H&M og WWF sætter fokus på truede dyr og planeten med ny bæredygtig børnekollektion | WWF Denmark

H&M og WWF sætter fokus på truede dyr og planeten med ny bæredygtig børnekollektion



Nyhed lagt på den 27 september 2018
H&M / WWF kollektion 2018
© H&M
H&M lancerer ny bæredygtig børnekollektion sammen med WWF Verdensnaturfonden i dag. Den skal inspirere både børn og voksne til at passe bedre på vores planet. 10 procent af salget går til WWF Verdensnaturfonden.

Den nye kollektion er inspireret af vilde dyr såsom sneleoparder, tigre, isbjørne, hvaler, elefanter og pingviner, som alle lider under klimaforandringerne.

“Vi har kun én planet, og derfor må vi stå sammen for at bevare den for fremtidige generationer. Vi tror på en bæredygtig modebranche, hvor mode produceres og forbruges på en måde, der er bæredygtig for planeten. Vi har en ambition om at være 100% cirkulære, og derfor har vi sat et mål om udelukkende at bruge genanvendte eller andre typer bæredygtige materialer i 2030”, siger Anna Gedda, bæredygtighedschef for H&M group.


"Tøjindustrien har traditionelt tæret hårdt på klodens ressourcer, og det går hårdt ud over naturens vilde dyr - og i sidste ende også os selv. Derfor er det vigtigt, at H&M går forrest i kampen for en mere bæredygtig tøjproduktion. Vi er glade for at samarbejde med H&M om endnu en kollektion, der sætter flotte, vilde dyr på maverne af vores børn, og sætter fokus på en klode i en bedre balance hos deres forældre”, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

H&M Group har samarbejdet med WWF siden 2011. Partnerskabet fokuserer på vandressourcer, klima og bæredygtighed.
 

Om kollektionen

Den nye kollektion for babyer og børn op til 14 år består bl.a. af sweatshirts, leggings og kjoler. Priserne starter fra 60 kr. for babytøj og 75 kr. for børnetøjet. Babytøjet vil kun kunne købes online. Farvepaletten er et mix af pasteller og neutrale farver som grå og sort. De primære materialer er økologisk bomuld og genbrugt polyester.

SE KOLLEKTIONEN HER
H&M / WWF kollektion 2018
© H&M Forstør
H&M / WWF kollektion 2018
© H&M Forstør