Gorilla beringei beringei) Virunga National Park, Democratic Republic of Congo, Africa, March 2009
© © naturepl.com/Eric Baccega / WWF Forstør
Østafrika Gorilla Regnskov Skov
Gorilla gorilla beringei Mountain gorilla Silver back male Virunga National Park, Democratic Republic of Congo
© Martin Harvey / WWF Forstør
Dyr Gorilla Congo Skov Regnskov
Gorilla gorilla beringei Mountain gorilla Family at play Virunga National Park, Democratic Republic of Congo
© Martin Harvey / WWF Forstør
Gorilla Østafrika Dyr
Gorilla gorilla beringei Mountain gorilla Baby playing on mother's back Virunga National Park, Democratic Republic of Congo
© Martin Harvey / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus