NGO'er kommer med anbefalinger til regeringen om de nye verdensmål | WWF Denmark

NGO'er kommer med anbefalinger til regeringen om de nye verdensmål



Nyhed lagt på den 30 marts 2016   |  
De nye verdensmål handler også om miljø, natur og klima.
© WWF
Sådan bør regeringen implementere de 17 nye verdensmål fra FN:

17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling er vedtaget i FN i efteråret 2015. Målene har til formål at skabe en bedre fremtid for vores klode og de mennesker, der lever på den. Nu skal målene implementeres rundt omkring i verden – og i Danmark kommer NGO’erne med anbefalinger til den danske regering i en rapport, som er centrum for dagens konference på Christiansborg. WWF Verdensnaturfonden er med på konferencen for at fortælle om anbefalingerne for mere bæredygtig produktion sammen med CARE.

Alle lande i verden har ansvar for, at målene bliver omdannet til resultater, og det er her, at anbefalingerne til regeringen kommer i spil. For hvordan er det muligt, at implementere mål om en mere bæredygtig udvikling i en reel politisk sammenhæng i Danmark? Det kan du læse mere om i rapporten Danmark som foregangsland for verdensmålene.

WWF Verdensnaturfonden er i dag med i konferencen på Christiansborg, hvor de 17 verdensmål for en mere bæredygtig udvikling er til diskussion med relevante politikere. Ved konferencen bliver der sat fokus på de anbefalinger som danske NGO’er har overrakt til regeringen i en rapport. Konferencen er arrangeret af Globalt Fokus og 92 Gruppen, som WWF Verdensnaturfonden er medlem af.

Dansk landbrug belaster naturen i Argentina, Brasilien og Paraguay
Der er i alt 17 mål, og i dag på konferencen beskæftiger WWF sig med mål nr. 12, der handler om bæredygtig forbrug og produktion.

WWF arbejder f.eks. for et mere bæredygtigt landbrug i Danmark og for at mindske de negative konsekvenser vores forbrug har ude i verden.

Det kan du læse mere om herunder, hvor der er fokus på, hvordan landbruget kan skade naturen mindre i lande som Brasilien og Argentina.

Det danske landbrug er et af de mest intensive landbrug i verden – med store nationale miljøkonsekvenser til følge. Klimapåvirkningen fra landbruget er stor som følge af kvælstof- og metangasudledninger, pesticider, arealanvendelse, vandforbrug og brandstof. Faktisk stammer 16 % af Danmarks drivhusgasudledning fra landbruget.

Derudover har landbruget et kraftigt internationalt fodaftryk, der blandt andet stammer fra den store produktion af dyr, hvor proteinfoder dyrkes i andre lande. Dette skaber store udfordringer i forhold til Danmarks opfyldelse af verdensmålene.

I den sammenhæng er det derfor helt centralt at landbruget i Danmark følger tre anbefalinger fra WWF:
  • Arbejder mod en omlægning til bæredygtig landbrugsproduktion
  • Tager ansvar for bæredygtige forbrugsmønstre, som ikke bidrager til et negativt globalt fodaftryk.
  • At drivhusgasudledningen fra landbruget reduceres kraftigt. 
 
Lille land, stor produktion
Danmark er et lille land med en stor produktion af slagtegrise, mejeriprodukter og fjerkræ. Faktisk er der 2,5 gange så mange svin i Danmark, som der er indbyggere. Og den store animalske produktion har konsekvenser.

Sojabønnen er hovedkilden til protein i dyrefoderet. Vi importerer årligt 1,5 mio tons soja til Danmark primært fra Argentina, Brasilien og Paraguay. Denne import beslaglægger, i producentlandene, et areal på størrelse med Sjælland.
Der ryddes tropisk skov og savanne-skov, for at skabe plads til sojamarker. Skovrydningen presser økosystemer, biodiversitet og lokale befolkningsgrupper, der lever i harmoni med naturen og dens ressourcer. Et negativt aftryk, der ikke bringer os mod en bæredygtig udvikling.
 
Stil krav som forbruger
Som forbruger kan du være med til at stille krav. Vi bør stille krav til, hvordan den soja vi indtager gennem dansk slagtekød bliver produceret.

Det koster faktisk kun godt én øre mere pr. kilo svinekød at sikre ansvarligt produceret fodersoja. Det er jo ikke meget – og undersøgelser har vist, at forbrugerne faktisk er villige til at betale den merudgift. Det bør jo være noget svineproducenterne kan forstå, hvis forbrugerne fortæller det højt nok.

Regeringen har underskrevet flere internationale erklæringer, der har til hensigt at eliminere afskovning i landbrugets råvarekæde – men egentlige skridt mod risikominimering er endnu ikke taget.
 
Løsninger er lige for
Det kortsigtede mål bør være, at sikre sporbarhed, legalitet og en uafhængig verificering af den soja der importeres til Danmark. Ved at øge efterspørgslen på ansvarligt produceret soja kan vi være med til skabe forandringer i markedet.
Det langsigtede mål bør stræbe efter en nedsat import af fodersoja. Vi skal nationalt skabe muligheder for dansk produktion af proteinfoder som fx hestebønner og græsproteiner. Det kræver visioner og investeringer. Ligeledes bør vi fokusere på at nedsætte vores generelle kødforbrug.      



 
De nye verdensmål handler også om miljø, natur og klima.
© WWF Forstør
FN's 17 bæredygtighedsmål.
© UM Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus