Regeringens klimapolitik er ikke grøn og realistisk, men uambitiøs og kortsigtet | WWF Denmark

Regeringens klimapolitik er ikke grøn og realistisk, men uambitiøs og kortsigtet



Nyhed lagt på den 24 november 2016   |  
Vindmøller på Middelgrunden tæt på København
© National Geographic Stock / Sarah Leen / WWF
'Grøn realisme' er et flot udtryk, men en meget dårlig karakteristik af regeringens klimapolitik.

Af John Nordbo, klima- og miljøchef, WWF Verdensnaturfonden
Debatindlægget er bragt hos politiken.dk 23. november


Klima og miljø er på dagsordnen, når partilederne for den kommende trekløver-regering i disse dage samles på Marienborg for at forhandle om et regeringsgrundlag. Det skal de konservative nok sørge for.

Partiet har en stolt tradition for at tage klimaproblemet alvorligt, og det ønsker den danske befolkning også. Det, der er brug for, er ægte grøn realisme.

Lad os lige se nærmere på udtrykket 'grøn realisme'. Det er dæleme godt fundet på. Jeg forestiller mig, at Lars Løkke & co. må være faldet over hinanden for at rose spindoktoren, som kom på dét slogan.

Med god grund. For jeg synes, oprigtigt talt, at det er virkelig smart kommunikationsarbejde.

'Grøn realisme' er kort og mundret, og det er meget svært at have noget imod. 'Grøn' er et plus-ord, som appellerer bredt. Både blå og røde vælgere ønsker at beskytte naturen og miljøet. Realister vil vi også alle gerne være.
Slår man realisme op i Den Danske Ordbog lyder definitionen: En »holdning der tager udgangspunkt i virkelige forhold og hvad der er praktisk gennemførligt«.

'Grøn realisme' er altså et dobbelt plus-ord. Der er bare den lille hage ved det fine ord, at det er en meget dårlig karakteristik af den klimapolitik, som Venstre-regeringen har ført indtil nu.

Venstres klimapolitik er nemlig langt fra grøn og realistisk. Her er nogle eksempler:

1. Lige så snart Lars Christian Lilleholt (V) havde sat sig i ministerstolen, forsøgte han at aflyse målet om, at det danske udslip af drivhusgasser skal reduceres med 40 procent i 2020 ift. 1990-niveauet. Det var ikke grønt – og målet var ikke urealistisk.

Energistyrelsen fremlagde således en analyse i december sidste år, som viste, at målet om 40 procent CO2-reduktion ville blive nået, hvis blot man gennemførte de ting, der allerede var aftalt. Siden hen har det endda vist sig, at det vil blive billigere end forventet.

De konservative ville heldigvis ikke være med til at droppe målet, så Venstre måtte nøjes med at modarbejde det i praksis. Og det gjorde man så. Forslaget om aflysning af de kystnære møller var et eksempel på det, men også dér stod de konservative fast. Tak!

2. Lars Christian Lilleholt har til gengæld hidtil haft held til at stryge andre vigtige mål, nemlig målet om udfasning af kul i 2030 og målet om 100 procent vedvarende energi til fremstilling af el og varme i 2035. De mål var ellers med til at gøre Danmark til foregangsland for den grønne omstilling.

Var målene realistiske? Ja, der er i hvert fald en række andre europæiske lande, som har sat sig som mål at udfase kul fra deres energiforsyning før 2030, for eksempel UK og Østrig i 2025 og Portugal allerede i 2020. Jeg har heller ikke hørt hverken forskere eller folk fra energibranchen påstå, at det skulle være urealistisk at omstille den danske el- og varmeforsyning til vedvarende energi i 2035.

Der kan siges meget mere om, hvor lidt grøn og realistisk Venstres klimapolitik er, men her skal blot henvises til en analyse af indsatsen i det år, regeringen har været ved magten. Analysen, som WWF har lavet sammen med Det Økologiske Råd, viser, at Venstre-regeringen ikke har taget ét eneste initiativ, som for alvor betyder, at Danmarks klimabelastning reduceres – men desværre mange initiativer, som går i den modsatte retning.

Regeringen har i øvrigt også halveret støtten til forskning og udvikling af energiteknologi. Siden 2010 har Danmark brugt omkring 1 milliard kr på udviklingen af nye teknologier og dermed på at understøtte den store del af dansk erhvervsliv, som lever af at sælge løsninger på klimaproblemet. Med Venstres første finanslov blev støtten skåret ned til ca. 500 millioner kr.

Grønt er det ikke. Realistisk? Tjah, bum-bum. Er det realistisk at forestille sig, at Danmark kan bevare en førerposition som leverandør af klimateknologi, når vi bruger betydeligt mindre end andre lande på at udvikle de nye produkter? Det kan man jo godt vælge at tro, men er det værd at løbe risikoen?

Det karakteristiske ved den klimapolitik, som Venstre-regeringen har ført indtil nu, er ikke, at den er grøn og realistisk, men snarere, at den er uambitiøs og kortsigtet. Man vil ikke noget. Plus-ordene er et røgslør. Man kunne også kalde det falsk varebetegnelse, men det kan være lige meget, for markedsføringsloven gælder ikke i politik.

Men spørgsmålet er, om Venstres klimapolitik ikke har nærmet sig sidste udløbsdato. Danmark har brug for ægte grøn realisme – en politik, der har som mål, at Danmark leverer sit fair bidrag til den globale klimaindsats, og som inspirerer andre lande til også at gøre deres.

Sådan en politik vil også være til gavn for de danske virksomheder, som leverer energibesparende produkter eller vedvarende energi anlæg. Og det er rigtigt mange! Virksomheder som Danfoss, Grundfos, Velux, Rockwoll, Vestas og Siemens med alle deres underleverandører udgør jo rygraden i dansk industri og er det fundament, vi skal bygge på, hvis vi fortsat vil have rigtige industriarbejdspladser herhjemme. Alene i vindmølleindustrien er der 30.000 jobs.

Der er altså rigtig god erhvervspolitik i at lægge kursen om i klimapolitikken. Jeg ved, at de konservative har set det.

Jeg krydser fingre for, at de giver ordene 'grøn realisme' et nyt indhold i det fælles regeringsgrundlag, og at vi igen får en konservativ klimaminister. Tænk, hvis partiet kan levere en ny Connie Hedegaard.
 
 
Vindmøller på Middelgrunden tæt på København
© National Geographic Stock / Sarah Leen / WWF Forstør
WWF-klimachef John Nordbo.
© Kim Vadskær / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus