WWF søger velskrivende og passioneret panda-praktikant | WWF Denmark

WWF søger velskrivende og passioneret panda-praktikant



Nyhed lagt på den 04 oktober 2018   |  
Giant Panda
© Bernard De Wetter / WWF

Drømmer du om at gøre en stor forskel med din kommunikation og få en unik indsigt i arbejdet i verdens største miljø- og naturorganisation? Så læs med her. 
 

Hvem er du?

  • Du er i gang med en videregående uddannelse inden for Kommunikation – eller har på anden vis journalistisk flair.
  • Har erfaring med at skrive skarpt og formidle præcist til forskellige målgrupper.
  • Har erfaring med digital kommunikation herunder SoMe – og gerne videoproduktion.
  • Kan lave dybdegående researchopgaver.
  • Kan arbejde selvstændigt – og har masser af idéer og gå-på-mod. 
 

Det tilbyder vi!

  • Som praktikant får du lov til at arbejde med store branding- og fundraisingkampagner, drive agendaer på SoMe og hjælpe med at sætte WWF’s sager på den politiske dagsorden over for medlemmer, støtter og den brede befolkning.
  • Tid til at researche og skrive artikler til vores medlemsmagasin, Levende Natur, til vores website, nyhedsbrev og pressemeddelelser.
  • Du bliver ansvarlig for vores daglige medieovervågning og får mulighed for at deltage i events og kampagner. 
  • Du bliver en del af et ungt, dynamisk team med et højt energi- og ambitionsniveau. 
 

Det praktiske

Praktikforløbet løber fra 1. februar 2019 til slut juli 2019. Der er tale om et fuldtids praktikforløb på seks måneder i en ulønnet praktikstilling, der er meritgivende på din uddannelse. Vi er derfor også fleksible ift. eksaminer og større opgaver.

Send din ansøgning, CV og evt. anbefalinger samt eksempler på journalistisk arbejde til redaktør Maria Houen Andersen på mail m.andersen@wwf.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen kan Maria Houen Andersen kontaktes på 2194 5570.
Vi læser ansøgninger og kalder til samtaler løbende.
Lyst til at se mere. Tjek vores video her.

Ansøgningsfrist: 1. november 2018 kl. 13.

Giant Panda
© Bernard De Wetter / WWF Forstør
Maria og Monica. Nuværende og tidligere praktikant
© Maria Krantz / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus