Bjørn med X Factor | WWF Denmark

Bjørn med X Factor



Nyhed lagt på den 06 april 2018   |  
Isbjørn
© naturepl.com/Steve Kazlowski/WWF
Den er topattraktion i zoo og superstjerne i naturprogrammer. Skyldes det den høje nuttethedsfaktor og den tykke hvide pels? Eller hvorfor er vi mennesker så fascinerede af isbjørnen?
 
Kongen af Arktis, kaldes den. Og der er da også noget majestætisk over isbjørnen, som den ensomt og adstadigt vandrer over endeløse vidder af polarørken. Der er noget næsten mytisk over den, når den ud af en rasende arktisk snestorm pludselig kommer til syne. Oprejst rager en hanbjørn to-tre meter i vejret og vejer nemt et halvt ton. Den store hvide bjørn, klodens største landrovdyr, har vandret på Jorden i over 100.000 år – ja, måske endda i mere end 600.000 år. Evolutionen har skabt en superhelt og en nichenørd i samme pelsede pakke.
 
Isbjørnen er udstyret med en superdragt, der er perfekt tilpasset tilværelsen som rovdyr i Arktis. Vi kender isbjørnen på dens tykke hvide pels. Men faktisk er den slet ikke er hvid. Hårene i bjørnens yderste lag pels er gennemsigtige, men reflekterer lys på en måde, som får dem til at se hvide ud – præcis ligesom et snefnug. Det camouflerer bjørnen, så den på ninja-manér kan snige sig ind på sit bytte. Inde under pelsdragten er isbjørnen dækket af kulsort hud. Så ja – egentlig er isbjørnen sort. Men når man skal en tur i den iskolde balje efter sæler, har man også brug for et godt lag sul. Våd pels er nemlig en elendig isolering. Isbjørnen er heldigvis godt polstret. Under den sorte hud gemmer isbjørnen på et fedtlag, der er op til 11 centimeter tykt. Det holder samtidig bjørnen bedre flydende i vandet.
 
Selvom den langt fra ligner en typisk topatlet, er den store bamse med den brede popo faktisk en mestersprinter. På korte distancer kan en isbjørn løbe 40 kilometer i timen. Det er to km/h hurtigere end Usain Bolts gennemsnitspræstation på en OL 100 meter! I disciplinen svømning brillerer isbjørnen også. Rekorden tilhører en hunbjørn, som svømmede ni dage i træk og tilbagelagde 687 kilometer! Men isbjørnen kan endnu mere. Den har også en ganske fortræffelig lugtesans, som er 100 gange bedre end vores. Det betyder, at den kan sniffe sig frem til en sæl på over 30 kilometers afstand! Det svarer altså til at sidde i Odense og få færten af en pizza i Nyborg.
 
Kæmpende isbjørne i teater
Det er ikke kun her i Disney-filmenes og plysdyrenes tidsalder, at vi mennesker har været begejstret for isbjørnen. Vi har altid haft et særligt forhold til den store hvide bjørn.
 
Helt tilbage i år 57 e.v.t. kunne den romerske pøbel ifølge visse kilder lade sig underholde af kæmpende isbjørne i et af Neros amfiteatre. Og i 1252 forærede den norske konge en isbjørn til Englands Kong Henrik 3. Den blev installeret i kongens menageri i Tower of London, men fik så lang line, at den kunne tage på fisketur i Themsen.
 
I årtusinder har de arktiske folkeslag levet side om side med isbjørnen og jaget den for at skaffe mad og tøj. Men de har samtidig behandlet den med stor ærefrygt. ’Nanuk’ eller ’Nanoq’, hedder den på inuitsprog. Det betyder ’han som er stor respekt værd’. Samerne kalder den ’Den gamle mand i pelskappen’, mens den sibiriske stamme Keternes ord for isbjørn betyder ’bedstefar’.
 
Inuit anså isbjørnen som vis og mægtig, og man troede på, at den næsten var menneske. I en af de gamle inuit-legender er isbjørne i virkeligheden mennesker, som er forklædt i hvid pelsdragt.
Og der er da også noget næsten menneskeligt over isbjørnen: Når den går på sin nærmest spadserende måde, når den står oprejst på to ben, når den sidder på bagenden med knæene ud til siden, eller når den ligger på ryggen i jeg-glor-fjerner-på-sofaen-stilling.
 
Derudover er isbjørne yderst intelligente. Ja, faktisk lige så kloge som visse menneskeaber, hævder nogle forskere. Det kræver nemlig en skarp pære at bruge så komplicerede jagtteknikker, som isbjørnen gør. Fx at stå bomstille på isen i timevis og opmærksomt vente på, at en sæl stikker hovedet op af vandet. Isbjørnen har også udvist store kognitive evner. I zoologiske haver har man observeret dem, mens de smadrede isblokke med fisk indeni og stablede plastikrør som del af en detaljeret leg.  
 
Offer og gud
At nedlægge en isbjørn var for inuit-fangerne en stor begivenhed, som var omgærdet af ritualer, der skulle følges nøje. For eksempel måtte den fanger, som havde dræbt bjørnen, ikke spise kød eller fedt fra bjørnen i en måned, skindet skulle hænge på et særligt ærefuldt sted i huset, og man ofrede våben og redskaber til bjørnens ånd.
 
I Inuit-religion er Nanuk isbjørnenes herre, som jægerne tilbeder, fordi de tror på, at Nanuk bestemmer, hvilke jægere der fortjener succes. Inuit havde endda en isbjørne-gud ved navn Tornarssuk. Nogle gange er han fremstillet i menneskeskikkelse og andre gange som isbjørn.  
 
Den dobbelthed, der lå i Inuits forhold til isbjørnen, hvor den både var offer og blev ofret til, findes på en måde også i vores forhold til isbjørnen i dag. På den ene side er isbjørnen et stort frygtindgydende rovdyr, som kan dræbe os på et sekund. På den anden side er den et af de mest sårbare dyr i Arktis, som vi er de eneste, der kan beskytte – fra os selv. 
 
Isbjørnens fremtid
For isbjørnens tilpasning til det ugæstfrie polare miljø har gjort den specialiseret – ja, man kan sagtens kalde den lidt af en nichenørd. Den er nemlig designet til at fange sæler fra havisen. Men det betyder samtidig, at den er dybt afhængig af isen, som hele tiden bliver mindre og tyndere i takt med den globale opvarmning – som i øvrigt sker dobbelt så hurtigt netop i Arktis i forhold til resten af kloden.
 
Isbjørnen er derfor en af de arter, som er allermest sårbar over for klimaforandringerne. Og konsekvenserne er allerede begyndt at vise sig. Bjørne i flere af bestandene er blevet markant tyndere og har fået dårligere helbred de seneste 20-30 år. Flere steder er de tvunget til at forlænge deres sulteperiode på land med en måned ekstra. Her er den eneste føde fugleæg, bær og planter, som slet ikke kan gøre det ud for de fede sæler, som er bjørnens vigtigste føde.
 
Prognosen siger, at hvis klimaforandringerne fortsætter i samme tempo som nu, vil hver tredje isbjørn være forsvundet om bare 30 år. Og om 100 år vil isbjørnen være en uddød art.


FAKTA: TIL KAMP FOR ISENS KONGE

 
WWF driver isbjørnepatruljer
I takt med at havisen svinder, vandrer flere sultne bjørne ind i byer og bygder. Det skaber livsfarlige situationer for lokalbefolkningerne, og det resulterer i, at flere bjørne skydes i selvforsvar. WWF’s isbjørnepatruljer minimerer antallet af konflikter og dermed antallet af nedlagte bjørne.  
 
WWF overvåger isbjørnene
Sammen med forskere monitorerer vi isbjørne ved hjælp at satellit. Det gør vi for at blive klogere på, hvordan klimaforandringer og industri påvirker bjørnene.
 
WWF beskytter isbjørnens vigtigste levesteder
Vi arbejder for, at vigtige isbjørne-habitater beskyttes for olie-og gasaktiviteter og forstyrrende skibstrafik.
 
WWF bekæmper klimaforandringer
Vi presser konstant på for at politikere tager grønne beslutninger. Vi samarbejder med virksomheder om at mindske deres påvirkning på klima og natur. Vi støtter forskning i alternativ energi.
 
Isbjørn
© naturepl.com/Steve Kazlowski/WWF Forstør
isbjørn
© Steven Kazlowski Forstør
Isbjørn på bagbenene
© Elisabeth Kruger/WWF-US Forstør
Isbjørn Dyr Klima Arktis
Polar bear (Ursus maritimus) walking on ice, trying to reach next ice flow. Spitsbergen, Svalbard, Norway.
© Steve Morelle / WWF Forstør
Isbjørnen har brug for din støtte - støt på www.arctichome.dk
© Arctic Home Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus