Få styr på spøgelsesnettene | WWF Denmark

Få styr på spøgelsesnettene



Nyhed lagt på den 10 maj 2017   |  
Thomas Kirk Sørensen: - Problemet med spøgelsesnettene må med i regeringens handlingsplan mod plastikforurening.
© WWF DK
Tabte fiskeredskaber er ressourcespild og skaber plastforurening i havene. Miljøministeren bør inkludere fiskeredskaber i sin handlingsplan mod plastikforurening

Af programleder for havbeskyttelse Thomas Kirk Sørensen, WWF Verdensnaturfonden.
Debatindlægget er bragt i Altinget.dk 10. maj


Fiskere mister af og til deres trawl og garn til havs. Det er næppe med vilje og er svært helt at undgå. Oftest er det fordi redskaberne sætter sig fast på havbunden, på skibsvrag, eller fordi garnfiskernes net og bøjer står i vejen for trawlere.

Det er de færreste, der tænker over det, men langt de fleste af disse fiskeredskaber er faktisk fremstillet af plast – endda af særligt hårdføre plasttyper, som tåler det barske slid, saltvandet og solens nedbrydende stråler.

Ifølge flere kilder kan sådanne plasttyper faktisk være flere hundreder år om at blive nedbrudt til mikroplast, som af havets organismer kan forveksles med føde og derved indgå i havenes fødenet. I mellemtiden kan redskaberne fortsætte med at fange fisk, krabber og mange andre havdyr, som derved ganske uværdigt dør af sult, udmattelse eller som nemt bytte for andre dyr.

De udgør også en fare for havfugle og havpattedyr, som kan blive viklet ind i dem og drukne. Derfor kaldes de ofte spøgelsesnet. Søfarende på overfladen er heller ikke helt i sikkerhed, fordi fiskenet og tovværk kan sætte sig i skruerne og forårsage driftsfortyrrelser. Globalt anslår FN's Fødevareorganisation FAO, at fiskeredskaber udgør hele 10 procent af det samlede plastaffald i havet.

Antallet af spøgelsesnet ukendt
Men hvor stort et problem er spøgelsesnet i danske farvande? Hvor mange herreløse garn og trawl er der egentlig derude? Det korte svar: Vi aner det ikke.

I Norge har de et nogenlunde overblik over omfanget. Norske fiskere er nemlig lovmæssigt forpligtet til, inden 24 timer, at indrapportere tab af redskaber til myndighederne inklusiv position, redskabstype, med mere.

De har sågar en mobil-app til formålet. Én gang om året drager det norske Fiskeridirektorat ud på et oprensningstogt og henter dem op. I for eksempel 2014 hentede de norske myndigheder 1.000 fiskegarn op fra havbunden og sendte dem til genanvendelse. Et fiskegarn kan være op til flere kilometer langt.  

Kunne det ikke være genialt, hvis Danmark havde et lignende lovkrav, så vi også kunne få et nogenlunde overblik over de tabte fiskeredskaber? Det har vi faktisk allerede. Det bliver bare ikke håndhævet af hverken fiskere eller myndigheder. Sagen er den, at Rådets Forordning Nr. 1224/2009 (Art. 48) stiller samme krav til de danske fiskere.

Intet indrapporteret
4. april 2017 spurgte Maria Reumert Gjerding (EL) (spørgsmål nr. 628) miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), hvor mange hændelser om tabte fiskeredskaber, der hidtil er meldt ind til myndighederne af danske fiskere.
Hertil svarede han, at der i perioden 2015-2017 ikke er indrapporteret en eneste hændelse.

Det lyder yderst usandsynligt, at der ikke har været mistet et eneste fiskeredskab på halvandet år. Og hvad vil hans ministerium så gøre ved det? De vil på et tidspunkt skrive en artikel i Fiskeri Tidende og erindre fiskerierhvervet om reglen.

Dette problem er ganske enkelt for vigtigt til at det kan klappes af med en påmindelse i Fiskeri Tidende. WWF opfordrer ministeren til i stedet at udvide sin bebudede handlingsplan mod plastikforurening, så den inkluderer tiltag til at reducere antallet af tabte fiskeredskaber i danske farvande. En sådan plan kunne eksempelvis indeholde følgende punkter:
  • effektiv implementering af det lovpligtige krav om indrapportering af tabte redskaber
  • systematisk undersøgelsestogt i danske farvande med fokus på allerede tabte fiskeredskaber
  • pilotprojekt med oprensning af havbund og vrag inkl. en vurdering af miljøeffekter
  • registrering og oprensning af herreløse garn og ruser i kystnære farvande i forbindelse med kontrolopgaver
  • udvikling og afprøvning af mærkning af fiskeredskaber, som muliggør at redskaber kan findes igen,
  • fritagelse for fiskerihavne af afgiften for opfisket affald ilandbragt af fiskere (inkl. garn med mere)
  • undersøgelse af mulighed for en pantordning for fiskeredskaber.
Plastforureningen skal bekæmpes, hvor den kan. Spøgelsesnettene repræsenterer en udfordring, som ministeren iført begge sine politiske kasketter kan tage fat på her og nu ved at sikre en solid håndhævelse af lovkravet om indrapportering af tabte redskaber.

Så kan vi nemlig begynde at få bugt med en af hovedkilderne til plastforurening af vores have og et meningsløst, vedvarende tab af konsumfisk, bunddyr og andet havnatur.
 
Thomas Kirk Sørensen: - Problemet med spøgelsesnettene må med i regeringens handlingsplan mod plastikforurening.
© WWF DK Forstør
Thomas Kirk Sørensen, programleder for havbeskyttelse, WWF Verdensnaturfonden.
© WWF DK Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus