Har du forretningsudvikling på hjernen og pandablod i årene? Så er du måske WWF’s nye fundraising specialist | WWF Denmark

Har du forretningsudvikling på hjernen og pandablod i årene? Så er du måske WWF’s nye fundraising specialist



Nyhed lagt på den 17 december 2018
panda
© Pete Oxford / naturepl.com
Verdens vilde dyr redder desværre ikke sig selv. De har brug for dine analytiske evner, din viden om forretningsudvikling og din lyst til at engagere endnu flere danskere i vores sag! Derfor søger vi en engageret, data-drevet og udviklingsorienteret fundraising specialist, der brænder for klodens – og de vilde dyrs – fremtid.
 
Du er god til at se vækstpotentialet og tester løbende dine hypoteser – for at se, hvad der virker og ikke virker. Du har strategisk sans, men er ikke bleg for at smøge ærmerne op og implementere dine – og andres - gode ideer. Du skal føre vores vækststrategi ud i livet, så du har orden i penalhuset og jonglerer gerne flere projekter ad gangen uden at få koldsved på panden.
 
Du bliver hovedarkitekten i at kigge på touch-points og analysere på, hvordan vi kan blive bedre til at fastholde og vækste vores støtter. Du skal også have et strategisk øje på udviklingen af vores donorrejser - derfor er erfaring med donorrejser og ideer til videreudvikling af vores fundraising et ’must’.  
 
Du bliver essentiel i udviklingen af vores digitale fundraising, så stort indblik i digital adfærd og digitale muligheder er en fordel. Du er analytisk, systematisk og elsker at nørde med data.
 
Vi arbejder med integreret kommunikation på tværs af både kommunikation, markedsføring og fundraising, så du skal være en udpræget teamplayer, der er vant til at sparre og koordinere med din kollegaer uden at miste overblikket over dine egen leverancer og succeskriterier. Du har minimum 3-5 års erfaring fra en anden NGO eller tilsvarende erfaring fra en anden type organisation.
 

Hovedopgaverne i jobbet er:

  • Implementering af vækststrategi
  • Udvikling og implementering af digital fundraising
  • Udvikling og implementering af donorrejser
  • Analysere data, segmentere og løbende teste nye metoder for fundraising


Vi tilbyder:

  • Et udviklende job i verdens førende naturorganisation
  • Del af et innovativt tværfagligt team, der tæller både kommunikation, presse og fundraising. Vi brænder for at lave kommunikation og fundraising på en ny måde, der skaber forandring
  • En chance for at gøre en forskel for verdens natur og dyr
  • En dynamisk arbejdsplads i København NV 

Spørgsmål? Så ring til Communication & Fundraising Director Cirkeline Buron på 2268 8121 inden den 22. december eller efter 1. januar.
 
Interesseret? Så send dit CV og en motiveret begrundelse til job@wwf.dk hurtigst muligt og senest den 13. januar. Første samtaler bliver afholdt i uge 2 og 3, mens andensamtaler vil blive afholdt i uge 3. Vi satser på, at vores nye panda er ombord senest den 1. marts.   
 
World Wide Fund for Nature (WWF) er verdens største og mest indflydelsesrige miljøorganisation. Vi arbejder for en fremtid, hvor mennesket lever i harmoni med naturen. Vi er en vidensbaseret organisation, der samarbejder løsningsfokuseret og konstruktivt med alle sektorer i samfundet. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af WWF og del af et globalt netværk, som er repræsenteret i mere end 100 lande. Der er ca. 35 ansatte på kontoret i København.
panda
© Pete Oxford / naturepl.com Forstør